Skjult å genopstår i fremtidens Grøndalspark

Måske ved du slet ikke, hvor parken ligger.

Men du har med stor sandsynlighed bevæget dig igennem den — enten som gående, cyklist eller S-togspassager.

Parken strækker sig nemlig tre kilometer fra Bispeengbuen på Nørrebro, hen over Fuglebakken og Grøndal Station på Frederiksberg og slutter ved det trafikale knudepunkt Flintholm Station.

Alligevel gør parken ikke meget væsen af sig.

Dels fordi S-togets linje F løber langs parken og stjæler opmærksomheden fra de buske, træer og græsplæner, som udgør størstedelen af parkens grønne elementer.

Dels fordi Godthåbsvej og C.F. Richs Vej på Frederiksberg skærer parken over med asfalt og giver plads til gennemkørende biler.

Og ikke mindst fordi gang- og cykelstien er stejl og smal sammenlignet med mange af hovedstadens andre stisystemer.

Snart kan parken dog gå fra at være en grøn sti langs en S-togslinje til en rigtig bypark med vandløb, naturlegeplads og en tre kilometer uafbrudt cykelsti i grønne omgivelser.

I hvert fald hvis visionen for parkens omlægning bliver til virkelighed.

Historisk å genoplives

Det er nemt at glemme de gamle åer i København, der især gennem 1800- og 1900-tallet måtte lade livet til fordel for asfalterede veje og togbaner.

Mest kendt er nok Ladegårdsåen, der i dag er rørlagt under jorden og over sig har den 6-sporede Åboulevarden. 

Men også Grøndalsparken huser en rørlagt, underjordisk å ved navn Grøndalsåen, der løber fra Damhussøen til Bispeengbuen på Nørrebro, hvor den møder Lygte Å og bliver til netop Ladegårdsåen.

Mens Åboulevarden ikke har udsigt til at få sit rislende vandløb tilbage under åben himmel i den nærmeste fremtid — bortset fra måske en lille strækning ved Bispeengbuen — er situationen en helt anden for Grøndalsåen. For genetablering af åen er en central del af fremtidens Grøndalspark.

Selvom den enkelte steder fortsat vil være rørlagt — eksempelvis ved Godthåbsvej, der krydser tværs gennem parken — skal den gamle å nu igen bugte sig gennem parken.

Her vil den blive omgivet af blomstrende enge, bænke og et det rigere naturliv, der ifølge idéoplægget vil blive tiltrukket af et vandløb.

Bredere cykelstier og bedre legepladser

Har du cyklet på den nuværende sti i Grøndalsparken, ved du, at det langt fra er hovedstadens bedste cykeloplevelse.

Selv idéoplægget til Københavns Kommune beskriver den asfalterede sti som "slidt" og "smal" og fremhæver den trafikale fare ved at stien i praksis fungerer som både gå- og cykelsti — uden synlig afmærkning.

Flere steder er den også meget stejl, blandt andet dér, hvor C.F. Richs Vej skærer gennem parken og møder Ringvej 2 tæt ved Flintholm Station. Her skal man træde hårdt i pedalerne for at overkomme stigningen, og svagere cyklister eller ældre jernheste er nok bedst tjent med at stå af og trække.

Men en stigning er lige så meget en nedkørsel i den anden retning, og det giver anledning til hurtigkørende cyklister, der skal passere gående, som de deler stien med, hvilket skaber farlige trafiksituationer.

Derfor får hele cykel- og gangstien en ordentlig overhaling. Den hullede og nedslidte asfalt bliver de fleste steder erstattet af to separate stier, så cyklister og gående ikke længere skal kæmpe om pladsen.

Asfalten bliver til grus, og en underføring ved C.F. Richs Vej skal skabe sammenhæng, så man kan gå eller cykle hele parkens længde uden afbrydelse.

Stien bliver samtidig en del af Københavns grønne cykelrutenet, der i forvejen inkluderer blandt andet Den Grønne Sti fra Nørrebro til Valby, cykelruten langs Søerne og Havneringen fra Langelinie til Islands Brygge.

