Får vi en tunnel under H.C. Andersens Boulevard?

Idéen om at grave store dele af en af Københavns mest befærdede vejstrækninger ned for at give plads til grønne områder ovenpå har været erklæret politisk og økonomisk død ad flere omgange.

For blot at genopstå i nye klæder og former.

Senest fik en del af projektet kunstigt åndedræt, da politikerne sidste år afsatte 1,2 millioner kroner til endnu en foranalyse — denne gang et trafikalt kig på den såkaldte etape 1, som kun omfatter en nedgravning af H.C. Andersens Boulevard fra Jarmers Plads til Rystensteensgade, tæt ved Langebro. 

Og nu er resultaterne af den analyse kommet.

Ét eller to rør ad gangen

Den seneste rapport understøtter antagelsen om, at presset på pengepungen er væsentligt mindre med den korte version af Den Grønne Boulevard end med den lange, der også omfatter en tunnelføring af Åbouelvarden.

Prisskiltet på 'den store model' lød i sin tid på 9 milliarder kroner, og her slog politikerne korsets tegn for sig.

Men den reducerede version med kun en tunnel under H.C. Andersens Boulevars skærer prisen ned til omkring 2,5 milliarder kroner.

Dermed vil regningen "kun" være på omkring 28% af den store model — og Teknik- og Miljøforvaltningen på Københavns Rådhus kalder på baggrund af analysen projektet for "realisérbart".

Samtidig siger man dog, at det vil være "komplekst", og at det vil "have stor påvirkning på byrum og trafik" både under og efter arbejdet.

For udfordringerne lurer stadig i undergrunden.

H.C. Andersens Boulevard er med sine 3-5 spor i begge retninger stadig en af de mest befærdede veje i København. Og den nye analyse skitserer to mulige scenarier:

I det ene scenarie anlægger man to tunnelrør under jorden på samme tid — ét til hver køreretning.

Det vil under arbejdet efterlade et areal på kun omkring ti meter i hver retning til afvikling af trafikken — plads nok til blot en enkelt kørebane, en cykelsti og et fortov.

Med denne løsning vurderer ingeniørererne, at det i en periode på fire år plus det løse er nødvendigt at lukke helt af for almindelig biltrafik og kun give plads til arbejdskørsel, busser, renovation, udrykning og den "bløde trafik".

Altså ingen privatbilisme under arbejdet.

Fra start til slut vil arbejdet tage 8-10 år — og også i de år, hvor man ikke er tvunget til at lukke helt af for almindelig biltrafik, vil der være markante påvirkninger af området. 

Hvis dén løsning giver trafikalt sved på panden, er det dog også muligt at anlægge tunnelen ét rør ad gangen — og dermed få lidt mere plads til trafikken under arbejdet.

Også her er anbefalingen dog at lukke af for almindelig biltrafik i en periode.

Den ekstra plads bør bruges til arbejdskørsel, gående og cykler, lyder anbefalingen i analysen. Hverken trafikafviklingen eller -sikkerheden vil nemlig være god nok, hvis man åbner op for almindelig biltrafik.

Dertil kommer, at anlægsperioden vil blive forlænget til 10-12 år, og at prisen vil være omrking 300 mio. kroner højere.

"Trafikalt sammenbrud" 

Udfordringerne i anlægsperioden er ikke de eneste, som analysen peger på.

En tunnel skal bruge ramper, der bringer bilerne ned fra gadeniveau og op igen på den anden side. Og hvordan skaber man en god afvikling af trafikken ved de kryds, der ligger lige ved ramperne?

Her spår ingeniørerne fra Cowi, der står bag den nye analyse, massive køer, hvis ramperne lægges ind i gadenettet, som det er indrettet i dag. Og derfor er det nødvendigt med flere analyser — og formentlig større omlægninger af trafikken i et større område.

