Foreløbigt farvel til Enghavebroen
Smalt politisk flertal vælger at prioritere en bro i nord frem for 'Enghavebroen'.
Efter et politisk møde mellem Teknik- og Miljøudvalgets 11 medlemmer onsdag aften er det nu meget usandsynligt, at 'Enghavebroen' kommer til at rejse sig over havnens vand i nogen nær fremtid.
Med seks stemmer fra S, V, K og SF var der nemlig akkurat flertal for, at Københavns Kommune ikke skal søge om statlig støtte til at dække 40% af udgifterne til at bygge den nye bro.
Som vi skrev i mandags, var der allerede inden mødet optræk til, at et politisk flertal ville gå imod at sende en ansøgning om støtte til Christiansborg.
For hvis man modtager støtte fra staten, så vil kommunen være forpligtet til selv at betale de resterende 60% — svarende til ca. 150 mio. kroner.
Og det politiske flertal, der nu har stemt imod en ansøgning, ønsker i stedet at fokusere på at få etableret en forbindelse over havnen i nord — en forbindelse der skal koble Refshaleøen på Østerbro.
Ikke 2 x bro?
Man kunne naturligvis søge om støtte til begge broer fra statens 'Nationale Cykelpulje'.
Men det er tvivlsomt, om staten vil støtte to københavnske broer på én gang — og tæt på utænkeligt at Københavns Kommune ville kunne afsætte midler til at dække sin del af regningen til to broer inden for samme år.
Og da et lille politisk flertal altså nu ønsker at prioritere broen i nord, vil Københavns Kommune kun søge om støtte til denne bro, inden ansøgningsfristen her den 31. marts.
Dermed er 'Enghavebroen' nu reelt lagt på hylden på ubestemt tid, selv om den har været "på vej" i 11 år.
Broen optræder i lokalplanen for området fra 2014, og i 2022 afsatte man 1,6 mio. kroner til at lave en såkaldt 'foranalyse' af broen.
Da dén lå klar i 2023 afsatte politikerne yderligere 2,5 mio. kroner til en 'udvidet foranalyse', der nærmere skulle undersøge broens landgange på de to brygger. Det fandt man nødvendigt, da der ikke var blevet gjort plads til at lave tilstrækkeligt brede adgangveje til broen inde på land.
Siden fulgte adskillige borgermøder og beregninger, der i sidste ende udmundede i en politisk vedtaget, endelig udformning af broen — som dog altså nu viser sig at være skønne, spildte kræfter.
Comeback?
Om Enghavebroen får et comeback på et senere tidspunkt, er indtil videre et åbent spørgsmål, men et forsigtigt svar vil være 'ja'.
Der er bred politisk enighed om, at havnen mangler broer i syd, der skal forbinde de nye kvarterer langs vandet. Og samtidig er der ligeså meget enighed om, at Bryggebroens kapacitet er strukket til det yderste, og at en ny bro i nærheden vil kunne aflaste den.
Men i denne omgang har man altså valgt at fokusere på broen i nord — ikke mindst med tanke på den kommende byudvikling på Refshaleøen og Lynetteholm.
Staten har endnu ikke udmøntet en 'National Cykelpulje' for 2026 og frem, som kommunerne kan søge fra.
Men siden 2009 har Christiansborg uddelt midler til cykelprojekter fra forskellige puljer, og der er afsat statslige midler til at "fremme cyklismen" frem til 2035.
Det er derfor tænkeligt, at Københavns Kommune også på et senere tidspunkt vil få mulighed for at søge støtte fra staten til 'Enghavebroen' — eller til andre cykelbroer.
Få adgang som medlem eller abonnent
Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.
Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.
Allerede medlem? Log ind her!
1)
Med den nye kommuneplan er udvikling af Refshaleøen udsat til efter 2036. Alene af den grund er det svært at forstå den her beslutning. Som I skriver, "der er afsat statslige midler til at "fremme cyklismen" frem til 2035." Enghavebroen haster en hel del mere.
2)
Hvad sker der ved at udsætte Enghavebroen? Når man på et tidspunkt - efter kommunevalget - vender tilbage til den og sikkert genoptager diskussionen "G5 eller J10", vil området omkring Enghave Brygge Metrostation være bebygget, eller i det mindste definitivt planlagt på en måde, der gør en cykelforbindelse lige så bøvlet som den er blevet ved G5.Men det var ikke noget problem at bygge Lille Langebro klods op ad Langebro? Underlig prioritering.
I øvrigt ville det være rart med nogle tal til sammenligning. Fx er Københavns Anlægsbudget for veje i 2025 sådan cirka lidt over ½ milliard kroner, med andre ord vil 150mio kr være en relativt stor del af det samlede budget på 600mio kr.
Budgetter for drift og vedligeholdelse af kommunens veje i 2025 er i øvrigt også knap en halv milliard.