Sådan kan åen genopstå på Åboulevarden — Runde 3

Alligevel er Københavns Kommune igen ved at gøre et forsøg på at bløde oplevelsen lidt op.

Rådhusets embedsværk har netop fremlagt nye, konkrete idéer til, hvordan man kan genoplive den å, der siden midten af det sidste århundrede har været begravet under den seks-sporede vej.

Og de nye idéer stopper ikke der.

For København har flere åer, der gennem tiden er blevet ofret til fordel for vejnet, togstrækninger og anden infrastruktur — og kommunen ser også på, om to andre rørlagte åer kan bringes tilbage.

Men selvom der i årevis har været folkelig opbakning og politisk medvind til at realisere visionen om, at flere åer skal løbe langs hovedstadens gader, er der også fortsat flere bump på vejen.

Halvdelen af åen kan genskabes

Ikke siden 1962 har Ladegårdsåen, der løber under Åboulevarden, set den åbne himmel.

Den er i dag rørlagt under jorden — og over den løber en af hovedstadens absolut mest trafikerede gader.

I årevis har drømmen om at få åen bragt tilbage til overfladen eksisteret hos både københavnerne og på rådhuset.

Men alle tanker om at bytte om på å og vej — så vejen kommer ned i en tunnel under jorden — er indtil videre strandet, når budgettet for øverlsen er blevet lagt på bordet.

10 milliarder, lød prisseddelen i 2016, og så blev idéen opgivet.

Nogenlunde samme overslag nåede rådhuset frem til, da man i 2023 undersøgte muligheden igen. Og så fordampede den politiske interesse endnu en gang.

Sidste år gik kommunen dog atter i gang med at undersøge, hvordan vandet kan komme op på overfladen.

Men det er ikke bedstemors Åboulevard, der er blevet undersøgt i den nye, såkaldte 'foranalyse', hvis resultat nu er blevet lagt frem.

I stedet ser man i denne omgang ind i en ”moderne fortolkning” af den gamle Ladegårds Å.

Mindre, men billigere

Den nye foranalyse blev på initiativ af Enhedslisten bestilt af politikerne i 2023. Og embedsværket er i deres 'idékatalog' nu nået frem til, at vandet i Ladegårds Å kan komme op til overfladen på omkring halvdelen af åens oprindelige strækning fra Bispeengbuen til Peblinge Sø.

Dét betyder, at omkring 325 meter å vil løbe langs Nørrebro-siden af Åboulevarden — dog ikke i et sammenhængende forløb.

Vandløbet vil flere steder blive afbrudt af sidegader, vejkryds eller eksisterende pladser. Her skal der plantes grønt eller lægges nye sten, der følger vandets linjeføring, så det hele opleves som et samlet forløb langs Åboulevarden.

Åen kommer i oplægget til at variere i bredde mellem 2-3 meter, så det er altså ikke et projekt i samme størrelsesorden som tidligere, der nu er på bordet.

Samtidig vil regningen dog være betydeligt mindre, da projektet ikke indeholder den meget dyre biltunnel, som indtil videre har forpurret planerne om at fritlægge åen.

Og åen skal ikke stå alene.

Visionen er, at vandløbet skal indgå i en slags ”bypark” langs Åboulevarden med bredere fortove og flere træer og bænke, der fungerer som opholdssteder langs vandet.

For at få plads til det hele skal én af Åboulevardens vejbaner i retning fra H.C. Andersens Boulevard mod Frederiksberg inddrages.

Ønsket er, at Åboulevarden i fremtiden minder mere om strækningerne langs Søerne, hvor grøn beplantning og vand tilbyder en balance til asfalt og biltrafik.

Håbet er også, at naboerne omkring vejen vil blive mindre generet af støj fra bilerne, der nu vil have et spor mindre at køre på. Samtidig skal de nye træer, mere beplantning og det genetablerede vandløb bidrage til en forbedret luftkvalitet.

En forhindring står i vejen

Bispeengbuen kaster ikke kun en skygge hen over gaderne på Frederiksberg og det ydre Nørrebro — den overskygger indtil videre også drømmen om rislende vand langs Åboulevarden.

For Ladegårdsåen udspringer fra netop Bispeengen, og derfor er det her slet ikke muligt at genetablere åen som et åbent vandløb, hvis ikke hele — eller dele af — motortrafikvej-broen bliver fjernet.

