Byg Nationalbanken om til det nye national­museum

Den fæstningsagtige konstruktion i marmor og glas brillerer ved at være det nok mest utilnærmelige byggeri i et område, der ellers i forvejen er domineret af ministerier, hovedsæder og andre offentlighedsskyende institutioner.

Af samme grund har det omgivende kvarter i dag mest karakter af transitområde for både københavnere og turister — på trods af at vi er i kongerigets historiske hjerte.

Men behøver det egentlig være sådan?

Gammelholm — som det omgivende kvarter officielt hedder — ligger trods alt lige op og ned ad nogle af Københavns mest karakteristiske områder.

Vi nævner i flæng Nyhavn, Kongens Nytorv, Slotsholmen og Christianshavn. Hvorfor ikke integrere kvarteret mere i den omkringliggende by og gøre det til en destination, fremfor et område som folk skynder sig at passere igennem?

Det er selvfølgelig lettere sagt end gjort, men tegnestuen JRDV har alligevel gjort et forsøg.

Det dansk-amerikanske firmas vision er i grove træk at omskabe Nationalbanken til et nyt nationalmuseum med en ny tilbygning, der lægger sig imellem bankbygningen og nærliggende Holmens Kirke.

Dermed vil mange flere københavnere såvel som turister få glæde af et af Arne Jacobsens mest markante værker — både indvendig og udvendig. Og det omkringliggende område vil blive forvandlet fra en bildomineret asfaltørken til et grønt og fodgængervenligt kvarter.

Udnyt renovering

Forslaget er direkte inspireret af en vision fra Jool Arkitekter, som vi beskrev i december. Her foreslog tegnestuen at benytte den aktuelle renovering af Nationalbanken til at rive bygningens lidt intetsigende sidebygning ned og i stedet anlægge en stor offentlig plads og opføre et nybyggeri, der skaber bedre arkitektonisk sammenhæng i området.

Hos JRDV har man taget dén tanke til sig og også hæftet sig ved, at Nationalmuseet netop nu barsler med planer om en kæmpestor udvidelse.

Rationalet for omdannelsen fra bank til til museum er blandt andet, at renoveringen af Nationalbanken indtil videre har været koncentreret om bygningens facader. Og derfor er der stadig tid til at skifte spor og kombinere den indvendige renovering med en ombygning til museum.

Samtidig vil det for Nationalmuseet være en langt mere simpel proces at flytte samlingen direkte ind i en ny bygning, fremfor gennem flere år at skulle drive museum midt i ombygningsrod på den nuværende adresse.

Nationalbanken kunne så for eksempel forblive på sin nuværende, midlertidige adresse på Langelinie Allé, mens det nuværende nationalmuseum kunne omdannes til hotel, boliger, kontorer eller noget helt fjerde.

Idéen lægger sig i direkte forlængelse af andre museumsudvidelser og -ombygninger rundt om i verden, for eksempel Tate Moderns ombygning af et tidligere kraftværk til udstillingslokale i London og sammensmeltningen af moderne og gammelt på Louvre i Paris.

Vej nedlægges, sidebygning væk

Rent praktisk kræver projektet, at den brede gennemfartsvej Havnegade, som i dag skærer sig ind mellem de to bygninger — og som primært fungerer som smutvej mellem Børsgade og Holmens Kanal — bliver nedlagt. Det samme gælder Børsbroen, som i dag forbinder Havnegade med Børsgade.

Og dernæst kræver det altså, at man forgriber sig på den fredede nationalbankbygning, som rent visuelt består af to sektioner:

Den seks etager høje kontobygning med de karakteristiske glas- og marmorfacader, som de fleste ser for sig, når de hører ordet ‘Nationalbanken’.

Og den én etage høje sidebygning ud mod Havnegade, som for forbipasserende mest af alt ligner en meget høj havemur.

Det er denne sidebygning, som både Jool Arkitekter og JRDV uden samvittighedsnag vil ofre for at give plads til noget nyt.

Nye bygninger i midten

JRDV’s vision er, at den seks etager høje nationalbankbygning skal bevare sin ydre, monumentale fremtoning og fortsat være det dominerende element i området.

Indenfor forestiller man sig, at omkring halvdelen af bygningen kan bruges til kontorer til forskere og museumsansatte, mens den anden halvdel bruges til udstillingslokaler.

Ud mod Holmens Kanal — og langs 'bagsiden' af Holmens Kirke — foreslår tegnestuen, at man opfører to nye, afrundede bygninger, som blandt andet skal rumme udstillingslokaler og museets hovedindgang.

En nyanlagt forplads binder museets indgang sammen med indgangen til Holmens Kirke, ligesom de nye bygninger visuelt bindes sammen med kirken og andre omkringliggende bygninger via detaljer som det irgrønne tag og facadebeklædning af genbrugte, røde mursten.

Rotunde som bindeled

Mellem de nye bygninger og den gamle nationalbankbygning foreslår tegnestuen, at man opfører en rotundebygning, der fungerer som kompleksets hjerte.

Herfra vil man via overdækkede gangbroer kunne få adgang til udstillingslokalerne i bankbygningen og via stueetagen til de nye bygninger — og til en glasoverdækket restaurantpavillon ud mod Slotsholmskanalen mod syd.

Der lægges desuden op til, at netop Slotsholmskanalen integreres i projektet ved at trække kanalen helt ind i bygningskomplekset med en ny 'vig', som krydses af en gangbro.

Visionen omfatter derudover en gangbro over Slotsholmskanalen fra Børsgade, samt en begrønnet gangsti mellem den nye og den gamle del af komplekset, som skal løbe lige dér, hvor den lave del af nationalbankbygningen ligger i dag.

Ikke første idé til byen

Det er ikke første gang, JRDV har leget med tanken om radikale transformeringer i området omkring Slotsholmen — eller om at flytte Nationalmuseet.

Senest har vi her i Magasinet KBH viderebragt tegnestuens idé om en ny forplads til Thorvaldsens Museum. Og før da beskrev vi forslaget om at lave det genopbyggede Børsen til et nyt nationalmuseum og anlægge en bypark på Christiansborg Slotsplads.

Tegnestuens mest indflydelsesrige vision indtil videre er dog forslaget om at splitte landgangen af den omdiskuterede 'Enghavebro' op i to for at undgå at skulle fylde en allerede udgravet kanal op igen.

Dén løsning er siden endt som ét af tre kommunale bud på, hvordan Enghavebroen i sidste ende skal bygges.