Er Palæstina et "område"?

Sådan lyder én af ikke mindre end 1.200 kommentarer, der er er skrevet til noget så prosaisk som et billede af et nyt gadeskilt i byen.

Billedet finder man på Nørrebro Lokaludvalgs Facebook-side, der normalt er en lidt mere stilfærdig affære med måske 10, 20 eller 30 kommentar til et opslag om bydelen.

Når mere end 1.000 altså i dette tilfælde er gået til tasterne, så hænger det ikke så meget sammen med navnet på skiltet — Palæstinas Plads — men mere med den forklarende undertekst nedenunder:

"Navngivet efter et område ved Middelhavets østlige bred."

Godt nok var den nylige navngivning af arealet på Ydre Nørrebro ikke uden kontroverser — og Hamas' aktion i Israel den 7. oktober 2023 endte med at udskyde den med omkring halvandet år.

Men selve det, at København for få uger siden fik en Palæstinas Plads, er ikke hvad der der falder de fleste på Nørrebro for brystet, at dømme ud fra opslaget på Facebook.

For er Palæstina blot "område"? Og hvorfor overhovedet skrive den tekst?

Zionistisk?

"Skal man grine eller græde? Et skilt med en syg zionistisk undertekst," lyder en anden kommentar på lokaludvalgets side.

"Lidt provokerende med den undertitel, men mon ikke snart den del bliver sprayet over eller rettet til af folket?" spekulerer en tredje i.

Og "Hvorfor et 'område' og ikke et 'land” ved Middelhavets østlige bred?" spørger en fjerde.

På den måde er skiltet altså for mange kommet til at udgøre et udenrigspolitisk udsagn — sådan som de borgerlige partier på rådhuset mente, at selve navngivningen var det.

147 af 193 medlemmer i FN anerkender Palæstina som en suveræn stat — blandt andet Norge, Irland og  Spanien — men mange andre vestlige lande gør det ikke, heriblandt Danmark. Det blev senest afvist af Folketinget i 2015.

Dét afholder dog ikke flere af kommentarerne fra at pege på, at der tilsyneladende er en ubalance i forhold til Israels Plads tæt ved Nørreport, hvor gadeskiltene ikke har en forklaring. 

Burde der ikke stå "besættelsesmagt uden definerede grænser?" på det, spørger én? Eller hvad med "zionistisk stat etableret på erobret palæstinensisk jord via etnisk udrensning," foreslår en anden.

Andre spørger, hvorfor det overhovedet har fået en undertekst, og én svarer:

"Garanteret for at få det godkendt af nogle skrankepaver? Husk på, at selvom det er København som generelt er mere rød og socialistisk, så har Dansk Folkeparti og andre ubehageligheder stadig infiltreret mange positioner i styrelser rundtom i landet."

Uskyldigt?

Men virkeligheden er faktisk langt mere uskyldig — og underteksten er ikke tilføjet for at modificere et navn, som nogen måske vil finde kontroversielt, eller markere Danmarks udenrigspolitiske holdning.

Som vi kunne fortælle i februar, så besluttede politikerne i København tilbage i 2009, at nye gadeskilte skulle have en kort, forklarende tekst under sig — med et mål om, at i alt 3.500 gader fik et nyt skilt.

Når man i dag er nået mindre end 8% af det tal, så skyldes det, at man ikke bare går ud og skifter ellers pæne og fungerende skilte ud. Udskiftningen sker gradvist efterhånden som der er behov for nye skilte i byen.

Derfor har de ældre skilte på Israels Plads ikke en forklaring under sig — mens det helt nye på Palæstinas Plads har.

Og Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune oplyser til Magasinet KBH, at da man forfattede den korte tekst til skiltet på Palæstinas Plads, så brugte man samme praksis som normalt, når man forklarer et sted:

Man refererer til stedets geografiske placering.

Samme besked får politikerne netop i disse dage fra embedsværket — netop fordi der har været mediefokus på sagen.

International interesse

Den lille tekst har altså ikke haft et politisk sigte. Men i en sag så anspændt som den omkring Gaza, hvor Hamas først dræbte 1.200 israelere, og hvor Israel nu er anklaget for adskillige krigsforbrydelser, kan noget så småt som et gadeskilt på Nørrebro nemt bringe blodet i kog på de sociale medier.

Og selve navngivningen er heller ikke gået helt uset hen internationalt.

I marts kunne israelske 'The Jerusalem Post' fortælle sine læsere om nyheden fra København. To populære kommentarer til dén artikel lyder:

"Er der crowd-funding i gang, så man kan bidrage til at sende 2 millioner Palæstinensere fra Gaza til København"?

Og: "Endnu en grund til, at USA må overtage Grønland." 

Middle East Monitor kunne samtidig fortælle, at 49 af de 55 medlemmer af Borgerrepræsentaionen var ofre for en spam-kampagne med tusinder af emails sendt fra primært udlandet, der krævede, at navngivningen af Palæstinas Plads blev opgivet.

Det var en sag, som også DR dækkede.