Målet er at give københavnerne endnu en sikker cykelsti, der slår en genvej gennem byen omgivet af natur.

Det er dog ikke kun stien, der vil blive omgivet af flere træer og buske og af græs, der sjældnere bliver slået og trimmet, så det får et vildere, mere naturligt udtryk.

Samme filosofi skal flytte ind på parkens legeplads, der i dag ikke er indrammet af meget beplantning, men i stedet er relativt åben ud til resten af parken og den omkringliggende by.

I fremtiden skal det blive til en naturlegeplads med fritliggende træstammer, der både kan fungere som klatrestativer for fantasifulde børn og som siddepladser til udmattede forældre. Og der skal plantes frugtbuske og etableres beplantede læhegn i håbet om at gøre opholdet på legepladsen mere roligt og afskærmet fra byen.

En grønnere togstation

Grøndal Station — der ligger cirka midt på parkens strækning fra Flintholm Station til Bispeengbuen — har unægteligt et uudnyttet potentiale.

Selvom den tværgående Godthåbsvej har relativt meget biltrafik, er de få nærtliggende etageejendomme ved stationen adskilt af stille villaveje, der løber parallelt med den nuværende park.

Stationen huser desuden noget så sjældent som en lokalt ejet café — i modsætning til de mange 7-Eleven-butikker, der ellers præger de fleste af hovedstadens tog- og metrostationer.

Derfor er stationen udpeget som et område, der kan udvikles til et grønt byrum i sig selv og samtidig skabe en mere indbydende adgang til både togstation og resten af Grøndalsparken.

Visionen er blandt andet, at parkens natur og grusstier skal strække sig helt hen til perronen, så stationen og den resterende del af parken ’smelter sammen’ til et grønt byrum. 

Der er også lagt op til at gøre indgangen fra Godthåbsvej bredere, så det bliver nemmere for gående og cyklister at komme ind i parken fra vejen. Også caféen og dens udeserveringsområde skal indarbejdes i udformningen af det nye grønne byrum.

Skal skybrudssikring være kedelig?

Formålet med at omdanne Grøndalsparken er først og fremmest at skybrudssikre den parallelle S-togsbane fra Flintholm Station til Fuglebakken Station samt de omkringliggende veje og bygninger.

Og behovet er tydeligt.

Vi skal ikke spole tiden længere tilbage end til august 2024 for at finde et eksempel på, at Grøndals Parkvej under et skybrud blev oversvømmet og gjorde adgangen til Flintholm Station besværlig.

Ambitionen er derfor at sikre området mod de såkaldte "100-års hændelser".

I tilfælde af så kraftig regn skal parkens fremtidige vandløb, enge og grønne områder kunne stå under vand, mens en række diger langs parkens yderområder — som eksempelvis ved legepladsen — skal holde vandet tilbage fra at løbe ud på veje og togbane.

Ud fra idéoplægget står det dog ganske klart, at skybrudssikringen ikke blot skal forhindre oversvømmelser, men også bidrage til et grønnere byliv og forbedre oplevelsen for parkens brugere.

Og dén tilgang til klimatilpasning er ikke ny i København.

Fra Sydhavnen til Nordvest maskerer skybrudssikring sig i stigende grad som parker og grønne byrum.

Men om visionen fra arkitekterne hos Arkitema og konsulenterne hos COWI bliver til virkelighed i Grøndalsparken, må tiden stadig vise.

Oplægget blev bestilt af Københavns Kommune sidste år og har været i en høring, der blev afsluttet i februar.

Nu skal Teknik- og Miljøforvaltningen hos Københavns Kommune behandle kommentarerne — blandt andet fra Vanløse Lokaludvalg — inden en endelig plan kan udarbejdes og en eventuel finansiering findes.

Skybrudsprojekter har dog de senere år haft en høj prioritet på rådhuset. Og tidligere har det været meldt ud, at man forventede at gennemføre skybrudsprojektet ved Grøndalsparken fra 2024-2028. 

Så der bør være gode chancer for, at Grøndalsparken transformerer sig over de kommende år.