Ny lov medfører farvel til 19 grønne gader, byparker og lavere fart

Som vi kunne fortælle i januar, ønsker Thomas Danielsen (V) at sætte fast definerede grænser for, hvornår en kommune må lukke eller ensrette en gade — eller blot reducere hastighedsgrænsen på den.

Kører der f.eks. mere end 1.000 biler i døgnet — mindre end én i minuttet — må en kommune ikke ensrette gaden eller lukke den for f.eks. at lave den om til gågade.

Og en ny opgørelse fra Københavns Kommune viser, at man må opgive hele 19 markante projekter, hvis lovforslaget træder i kraft den 1. juli, sådan som det er planlagt.

Bypark og bylivsgader væk

Godt nok går det ikke så hurtigt med at få etableret en ny bypark på Vesterbro Passage —  de sidste 220 meter af Vesterbrogade inden den når H.C. Andersens Boulevard og Rådhuspladsen.

Men hvis den nye lov træder i kraft, så vil det både betyde et farvel til planerne om en 'generalprøve' med midlertidige byrum i sommeren 2026 og formentlig også til den større vision om en permanent bypark.

Det videre arbejde og en planlagt arkitektkonkurrence — der engang efter 2030 skal betyde lukning af vejen til fordel for parken — vil ganske enkelt blive skrinlagt, og bilerne vil få lov at køre videre.

Københavns Kommune må også indstille etableringen af flere af de 'grønne bylivsgader' — et populært projekt der startede i 2021 og som siden er forlænget.

Hensigten er, at adskillige københavnske gader gradvist skal have mere grønt og bedre mulighed for ophold i byens rum.

Men ændringen af gaderne medfører ofte ensretning for at skabe plads til træer, bænke og andet inventar — og ensretning vil ikke være tilladt med den nye lov, da selv små gader i København som regel bruges af mindst 1.000 biler i døgnet.

Ikke trafikø, ikke ny Søgade

Et farvel bliver det også til at gøre Skt. Kjelds Kvarter på Ydre Østerbro til en såkaldt 'trafikø', som biler godt kan køre ind og ud af — men ikke igennem.

En trafikø skal nedbringe gennemkørende trafik for at gøre gaderne roligere for beboerne, men i sagens natur medfører de ensretning og/eller lukning af gader, og det må kommunen ikke med den nye lov.

Fredeliggørelsen af Toldbodgade mellem Amalienborg og havnen skal også i mølposen, for planen er her at lave en permanent ensretning for at få plads til blandt andet cykelstier.

Øster Søgade langs Sortedams Sø havde også kurs mod en ensretning for at frigøre plads til mere, rekreativt grønt langs vandet, men her kører også mere end 1.000 biler i døgnet, så det kan heller ikke ske.

Vester Voldgade åbnes?

Vester Voldgade har egentlig været lukket for gennemkørende biltrafik ved Strøget i omkring 12 år. Men først for mindre end 1½ år siden blev der afsat penge til at gøre lukningen permanent og erstatte asfalten på stykket mellem Strøget og Vestergade med et nyt byrum.

Dét projekt må dog ifølge kommunens nye opgørelse også opgives med den nye lov, fordi der p.t. kun foreligger en midlertidig tilladelse fra politiet til at lukke gaden — og den nye lov vil ikke give mulighed for en lukning.

Dermed skal Vester Voldgade potentielt åbnes op for biltrafik mellem Rådhuspladsen og Strøget igen — trods års lukning. 

En begrønning af Frederiksborgvej på Bispebjerg bliver der heller ikke noget af — og det samme gælder de store planer for et nyt Bispebjerg Torv, der er en del af samme projekt. Mindst 100 nye træer vil dermed ikke blive plantet. 

På Østerbro vil Randersgade ikke kunne laves til en 'sikker skolevej', da den ville skulle ensrettes, og på Nørrebro kan de lokale godt glemme drømmene om det 'grønne bælte', der skulle binde hele kvarteret omkring Sigurdsgade sammen.

Og så er der selvfølgelig alle de mange gader over hele byen, som Københavns Kommune siden 2023 har været i gang med at nedsætte hastighederne på.

Kører der mere end 4.000 biler på en gade i døgnet — godt 2½ i minuttet — må kommunen med den nye lov end ikke sætte hastighedsgrænsen ned fra den standard på 50 km/t, der gælder i byzoner.

Og dermed vil København blive tvunget til at rulle mange ændringer over hele byen tilbage, så bilerne igen må køre hurtigere.

Kommune "insisterer" — V & K imod

Ud over de igangværende projekter, der må opgives, vil loven naturligvis også sætte snævre grænser for, hvordan København kan udvikles med andre projekter i fremtiden.

Det er altså et grundvilkår for udviklingen af byen, som Transportministeriet er inde at pille ved. Og Københavns Kommune er da også gået på barrikaderne i en grad, som det sjældent er set. 

I sit høringssvar til lovforslaget, skriver Københavns Kommune således blandt andet:

"at lovforslaget med sit fokus på biltrafik og uden mulighed for dispensation fra de nye, objektive krav nedprioriterer trafiksikkerhed og går imod internationale tendenser inden for byudvikling, når det begrænser kommunernes muligheder for at nedsætte hastigheden og ændre på vejenes indretning. Derudover påvirker forslaget i høj grad muligheden for at imødekomme borgernes ønsker [...]"

Og man "insisterer" derfor på, at lovforslaget ændres.  

Venstre og Konservative stemte den 29. januar imod at aflevere høringssvaret til Transportministeriet, men det blev støttet af alle øvrige partier — og derfor blev det sendt de cirka 500 meter, der er mellem rådhuset og ministeriet ved Frederiksholms Kanal.

Lovforslaget skal endeligt behandles på Christiansborg senere her i marts — og der er måske en lille forventning om, at der kan nå at ske ændringer.

I hvert fald sagde Thomas Danielsen for en god måned siden til Magasinet KBH:

"Forslaget er i offentlig høring for at få input fra kommunerne, og jeg ser frem til at læse høringssvarene."

Omvendt kan det kræve omfattende omskrivninger af loven, hvis der alligevel ikke skal anvendes "hårde" tal for biltrafik som kriterium for, hvornår en kommune må bestemme over gadernes indretning.

I dag skal det lokale politi godkende en kommunes ønsker om at lave om på en gades fartgrænse eller indretning.

Det er en praksis, der også har voldt kvaler, men som dog har involveret dialog i modsætning til på forhånd fastsatte grænser.

Magasinet KBH følger naturligvis sagen.