I Luxembourg er det gratis — hvad med København?

Siden den 29. februar 2020 har de 675.000 luxembourgere i landet med EUs højeste bruttonationalprodukt pr. indbygger kunnet tage bus, tog og sporvogn uden at bekymre sig om noget så trivielt som billetter.

Og det samme gælder turister på besøg.

I København — og Danmark — har vi derimod nogle af Europas højeste priser på offentlig transport.

Men den luxembourgske model er alligevel i det helt små ved at snige sig ind på disse breddegrader.

Ud af bilerne

I Tallin i Estland har al offentlig transport faktisk været gratis siden 2012.

Men Luxembourg er det første land i verden, der har gjort hele landets transportsystem kvit og frit.

Årsagen var ikke mindst, at Luxembourg var — og er — det EU land der har det højeste bilejerskab pr. indbygger.

Næsten 700 biler pr. 1.000 indbyggere finder man i hertugdømmet, der altså også er et land. I Københavns Kommune, der har næsten ligeså mange indbyggere som hele Luxembourg, er tallet til sammenligning 257 — og det er vel at mærke kun pr. 1.000 voksne indbyggere.  

Ifølge Luxembourg-mediet Luxtoday er de mange biler årsag til "trafikpropper" og "giftig luft", og den gratis offentlige transport skal få flere ud af bilerne, så livskvaliteten for alle bliver bedre.

Desuden har hensigten været at skabe mere lighed i samfundet. "Gratis" udelukker ingen fra brug — og i tilgift slipper man for at bøvle med billetter, optankninger på rejsekort, zoneopdelinger og alt det andet jævnlige knas, der følger med betaling for brug af transport.

I Luxembourg hopper man bare af og på.

København nr. 24 ud af 30

I København er det som bekendt ikke gratis at bruge hverken metro, bus eller S-tog. Ja, faktisk steg priserne for en 2-zones tur sidste år med omkring 14% — og her i januar blev en billet til den offentlige transport yderligere knap 4% dyrere i snit.

Allerede inden stigningerne — i 2023 — kiggede Greenpeace på situationen i Europa og kom frem til, at Danmark "dumpede med et brag" med hensyn til både priser, rabatordninger og billetsystemets simpelhed.

Landet Luxembourg indtog 1. pladsen, mens Danmark landede som nummer 16. 

Og endnu værre stod det til for København på listen over hvilke hovedstæder i Europa, der er bedst til billetter til offentlig transport.

Tallin og Luxembourg By delte 1. pladsen, mens København måtte tage til takke med at være nummer 24 ud af 30.

Kun 2% biler væk

I 2020 kiggede DTU og Folketingets Trafikudvalg i en undersøgelse på, hvad konsekvenserne af at indføre gratis offentlig transport i Danmarks fire største byer ville være.

Kort sagt ville man miste 4,4 mia. kroner i provenue ved at fjerne kravet om at købe billetter til transport i København, Aarhus, Odense og Aalborg.

Dét svarer — uden sammenligning i øvrigt — ret præcist til det årlige bloktilskud til Grønland.

Men effekterne vil ifølge DTU ikke være, som mange måske tror eller håber.

Biltrafikken i storbyerne ville nemlig kun blive reduceret med omkring 2% — og samtidig ville 12% færre vælge cyklen, og 15% ville opgive at gå og i stedet tage tog, metro eller bus.

Brugen af den offentlige transport ville godt nok stige med op mod 32%, men de nye brugere ville altså overvejende ikke komme derfra, hvor man mest ønsker det, hvis det er bilismen, man vil have reduceret.

Gør man offentlig transport gratis i hele Danmark, kan man reducere biltrafikken med omkring 7%, da det så også bliver gratis for f.eks. pendlere at komme ind til byen, og flere derfor vil vælge bilen fra.

Men det samlede provenuetab vil så lande på næsten 10 mia. kroner årligt — svarende til lige godt 2.000 kroner pr. dansker over 18 år.

Dét regnestykke kan dog naturligvis også vendes om: Et skattefinansieret "abonnement" på fri brug af offentlig transport til cirka 170 kroner om måneden ville dække samfundets provenue-tab ved at opgive salg af billetter.

Der skal mere til

Tilbage i Luxembourg er man godt klar over, at lavere priser — eller i deres tilfælde ganske gratis — ikke alene løser problemet med de mange biler.

Godt nok har den gratis offentlige transport medført en stigning på 12-18% i brugen af den. Men effekten på brugen af biler er stort set udeblevet — altså lidt ligesom forudsigelserne i DTUs danske undersøgelse fra 2020.

Landet har over mange år opbygget en bilkultur, og i en artikel i britiske The Guardian, fortæller vice-statsminister François Bausch, at den offentlige tranport nu skal "sælges" til befolkningen, ligesom bilisme er blevet promoveret i årtier.

At gøre transporten gratis var kun toppen af kransekagen. 

Projektets hjerte er — samtidig med fjernelsen af billetterne — at udbygge hele systemet med nye stationer, nye tog- og letbaner og nye cykelstier — et arbejde som står på frem til 2035. 

Og som pisken, der skal ledsage gulerødden, indførte Luxembourg i 2020 en ny "carbon-skat" på motorkøretøjer, der stiger år for år.

I provinsen er det gratis 

I København er der p.t. ikke meget politisk interesse for at se på et "paradigmeskifte" i transporten, som François Bausch til The Guardian beskriver den aktuelle aktivitet i Luxembourg.

Og et borgerforslag til Folketinget fra 2023, der ville indføre gratis, kollektiv transport i hele Danmark, fik kun støtte af 463 danskere.

Men ude i provinsen er der mere liv i den slags tanker. 

Fra den 1. juli i år vil det være ganske gratis at tage bussen overalt i Fredericia.

Dén beslutning tog byrådet i Danmarks 17. største by sidste år og gjorde dermed klart, at man ikke behøver at vente på staten, hvis man som by vil lade beboerne bruge den offentlige transport uden at betale.

Her var det dog ikke trafikpropper, der var motivationen, men et ønske om, at alle i kommunen nemt skulle kunne komme ind til centrum.

Også på Læsø kan man uden at betale køre med øen eneste bus — rute 840.

Og i Herning kører man frem til 31. marts et forsøg med gratis transport på seks busruter — dog uden aktuelle planer om at gøre ordningen permanent.