Magasinet KBH er et digitalt magasin med fokus på Københavns arkitektur og rivende byudvikling — og livet der leves i storbyen.
Vi skriver let-tilgængeligt, tænker visuelt og er primært rettet mod den brede befolkning, men også mod et fagpublikum — mod alle der er interesserede i transformationen af rammerne for livet i hovedstaden.
I magasinets spalter kommer vi omkring både politik, trafik, arkitektur, bydesign, byplanlægning og kulturliv.
Magasinet KBH er udkommet siden 2005 og er et 100% uafhængigt medie udgivet af Magasinet KBH ApS.
Magasinet KBH er tilmeldt Pressenævnet.
ET MAGASIN FOR BYEN
I 2004 var København en by under transformation. Efter årtiers stagneret byudvikling var der en ny, spirende optimisme på gader og stræder — og byen voksede i et tempo ikke set siden voldene faldt i anden halvdel af 1800-tallet.
Metroen åbnede i 2002. Byens første havnebad samme år. På Amager Strand var man ved at bygge en helt ny ø, der skulle blive til Amager Strandpark. Nyt indendørs madmarked på Israels Plads var under diskussion. Ørestad var på vej op. Det samme var operahus og skuespilhus ved havnen — og koncertsal i en helt ny DR By.
Og også i mindre skala skete der noget. Københavns Kommune tillod nu, at byens caféer satte mange flere borde og stole ud på gaderne, og Forårs- og Sommerkøbenhavn ændrede sig for altid.
Danmarks hovedstad var blevet livlig og ambitiøs, og københavnernes rammer var under voldsom forandring. Ja, livet var under forandring.
Hovedstaden
Men hvor kunne københavnerne finde information om alle disse forandringer der havde direkte indflydelse på deres liv?
Dagspressen skrev med mellemrum om de største af projekterne, men der var langt imellem opdateringerne. Og alle de mindre projekter — der betyder mindst ligeså meget for livet i byen — blev meget sjældent omtalt.
Arkitekt- og kommunikationsuddannede Anders Ojgaard havde kort efter endt uddannelse fået job som redaktør på tidsskriftet Hovedstaden — et lille nichetidsskrift om byens arkitektur der udkom i 2.000 eksemplarer og kun kunne modtages i abonnement.
Men byens udvikling var alles anliggende — og burde ikke blot være for en lille gruppe arkitekturfans, tænkte Ojgaard. At engagere den brede befolkning i byudvikling måtte alene være et spørgsmål om at præsentere stoffet interessant og visuelt.
Med assistance fra cand.mag. — og ligeledes arkitekturinteresserede — Kasper Foged Rasmussen, lancerede Anders Ojgaard et fuldstændig redesignet Hovedstaden - Bladet om Byen i 2004.
Magasinet udkom i 8.000 eksemplarer og var frit tilgængeligt på en række udvalgte steder i byen: caféer, teatre, biografer m.v.
Kort efter udnævnte Politiken Hovedstaden til Københavns bedste gratismagasin, men i kulisserne var der mindre glæde. Hovedstadens udgivere og Anders Ojgaard kunne ikke blive enige om bladets fremtidige profil, og parterne skiltes. Der udkom kun ét nummer af “det nye” Hovedstaden, og Anders Ojgaard gik i stedet i gang med at starte et nyt magasin.
Et populærmagasin om byen
Efter flere måneders planlægning, finansieringsarbejde og opbygning af en ny redaktion, udkom det første nummer af Magasinet KBH den 1. juli 2005.
Konceptet var simpelt: Byens arkitektur og udvikling skulle behandles i endnu mere visuel og populær form end i Hovedstaden — og blandes med kulturelt indhold for yderligere at ‘lette’ indtrykket.
Byudvikling skulle rykkes ind i populærkulturen!
Opstarten var støttet af Statens Kunstfond og Realdania, men magasinet var 100% redaktionelt uafhængigt.
Startoplaget var 30.000 eksemplarer, og magasinet blev distribueret gratis på cirka 250 såkaldte spots rundt om i København.
Planen var, at Magasinet KBHs fremtidige finansiering primært skulle komme fra annoncesalg.
Anders Ojgaard blev magasinets chefredaktør, og Kasper Foged Rasmussen dets medredaktør. Sidstnævnte forlod dog projektet efter nogle måneder. I årene fremover var Jeppe Villadsen, Tina Brændgaard og Pernille Formsgaard tilknyttet magasinet som medredaktører.