Det er dog lettere sagt end gjort.

For Bispeengbuen er en såkaldt statsvej, der — som navnet antyder — er ejet og vedligeholdt af staten.

Så selvom der allerede i både København og på Frederiksberg er et politisk flertal for at nedlægge halvdelen af buen, så er det i sidste ende statens prærogativ.

Stat og kommune har i nu nogle år talt om en løsning, men indtil videre uden et endeligt resultat — blandt andet fordi staten ikke har afsat midler til en nødvendig miljøundersøgelse af projektet.

Men det betyder ikke, at andre begravede åer i hovedstaden ikke kan se dagens lys igen.

Hemmelige åer — nemmere åbning

Hvor kommer vandet til Ladegårdsåen fra, tænker man måske. Der er vel ikke en underjordisk kilde eller absurde mængder grundvand omkring Bispeengbuen?

Svaret er nej.

Ladegårdsåen opstår, når to andre rørlagte åer — Lygte Å (fra Emdrup Sø) og Grøndals Å (fra Damhussøen) — under jorden løber sammen ved Bispeengbuen.

Men hvor Ladegårdsåens åbning kræver, at Bispeengbuen i hvert fald delvist bliver fjernet, er der ikke samme krav for at bringe de to andre åer til live igen.

Lygte Å er unik. Det er den eneste af de tre åer, der kan genetableres som et naturligt vandløb.

Har man nogensinde cyklet fra Emdrup mod Nørrebro, ved man, at landskabet hælder naturligt mod byen. Derfor kan åen løbe frit året rundt med vand fra Emdrup Sø — suppleret med oppumpet grundvand.

Det skal den i udspillet gøre fra tæt ved Ryparken Station og videre gennem Lersøparken ved Tagensvej. Herfra skal åen løbe videre gennem det ydre Nørrebro og slutte ved netop Bispeengbuen.

Hvor det er muligt, skal der etableres stier langs åen, så der er nem adgang til vandløbet.

Grøndalsåen er den anden nedgravede å, som kommunen har kastet sin foranalyserende kærlighed over.

Åen udspringer historisk set fra Damhussøen, men her er der ikke på samme måde lagt op til et naturligt vandløb, som der er ved Lygte Å.

I stedet skal regnvand opsamles i et anlæg i Grøndalsparken og pumpes ud i den genetablerede å, der skal strække sig næsten uafbrudt over de tre kilometer, som Grøndalsparken løber fra Flintholm Station til Bispeengbuen.

Åen vil også indgå i skybrudssikringen af Grøndalsparken og bidrage med ekstra vand til Søerne, der om sommeren kan stå meget lavt.

Visionen for denne å indgår i en større transformation af Grøndalsparken, og ambitionen er, at der også her skal inviteres til ophold langs vandløbet.

Lang vej endnu

Idéerne ligger nu klar til Københavns politikere, der skal kigge på dem i næste uge.

Embedsværket anbefaler over for dem, at man starter med Lygte Å — i form af at udvikle en nærmere plan for arbejdet og etablere en ny grundvandspumpe.

Hvis der senere afsættes penge til dén del, kan midlerne til selve anlægsarbejdet dog formentlig tidligst findes i 2028, lyder det.

Derfor kan den første å, der igen løber under åbne himmelstrøg, ende med at være Grøndals Å.

Dens genetablering er nemlig allerede på tegnebrættet som del af et andet projekt: Skybrudssikringen af Grøndalsparken — og den type klimatilpasning har de senere år været prioriteret højt på rådhuset.

Det har tidligere været meldt ud, at transformationen af Grøndalsparken — herunder genetableringen af åen — forventes at kunne blive gennemført frem mod 2028.

Pengene er endnu ikke afsat, men forvaltningen lægger op til, at finansieringen kan ske på byens budget for næste år, der forhandles på plads i september.

Mest tålmodighed skal man dog reservere til drømmen om at se vandet løbe ved siden af Åboulevarden.

Der er som nævnt p.t. ingen afklaring af, om Bispeengbuen vil blive helt eller delvist nedlagt — og før dén vigtige detalje er på plads, er det utænkeligt, at Københavns Kommune fortsætter med konkrete tiltag om en å på Åboulevarden.

Tidligere på året sagde Teknik- og Miljøborgmester Line Barfod (Ø), at tidshorisonten for Bispeengbuens nedrivning er i omegnen af fem-ti år.