Forklaringer på 3.500 gadeskilte skal gå hurtigere

“Jeg parkerede ovre i Stoltenbergsgade,” siger vi — uden så meget som at overveje, hvem denne Stoltenberg, som gaden er opkaldt efter, egentlig var.

Men indimellem kan man snuble over et gadenavn, der sætter tankerne i gang. Hvad i alverden er et ‘Vimmelskaft’? Boede der oprindeligt ingen mennesker i ’Naboløs’? Og hvem er den Henrik Harpestreng, som en vej ved Rigshospitalet er opkaldt efter?

Hvis du rent faktisk står i den gade, hvis navn du undrer dig over, så er svaret indenfor rækkevidde. I hvert fald hvis du væbner dig med (masser af) tålmodighed.

Lang vej igen

Tilbage i sommeren 2009 besluttede de københavnske politikere nemlig, at nye gadeskilte i København fremover skulle forsynes med en kort, forklarende tekst under selve gadenavnet. I alt skulle mere 3.500 gader forsynes med forklarende skilte.

Men næsten 16 år senere er status, at blot 264 københavnske gader har fået skilte med forklarende undertekster, mens cirka 3.300 gader altså stadig står for tur.

Det fremgår af et notat fra Teknik- og Miljøforvaltningen i København samt en liste over opsatte skilte, som Magasinet KBH har fået tilsendt.

Forklaringen på den mildest talt langsommelige udrulning af de nye gadeskilte er, at udskiftningen sker i forbindelse med den almindelige kommunale drift.

Med andre ord: Et nyt gadeskilt med forklarende undertekst bliver først sat op, når det eksisterende gadeskilt alligevel skal udskiftes.

Koncentreret i nye bydele

Processens langsommelighed understreges yderligere af, at der for tiden kun ligger fem forespørgsler på vejnavneforklaringer til behandling i Vejnavnenævnet. Der er med andre ord meget lang vej igen, før målet på 3.500 er nået.

Ifølge notatet vil embedsværket dog nu undersøge, om der er muligheder for at øge tempoet, så flere gader kan få nye skilte inden for en overskuelig fremtid.

De 264 gader, der indtil videre har fået forklarende skilte, er især koncentreret omkring byens nyere boligområder — for eksempel Ørestad, Carlsbergbyen, Grønttorvet i Valby og Århusgadekvarteret i Nordhavn.

Omvendt er der endnu kun udskiftet ganske få skilte i ældre bydele som Middelalderbyen, hvor der ellers er ganske mange gadenavne, som kunne have brug for at blive ledsaget af en forklaring.

Skrift fra engelske motorveje

Designet af de københavnske gadeskilte er blevet ændret og justeret adskillige gange siden begyndelsen af 1900-tallet, og mange steder kan man stadig finde skilte, som har hængt på det samme gadehjørne i over 100 år.

I det meste af perioden har det grundlæggende design med hvid tekst på mørkeblå baggrund været gennemgående, men skrifttypen har ændret sig.

I mange år brugte man en skrifttype, som oprindeligt blev designet i 1950’erne til brug på engelske motorvejsskilte. Fra slutningen af 1970’erne blev den også standardskrifttypen på Vejdirektoratets skilte og på vejskilte i København.

Det nuværende københavnske skiltedesign benytter en nyudviklet skrifttype, der blev vedtaget af politikerne i 2018.

Og, nå ja, så var de gader, som vi startede med at undre os over.

'Stoltenbergsgade' blev i 1907 opkaldt efter en malermester, pengeudlåner og legatstifter ved navn Christian H. Stoltenberg. Legaterne findes ikke længere, men det gør gaden tæt ved Glyptoteket.

Et 'vimmelskaft' er gammelt ord for et boresving, der er formet som silhueten på en hat. Før den del af Strøget, der hedder Nygade, blev anlagt sidst i 1600-tallet, slog Strøget her et 'knæk' der havde netop denne form. I dag kan man bare gå ligeud, men navnet Vimmelskaftet hang fast.

'Naboløs' tæt ved Gammel Strand er kun 45 meter lang, og navnet stammer formentlig fra dengang, her kun stod ét hus, som, ja, var naboløst.

Og Henrik Harpestreng? Ja, han er faktisk den ældst kendte danske læge. Han døde i 1244 og forfattede flere medicinske tekster.

Men alt det kan man — måske — en dag læse på skiltene der hænger på gaderne.