International omtale og skiftende vinde
Magasinet KBH blev vel modtaget af Københavnerne. Det store oplag blev “udsolgt” hver måned og voksede til 32.000. Magasinet vandt flere priser og blev omtalt mange steder i udlandet: Fra britisk magasinpresse, over tysk radio til udstillinger i Japan. Det var, og er, ikke normalt, at en by har et populærmagasin der fokuserer på byens udvikling.
I 2009 blev den trykte udgivelse suppleret af en web-udgave, men året efter fik Magasinet KBH knas i økonomien.
Trods stort oplag og popularitet hos københavnerne havde Magasinet KBH svært ved at tiltrække annoncører i tilstrækkeligt omfang til at dække de mange udgifter forbundet med at udgive et trykt magasin i 32.000 eksemplarer.
For de mange livsstilsannoncører, der tegner sig for størstedelen af annoncørmarkedet i Danmark, var det lidt for utraditionelt at placere annoncekronerne hos et medie der havde fokus på en bys udvikling.
Egenfinansieringen nåede dog op på cirka 50%, men Magasinet KBH var afhængigt af supplerende støttekroner — primært fra Realdania og fra Københavns Kommune.
Men i 2010 fratog skiftende politiske vinde magasinet støtten fra Københavns Kommune. Og med den faldt korthuset sammen.
I oktober 2010 udgav Magasinet KBH nummer 57, hvori det stod skrevet, at nummeret formentlig ville blive det sidste nogensinde.
Siden fulgte flere måneders hård kamp, hvor både notabiliteter inden for byens udvikling og mange andre københavnere på forskellig vis tilkendegav deres støtte til magasinet. En gruppe ledet af Det Radikale Venstre forsøgte i Borgerrepræsentationen at samle flertal bag en forlængelse af støtten til magasinet, men uden held.
Nummer 57 blev den sidste trykte udgave af Magasinet KBH.
Nyt liv på nettet
På et betydeligt lavere blus blev Magasinet KBH drevet videre som netmagasin gennem 2011, og sidst på året blev der gjort endnu et forsøg på at etablere en støtteaftale med Københavns Kommune. Igen uden held.
Herefter forlod Anders Ojgaard det redaktionelle arbejde, og webredaktør Noe Habermann drev magasinet videre 2012-2014, hjulpet af frivillige kræfter der ønskede magasinets overlevelse og bidrog på forskellig vis.
I 2014 var det dog efterhånden blevet for svært at drive mediet alene på con amore-basis, og der måtte findes en finansiel løsning — eller Magasinet KBH måtte lukkes ned.
Efter et par års pause havde magasinets stifter fundet ny motivation for en mere aktiv rolle, og ultimo 2014 trådte Anders Ojgaard igen ind som direktør og ansvarshavende, med Noe Habermann fortsættende som redaktør.
I 2015 blev der rejst finansiering fra Kulturstyrelsens Innovationspulje og Dreyers Fond, og magasinets website blev nyudviklet med nyt design og nye muligheder for debat — sproglig såvel som visuel — om Københavns udformning.
I 2019 blev magasinet et betalingsmagasin, samtidig med at indholdsmængden blev tredoblet, og en ny baggrundssektion blev introduceret.
Målet er fortsat, som det var i første nummer fra 2005, at levere brugbar og inspirerende information om de skiftende rammer for livet i København — og gennem transparens og debat at medvirke til at skabe en smukkere hovedstad og bedre rammer for københavnerne — de nuværende såvel som de kommende.
I 2020 modtog Magasinet KBH Forskønnelsens Diplom (for 2019).
FIRMAET
Vores selskab hedder Manifesta ApS, og Magasinet KBH udgives under binavnet 'Magasinet KBH ApS'
Firmaet er helt selvstændigt, men har tre sideaktiviteter:
Vi har udviklet app'en og IT-systemet CityChange, der inddrager en bys beboere direkte i udviklingen af byen. Pr. februar 2023 er projektet i en slags offentlig beta, mens vi arbejder på at etablere partnerskaber med relevante interessenter.
Vi tilbyder konsulentydelser inden for arkitektur, byudvikling og kommunikation om bymæssige forhold. Vi har blandt andet — i 2015 — vundet Københavns Kommunes idékonkurrence for fremtidig udvikling af Papirøen og sidenhen deltaget i udvikling af masterplan for samme.
Vi er glade for at anvende teknologi til at løse problemer, og i en helt andet boldgade end byudvikling har vi udviklet en web-applikation til at holde styr på ens investeringer. Det sker på StockPad.net.
CVR 28 86 45 74