Nej, biltunnellerne er opgivet

Siden har magasinet dog erfaret, at der er lidt usikkerhed om, hvorvidt dét også betyder, at projektet er helt opgivet.

Mandag aften var projektet nemlig oppe i Københavns Kommunes Teknik- og Miljøudvalg, og her blev det besluttet, at projektet nu skal indgå i forhandlingerne om 'Overførsessagen 2023-24', der vil stå på til foråret.

'Overførselssagen' kaldes også 'byens lille budget. Her forhandler byens politikere én gang om året, hvad kommunens ubrugte midler fra året før i stedet skal bruges på i indeværende år.

Ved mandagens møde stemte alle på nær Enhedslisten for, at sagen blev sendt videre til disse forhandlinger. Og så kunne man jo tro, at der politisk var lagt op til, at der i foråret 2024 kunne blive afsat midler til det videre arbejde med tunnellerne.

Men det bliver der med al sandsynlighed ikke.

20.000 pr. københavner

Niels E. Bjerrum for Socialdemokratiet gør sagen helt klar i en kommentar til Magasinet KBH:

»Det [Socialdemokratiet] stemte for er, at der bliver udarbejdet et budgetnotat som kan indgå i forhandlingerne — det er vi forpligtet til via den budgetaftale, vi tidligere har lavet om forundersøgelsen/analysen — og vi overholder altid aftaler der er indgået. Men det er jo ikke det samme som, at vi støtter at der i forhandlingerne skal findes og bruges 9,2 mia. kroner på projektet.«

Med andre ord er der altså tale om, at Socialdemokratiet — og også SF og Venstre — på trods af deres offentlige afvisning af projektet sender sagen videre til forårets forhandlinger, fordi man tilbage i 2021 lavede håndslag med sine forligsparter om, at sådan skulle processen køre.

Samtidig har partiet dog gjort helt klart, at man ikke kommer til at støtte, at man finder penge til projektet.

»Vi kommer ikke til at bruge 9,2 mia. kr. af borgernes skattepenge på det samlede projekt,« sagde Bjerrum til Magasinet KBH i fredags.

9,2 mia. kroner svarer til knap 20.000 kroner pr. københavner mellem 20 og 69 år, og så stort et beløb har Københavns Kommune aldrig liggende i ubrugte midler fra året før.

Typisk fordeles der i størrelsesordenen én milliard kroner, når de københavnske politikere hvert forår omfordeler midler fra året før. Og kun en ganske lille del går som regel til projekter, der har med byens fysiske udvikling at gøre.

Så selv om der var politisk vilje til at finde finansiering til biltunellerne — hvilket der ikke er — så ville man kun kunne afsætte en ganske lille brøkdel på forårets 'Lille Budget'.

Ikke bare en skinproces

Tunnellernes nok største fortalere finder vi hos Det Radikale Venstre, og her mener man ikke, at der nu blot er tale om en ren skinproces, indtil projektet officielt lægges i skrinet. Christopher Røhl, der sidder i Teknik- og Miljøudvalget for De Radikale, siger til Magasinet KBH:

»Min erfaring på rådhuset de seneste år siger mig nu, at selv megaprojekter hurtigt kan få ben at gå på. Derfor giver det også mening at få det her projekt udboret helt og tage en ordentlig borgerdialog, ligesom de seneste års erfaring også siger noget om, hvor vigtigt det er. Så jeg mener ikke, det er en politisk skinproces.«

Borgerdialogen om de to tunneller skulle oprindeligt have fortsat allerede nu, men i mandags blev det besluttet at aflyse den og i stedet gøre den afhængig af, at der i foråret bliver afsat penge til det videre arbejde. Og det gør der altså næppe, nu hvor næsten alle partier er imod at fortsætte projektet.

Røhl har dog langt fra opgivet kampen:

»Det er vigtigt, at vi får lavet en ordentlig analyse og inddragelse i projektet, så vi har et realistisk og gennemarbejdet bud på, hvordan vi håndterer byens største trafikåre. At Niels Bjerrum og mine øvrige kollegaer har travlt med at sætte forventningerne og ambitionerne lavt, må de selvfølgelig selv om,« slutter Røhl.

Magasinet KBH anser det dog for at være særdeles usandsynligt, at partierne i foråret afsætter penge til en dialogproces om et projekt, som de så klart har meldt ud, at de nu ikke længere støtter.  

En lille åbning uden tunneller?

Der findes dog måske en ganske lille åbning for det videre arbejde med 'Den Grønne Boulevard' med nye træer, byrum, vandløb og cykelstier, som skulle etableres på overfladen, når bilerne var kommet under jorden.

Enhedslisten og Alternativet ønsker nemlig, at man laver denne forvandling af Åboulevarden og H.C. Andersens Boulevard uden at lave en biltunnel under de to travle veje — uanset de konsekvenser det måtte have for biltrafikken.

Dén løsning ville i sagens natur koste en brøkdel af at anlægge en biltunnel, og den nu hyldelagte dialogproces med beboerne kunne potentielt have peget på, at dette er den foretrukne løsning i en by, hvor kun 25% over 18 år ejer en bil.

De to partier sidder dog kun på knap 33% af sæderne i Borgerrepræsentationen og står udenfor den principaftale om byens budgetter for 2024 og 2025, som de øvrige partier lavede i juni.

Derfor er det netop nu svært at se, hvorfra den ekstra politiske støtte til at etablere Den Grønne Boulevard uden biltunneller skal komme.