Kun 17% af boligerne i nye områder er ejerboliger

Det er man politisk enige om lige fra Liberal Alliance til Socialdemokratiet.

Og når man ser på et nyt notat fra Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune, så forstår man, hvor sløjt det rent faktisk står til på den front.

For godt nok viser kommunens seneste, såkaldte 'Boligredegørelse', at knap 22% af de københavnske boliger i dag er ejerboliger. Men tallet gemmer på, at udviklingen ikke går i den retning, som politikerne ønsker sig.

I de nye byområder i Ørestad og Sydhavn (Sluseholmen/Teglholmen) er blot 17% af boligerne opført de seneste 10 år nemlig ejerboliger — altså et godt stykke under gennemsnittet for hele byen.

De private udlejningsboliger står for henholdsvis 68% og 76% i de to områder — mens den resterende slat er almene boliger.

Dyre lejeboliger dominerer

Det er blandt andet det meget lave renteniveau fra 2009 til 2022, der har trukket udviklingen dén vej.

For da pensionskasserne ikke længere kunne investere i obligationer, hvis de skulle sikre et afkast til danskernes fremtidige pensioner, så kastede de sig blandt andet over private udlejningsboliger.

Her kunne huslejebetalingerne sikre et stabilt afkast på investeringen — mens ejendommene samtidig steg i værdi.

Ikke dårligt for pensionsselskaberne — men ikke nødvendigvis godt for det københavnske boligmarked.

Flere politikere har de sidste par år henvist til en undersøgelse lavet af Dansk Ejendomsmæglerforening, der peger på, at næsten tre ud af fire danskere helt vil bo i en ejerbolig.

Det står unægteligt i skærende kontrast til en andel på blot 17% i Københavns to største byudviklingsområder.

Og det står endnu mere i kontrast til fakta fra den seneste boligredegørelse lavet af Københavns Kommune.

Her kan man læse, at 30% af alle boliger i København nu er privat udlejning — og siden 2014 er der opført 30.000 af dem, mens der kun er kommer 13.000 nye ejerboliger til.

Nogle af lejeboligerne er siden blevet konverteret til ejerboliger, men billedet er klart:

De private lejeboliger dominerer den københavnske byggeaktivitet.

Politisk enighed, uden resultat

Situationen har for nylig fået Socialdemokratiets overborgmesterkandidat Pernille Rosenkrantz-Theil til at melde ud, at hendes vision er at opføre flere ejerboliger i København — men uden at ville svare på, hvordan det skal gennemføres rent politisk.

Radikale Venstre vil også have færre private lejeboliger — og flere ejer- og andelsboliger. Liste B vil have Christiansborg til at ændre momsreglerne, så det bliver mindre attraktivt at bygge lejeboliger.

Lovgivningen er i dag skruet sådan sammen, at en kommune ikke kan kræve bestemte ejerformer, når der laves en lokalplan for nye byggerier. Hvis en ejer af en grund vil bygge udlejningsboliger, så kan politikerne ikke vælge at kræve noget andet.

Venstre vil også have flere ejerboliger — men ad en noget andet vej. Liste V vil lade lejere i almene boliger købe deres bolig, hvilket vil skabe flere ejerboliger, men naturligvis samtidig permanent reducere antallet af de almene boliger med omkostningsreguleret leje.

Venstre ønsker dog også lovgivningen ændret, så kommunerne fremover kan kræve, at nybyggede boliger skal være ejerboliger, så der på den måde kommer færre private lejeboliger på markedet.

Og så har Liberal Alliance for nylig stillet lovforslag om, at andelsboligforeninger skal kunne sælge deres lejligheder til de enkelte andelshavere, så der kommer flere ejerboliger ad dén vej. Det forsøgte samme parti dog også for små 10 år siden — uden held.

Enhedslisten fokuserer indtil videre på, at man ønsker at opføre flere almene boliger. I dag kan en kommune kræve, at 25% af et nyt boligbyggeri opføres som almene boliger — men alligevel har de almene boliger de seneste 10 år kun udgjort 9% af alle nyopførte boliger.

Mere snak? Eller nye værktøjer?

Men vil der overhovedet ske noget med det københavnske boligmarked, som de fleste er enige om ikke fungerer? Eller er det hele blot mere snak op til årets kommunalvalg?

Man kan i hvert fald godt blive lidt slukøret, hvis man læser en to år gammel artikel i nærværende magasin.

I marts 2023 kunne vi fortælle, at netop Socialdemokratiet, Venstre og Radikale på Københavns Rådhus — sammen med SF — krævede flere redskaber fra kollegaerne på Christiansborg til at styre udviklingen.

Redskaberne skulle blandt andet være nye momsregler og nye muligheder for at stille kommunale krav til andelen af ejerboliger ved nye byggerier — altså de samme, som der nu spilles ud her i 2025.

Pernille Rosenkrantz-Theil var dengang boligminister og sagde til udspillet: "Det er bestemt er noget, jeg mener, at vi skal kigge på i forbindelse med det udspil, som regeringen kommer med."

I dag er hun ikke længere boligminister men overborgmesterkandidat for Københavns Kommune, der altså stadig ikke har de værktøjer, der blev efterlyst dengang.

Og siden er den private udlejnings andel af Københavns boliger blot steget — fra 29,3% til nu 29,8%.

Magasinet KBH følger den politiske debat om boligmarkedet frem til kommunalvalget den 18. november.