Lokale siger ja til ‘Palæstinas Plads’ på Nørrebro

29 af Borgerrepræsentationens 55 medlemmer stemte for, at et hidtil navnløst byrum mellem Nørrebrogade og Hillerødgade på Nørrebro fremover skal hedde Palæstinas Plads.

Det var Enhedslisten, SF, Alternativet og Radikale, der oprindelig stillede forslaget helt tilbage i sommeren 2023, og det endte også med at være de fire partiers medlemmer, der stemte for navngivningen.

Og med et nyligt rygstød fra de lokale på Nørrebro, er det nu så godt som sikkert, at navngivningen også kommer til at ske. 

Ikke uden protester

Efter vedtagelsen i Borgerrepræsentationen blev navngivningen af pladsen sendt i høring blandt naboer og i Nørrebro Lokaludvalg "med henblik på at imødekomme forslaget".

Med andre ord: Hvis de lokale selv kunne godkende, så var intentionen, at navngivningen ville ske.

Nu har lokaludvalget behandlet sagen — og et stort flertal har givet opbakning til Palæstinas Plads: 16 af udvalgets 23 medlemmer stemte for, fire stemte imod, mens tre undlod at stemme.

Og dermed er den formentlig sidste sten på vejen mod Palæstinas Plads altså ryddet af vejen.

Ligesom i den forudgående proces blev beslutningen dog ikke taget uden protester. Blandt andet fik Venstres medlem af lokaludvalget ført til referat, at der efter partiets mening er “tale om en navngivning, som bringer en konflikt fra Mellemøsten ind i de københavnske gader”, hvilket man ikke ønsker at støtte op om.

Stammer fra før 7. oktober

Forslaget om at kalde den navnløse plads på Nørrebro Palæstinas Plads blev altså oprindelig fremsat i sommeren 2023. 

Efterfølgende blev navngivningen vedtaget af et snævert politisk flertal i Teknik- og Miljøudvalget og sendt videre til Vejnavnenævnet for at blive endelig godkendt.

Men kort før nævnets møde gennemførte Hamas den 7. oktober sit blodige angreb på Israel, og siden er fulgt en tilsyneladende ustoppelig voldsspiral, der har kostet tusindvis af civile palæstinensere livet.

Godkendelsen af pladsnavnet blev udsat og siden sendt tilbage til Teknik- og Miljøudvalget, hvor De Konservative benyttede sig af den såkaldte standsningsregel som betød, at forslaget ikke kunne afgøres af de 11 medlemmer i udvalget men "hæves" til afstemning blandt den samlede Borgerrepræsentations 55 medlemmer.

Her blev det altså snævert godkendt, men kort forinden havde De Konservative og Dansk Folkeparti indbragt sagen for Ankestyrelsen, fordi de mener, at navngivningen kan være ulovlig.

»Vi mener, at den her sag om ‘Palæstinas Plads’ har udenrigspolitisk karakter, og derfor må vi ikke som kommune navngive pladsen,« sagde Venstres beskæftigelses- og integrationsborgmester Jens-Kristian Lütken i den forbindelse til Berlingske.

I samme forbindelse forsøgte De Radikales Christopher Røhl, som altså stemte for navngivningen, at gyde olie på vandene:

»Der er sket meget siden 7. oktober sidste år. Jeg mener nok ikke, at det er mere udenrigspolitik, end regeringen allerede har banet vejen for. Derfor synes jeg, at det er et ret ufarligt forslag, vi sidder med her,« sagde han til avisen.

Ankestyrelsen er endnu ikke komme med sin afgørelse. Men nu har lokaludvalget på Nørrebro altså givet sin opbakning. Og hvis intet andet kommer i vejen, vil politikerne i Teknik- og Miljøudvalget endeligt godkende navngivningen på et kommende møde.

København har som bekendt også en 'Israels Plads'. Den blev navngivet i 1968 for at markere 25 årsdagen for redningen af de danske jøder — samtidig med at en lille plads i Jerusalem blev døbt 'Danmarks Plads'.  

Ved den lejlighed blev navngivningen ikke anket med henvisning til, at den havde udenrigspolitisk karakter.