Trafiktal vækker håb for 'Den Grønne Boulevard' gennem byen
Idéen om en tunnel under byen er så godt som opgivet — men Enhedslisten mener, at nye trafiktal viser, at drømmen om at åbne Ladegårdsåen er "sprællevende".
Drømmen om Den Grønne Boulevard fra Bispeengbbuen til Langebro er "sprællevende" — bare uden en tunnel til biler nedenunder.
Dét mener Enhedslisten i København, efter at partiet har fået indsigt i en række trafikberegninger af, hvad konsekvensen af en indsnævring af H.C. Andersens Boulevard og Åboulevarden vil være.
Den mangeårige københavnerdrøm om at fritlægge Ladegårds Å og skabe et grønt bælte gennem byen led ellers et solidt knæk, da den endelige analyse af at anlægge en to-delt tunnel under strækningen fra Bispeengbuen til Langebro kom ud i november.
Ikke alene viste det sig, at prisen ville lande på 9,2 mia. kroner — og ikke 5,5 mia. kroner som i en tidligere beregning. Løsningen ville heller ikke bidrage til at reducere den samlede bilisme i København.
Dermed smuldrede den politiske støtte til planerne, og Borgerrepræsentationen har de facto trukket stikket på projektet om en tunnel nedenunder og en grøn forbindelse med en åpark ovenpå.
Men kan den grønne og blå forbindelse leve videre uden en tunnel nedenunder?
Grøn boulevard uden tunnel
Enhedslisten og Alternativet har set sig varme på en anden plan for Den Grønne Boulevard:
At indsnævre korridoren fra en seks-sporet hovedfærdselsåre til en to-sporet gade, der må indpasse sig i grønne omgivelser med store træer, den piblende å og en cykelboulevard. Men vel at mærke uden at anlægge en tunnel til bilerne nedenunder.
Dén vision kan virke komplet urealistisk, hvis man bare én gang har siddet i en bil omkring Rådhuspladsen eller på Ågade i et forsøg på at komme ud af byen i myldretiden.
Men med den igangværende etablering af Nordhavnstunnellen mellem Lyngby-motorvejen og Nordhavn er man allerede nu i gang med første trin af en plan, der skal aflaste byens indre for biltrafik. En videreførsel til Lynetteholm blev vedtaget i 2021, og tunnelen vil efter alt at dømme få lov at fortsætte som en østlig ringvej under havnen, rundt om København ned til Øresundsforbindelsen tæt ved lufthavnen.
Dermed er en ny omfartsvej allerede på vej — og derudover kan man naturligvis også bevidst vælge at gøre livet lidt mindre komfortabelt for bilisterne i byens kerne for at reducere deres antal.
Så hvad ville der ske, hvis man bare sløjfede de fleste vognbaner på H.C. Andersens Boulevard og Åboulevarden og efterlod én i hver retning?
Findes der trafikberegninger af dét, har Enhedslisten for nylig spurgt Teknik- og Miljøforvaltningen om.
Halvering af antallet af biler
Det viser sig, at forvaltningen faktisk har lavet disse beregninger i forbindelse med Fase I undersøgelsen af Den Grønne Boulevard tidligere på året.
Og resultatet er, at der vil køre mellem 40 og 50 procent færre biler gennem København via Åboulevarden og H.C. Andersens Boulevard, hvis man snævrer strækningen ind. Det svarer til omkring 30.000 færre biler om dagen.
Gaden ville stadig være en af de tættest trafikerede i København med mellem 24.000 og 36.000 biler i døgnet — afhængigt af hvor på strækningen man måler. Og samtidigt ville trafikken naturligt nok stige andre steder — fx på Rosenørns Allé, der ville få 39 procent mere trafik, men det samlede antal biler ville trods alt "kun" være 16.000 biler i døgnet.
Beregningerne er lavet for et scenarie i 2035, hvor der er etableret en østlig havneforbindelse fra Svanemøllen over Nordhavn og Lynetteholm med afkørsel på Refshaleøen. I dén situation vil etableringen af Den Grønne Boulevard i 2035 hver dag sende cirka 2.000 ekstra biler ud i havneforbindelsen i forhold til, hvis Åboulevarden og H.C. Andersens Boulevard på det tidspunkt havde de samme seks til otte spor som i dag.
