Ny busterminal har store økonomiske problemer

For de resterende af de knap 146 mio. kroner som Københavns Kommune har betalt for opførelsen af Busterminalen ved Dybbølsbro, skulle over nogle år komme tilbage i kommunekassen via et overskud på driften.

Men overskud er der ikke. Langt fra.

Som vi allerede kunne lufte for tre måneder siden, så kniber det med at få nok busser til at benytte sig af den nye terminal. Og den sag er nu nået så langt, at kommunen har et mere klart overblik over, hvor slem en suppedas, man er havnet i.

I år regner man nu med, at busterminalen vil sende omkring 5,3 mio. kroner ned i kommunekassen via de afgifter, som busoperatørerne betaler for at bruge den.

Men den anden vej går mere end 9 mio. kroner ud af kassen til service, IT og lønomkostninger — og dermed lyder det forventede resultat for kommunen på minus 3,4 mio. kroner for i år, og knap 4 mio. kroner hvert år i de kommende år.

Og så har vi slet ikke indregnet de afdrag, der skal til, hvis rådhuset skal kunne betale det meste af udgiften til at bygge terminalen tilbage.

Når de regnes med, så vil busterminalen være næsten 10 mio. kroner i minus fra næste år og hvert år ud i fremtiden.

114 kroner er ikke nok

Situationen er faktisk så slem, at embedsværket anbefaler, at man helt afskriver det interne lån på små 90 mio. kroner, som finansierede anlægsarbejdet sammen med et kontant indskud på 58 millioner. Det er et arbejde, der først blev afsluttet for ganske nylig, hvor også IT-systemet begyndte at fungere efter hensigten.

Et 'internt lån' betyder, at rådhuset ikke har været ude i byen for at låne pengene, men har taget dem fra kommunekassen med skattekroner — med en aftale om, at de blev betalt tilbage over en årrække.

Ved at afskrive lånet vil man altså nu opgive at få pengene tilbage, og dermed lade kommunekassen dække samtlige 145,7 mio. kroner, som Københavns Kommune brugte på at bygge terminalen. Derudover gav staten et tilskud på 20 mio. kr. til arbejdet.

Men selv hvis man gør dét — og dermed lader skattekroner betale for hele byggeriet af terminalen — så står man stadig med udsigterne til et løbende driftsunderskud år efter år i fremtiden.

Løsningen er ifølge embedsværket, at det skal være dyrere for busserne at bruge terminalen, så der kommer flere indtægter til kommunekassen.

I dag betaler busserne helt præcis 8,16 kroner pr. minut de bruger busterminalen, og i snit holder de stille i 14 minutter inden de ruller videre mod Langeland, Berlin eller andre destinationer i ind- og udland.

Det giver en indtægt på godt 114 kroner pr. busafgang. Og det er ikke nok.

Derfor vil Københavns Kommune lægge en "entrépris" på 120 kroner oveni. Med andre ord skal busoperatøren ud over minutprisen betale et engangsbeløb, hver gang en bus kører ind i terminalen, hvilket vil mere end fordoble indtægten pr. bus til 232 kroner.

Problemet med dén slags er selvfølgelig, at efterspørgslen kan falde, når prisen stiger. Indførelsen af en entrébillet for busserne kan potentielt vende den økonomiske udvikling for busterminalen, men kun hvis antallet af busser er uændret efter prisstigningen.

Og det er ikke givet.

Københavns Kommune har selv kigget på Oslo som et eksempel, og her i et af Europas dyreste lande er prisen for 14 minutter i busterminalen 124 kroner — med det hele.

Så prisstigningen i København vil altså gøre busterminalen næsten dobbelt så dyr at bruge som den i Oslo.

Potentielt kunne der skabes mere efterspørgsel ved også at lade turistbusser — og ikke kun rutebusser — bruge den nye terminal. Det er der p.t. forhandlinger om, men en prisstigning vil utvivlsomt ikke gøre det mere attraktivt for turistbusserne at anvende terminalen frem for at samle passagerer op ved kantstenen et sted i byen.

Baseret på mere trafik

Inden man afskriver Københavns Rådhus som værende befolket af inkompetente dilettanter, der ikke kan håndtere et regneark, skal man kigge på busterminalens historik.

Da opførelsen af den nye terminal blev planlagt, var det ifølge Københavns Kommune på basis af en prognose lavet af Trafikstyrelsen i 2017.

Her regnede man med en støt stigende bustrafik i de kommende år, og i 2018 og 2019 steg den faktisk endnu mere end forudset.

Men Covid-19 var også hård ved passagertallet på landets fjernbusser, der blev halveret i 2020, og det har endnu ikke genfundet lejet fra 2018 og 2019 — og ligger stadig under prognosen fra 2017.

Hvis trafikken stiger til niveauet forudset i 2017, vil busterminalens økonomi blive forbedret. Men i første omgang er håbet alene, at en prisstigning ikke vil påvirke dagens niveau negativt.

I dag bruger 135 busser dagligt terminalen i gennemsnit, hvilket sender 15.912 kroner i kommunekassen hver dag — eller 5,8 mio. kroner om året hvis brugen af terminalen er stabil. En "entrebillet" på 120 kroner pr. bus vil lægge små seks mio. kroner oveni, så man ender på 11,7 mio. kroner om året.

Det vil give et overskud på driften på omkring 2,5 mio. kroner — altså forudsat at man opgiver at tilbagebetale det interne lån til kommunekassen.

Politikerne i det vigtige 'økonomiudvalg' på rådhuset skal behandle sagen på et møde i næste uge.

Hvis anbefalingen fra embedsværket glider igennem her, vil den skulle endeligt vedtages i forbindelse med de politiske forhandlinger om den såkaldte 'overførselssag' i næste måned.

Det skal den ikke mindst, fordi en afskrivning af lånet på små 90 millioner kroner er en sag, der påvirker hele kommunens budget.

Hvis lånet afskrives, og priserne for at bruge busterminalen ændres, vil ændringerne træde i kraft i juni.