Cowi er klar i mælet om den potentielle situation om 10 år, hvis tunnellen bygges nu:

"Resultaterne indikerer et trafikalt sammenbrud med massiv kø og meget langsomt kørende køkørsel, med køopbygning i hele analyseområdet og kødannelse i hele tunnelen."

Man skriver også, at der allerede er lange køer i myldretiden i dag, og derfor er reultatet sådan set ikke overraskende. Da man samtidig venter en generel stigning i biltrafikken, og at en tunnel skaber nye udfordringer ved ramperne, er udsigterne så grelle, som de er.  

Rampernes længde er også en udfordring.

Hvis man gerne vil beholde trafikken på tværs af boulevarden, som den er i dag, er der kun plads til rampelængder på 115 meter. Og det vil give ramper, der er lige så stejle som de mest stejle partier af Valby Bakke.

Hvad nu?

Midlerne til den nu afleverede rapport blev afsat i foråret 2024.

Med ved senere forhandlinger samme år, blev de københavnske politikere også enige om at bevilge 6,4 millioner kroner til at udvikle et idéoplæg til, hvad den frigjorte plads ovenpå en potentielt tunnelført H.C. Andersens Boulevard kan anvendes til.

Det idéoplæg skal laves på baggrund af en "borgerdialog" og den nu afsluttede trafikale analyse — og skal efter planen være færdigt ved udgangen af 2026.

Den proces fortsætter indtil videre — selv om det måske kan virke abstrakt allerede nu at skulle gennemføre borgerdialoger og udvikle idéer til nye byrum, når den seneste analyse peger på potentiale for "trafikalt sammenbrud", 10 års vejarbejde og en regning på omkring 2,5 milliarder kr.

I hvert fald indikerer embedsværket i deres materiale til politikerne, at processen er blevet mere kompleks, nu hvor der skal udvikles idéer til overfladen med afsæt i en trafikanalyse, der peger på et behov for endnu flere analyser.   

Og man skriver til dem, at man derfor i starten af 2027 vil lave et nyt forslag til videre analyser, samtidig med at idéoplægget til nye byrum ligger klar.

Politikerne bliver dog også informeret om, at man kan vælge at tage sagen op til politisk behandling og ændre på denne plan.

Det siges ikke eksplicit, men én politisk mulighed vil være at annullere udviklingen af det planlagte idéoplæg, nu hvor seneste trafikanalyse peger på nye problemer og nye behov for flere analyser.

Dyk ned i historien

Magasinet KBH har fulgt tankerne om 'Den Grønne Boulevard' i adskillige år.

I 2017 blev visionen oprindeligt introduceret her på siderne. 

Idéen var faktisk ikke helt ny, for året før havde Københavns Kommune færdiggjort en undersøgelse af at grave Åboulevarden ned — og efterfølgende afvist den, fordi den var for dyr. 

Men 'Den Grønne Boulevard' gik skridtet videre og ville have biltrafikken ned under jorden hele vejen fra Bispeengbuen til Langebro. 

Fire år senere var der politisk flertal for også at undersøge dén idé, og de københavnske politikere lovet et konkret udspil i 2023. 

Dét kom i november 2023 — og afslørede ikke overraskende, at Den Grønne Boulevard var både dyr og kompleks.

Politikerne var ikke fornøjede ved udsigten til en udgift svarende til knap 20.000 kroner pr. københavner i alderen 20 til 69 år — og så forsvandt det politiske flertal, akkurat som gjorde i 2017. 

Men projektet var alligevel ikke helt dødt. Året efter var der bud efter at kigge nærmere på den mindre omfattende tunnel, der alene løber under H.C. Andersens Boulevard.

Dén udgave fik også en tur i karrusellen med midler til en undersøgelse af de trafikale forhold, som altså nu er afleveret.

Og få måneder senere blev der som nævnt også afsat penge til at lave det idéoplæg til ny indretning af overfladen, som indtil videre skal være klar ved udgangen af næste år.