Med andre ord: Også havneforbindelsen vil absorbere noget af den biltrafik, som vil blive trængt væk, hvis man indsnævrer Åboulevarden og H.C. Andersens Boulevard og etablerer Den Grønne Boulevard uden at anlægge en biltunnel nedenunder.
Forlænges havneforbindelsen som forventet helt ned til Øresundsmotorvejen, vil den formentlig absorbere en større del.
Andre vil udbygge bilisme
Forvaltningen fortæller, at beregningerne er hæftet med en del usikkerhed, fordi man ikke har indregnet tilpasninger i det tilstødende vejnet, "hvilket man ville gøre, hvis der var tale om et gennemarbejdet bud på en konkret løsning.”
En løsning uden en tunnel har aldrig været på det politiske tegnebræt, og derfor er beregningerne ikke så detaljerede, som de kunne have været.
Men anslået vil løsningen altså fjerne ti-tusinder af bilture fra strækningen gennem København — og samtidig betyde cirka 6.000 flere, daglige cykelture i byen.
De tal glæder Mikkel Skovgaard, der sidder i Borgerrepræsentationen for Enhedslisten, og som har efterspurgt beregningerne:
»Tallene viser, at man i høj grad kan lykkes med at lave en trafiksanering og indskrænke trafikken på H.C. Andersens Boulevard — og ved at gøre det, så kan man faktisk nedbringe biltrafikken en hel del,« siger han til Magasinet KBH.
Enhedslisten har fra starten været tilhængere af en model, hvor Den Grønne Boulevard bliver etableret uden at man laver en biltunnel.
Skovgaard kalder nu løsningen for “sprællevende for Enhedslisten” — men om BRs største parti kan samle et politisk flertal for projektet er en anden snak.
»Det giver noget plads tilbage til københavnerne, uden at vi behøver at bruge milliarder på det. Men jeg bliver også nødt til at sige, at vi har en situation, hvor at det man kan kalde Lynetteholms-partierne, jo desværre virker til at have en tiltagende lyst til at udbygge biltrafikken. Så det er svært at sige, om der er så forfærdelig lyse udsigter for en grøn boulevard, som vil betyde, at det bliver sværere at være bilist i København,« forklarer han.
Han medgiver, at en indskrænkning af vejen vil have konsekvenser for byens bilister. Men det er ifølge Mikkel Skovsgaard en funktion — ikke en fejl. For København har både behov for mere plads til det grønne og den bløde trafik — og for at nedbringe sin CO2-udledning:
»Et flertal i Borgerrepræsentationen har jo desværre måttet aflyse de 2025-mål, vi havde for København, og det er blandt andet, fordi de ikke har været villige til at gøre de indgreb over for trafikken, som er nødvendige for at få bragt CO2-udledningen ned,” mener Skovgaard.
Hvad vil københavnerne have?
Vejen frem for Enhedslisten er dog klar: at indskrænke vejarealet til bilerne:
»For os er visionen jo, at de folk, der kan, de tager cyklen eller den kollektive transport. Og dét kommer kun til at ske, hvis vi indretter vores by, så det er let at gøre sådan og sværere at tage bilen. Det kan man blandt andet gøre ved at indskrænke en hovedåre som H.C. Andersens Boulevard helt vildt og give rummet tilbage til dem, der kan bruge grøn park i deres hverdag.«
Og Mikkel Skovgaard har en klar analyse af, hvad byens borgere helst vi have:
»Vi tror sådan set på, at københavnerne hellere vil bruge pladsen på byrum, på legepladser og udeservering — og i det her tilfælde på en grøn boulevard — end på biltrafik,« slutter han.
Enhedslisten planlægger løbende at stille forslag om at indskrænke den plads, der bliver brugt på biltrafik, og så håber de, at et flertal i Borgerrepræsentationen en dag er med på den store vision om Den Grønne Boulevard — uden en biltunnel nedenunder.
Få adgang som medlem eller abonnent
Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.
Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.
Allerede medlem? Log ind her!
kommentarer