Ny ringvej betyder flere biler — men færre af dem i byen

Men mere metro er ikke det eneste i aftalen, der kommer til at få stor betydning for København i det kommende årti.

I samme aftale er der afsat 10,5 milliarder kroner til at bygge første del af en ny Østlig Ringvej.

Planen lyder at sætte gang i anlægget af en firesporet motortrafikvej mellem Nordhavn og den kommende Lynetteholm — og på sigt at fortsætte den til Københavns Lufthavn, hvor den kan forbindes med Øresundsmotorvejen.

Det kan i sidste ende resultere i mærkbart færre biler i hjertet af København og give plads til en længe omtalt trafiksanering af byen.

Politikerne har dog altså i denne omgang kun fundet penge til første del af projektet mellem Nordhavn og Lynetteholm — en afgørende strækning langs Amagers østkyst mangler stadig finansiering.

Underjordisk til Lynetteholm

Har man fulgt med i udviklingen af Lynetteholm siden projektet første gang blev præsenteret i 2018, kommer det næppe som en overraskelse, at der nu er fundet penge til en underjordisk vej til og fra den kommende halvø.

Ringvejen har fra begyndelsen været beskrevet som en forudsætning for overhovedet at skabe en sammenhængende byudvikling på Lynetteholm og resten af området 'Østhavnen', som også omfatter Refshaleøen, Kløverparken og området Quintus umiddelbart vest for Amagerværket.

Hvis der skal være boliger til 80.000 københavnere i de nye bydele, så skal vejnettet — ligesom den kollektive transport — følge med.

Og med finansieringen af den første del af Østlig Ringvej er et stort skridt taget for biltransporten til den kommende ø.

Første etape bliver en cirka 2,5 km lang tunnel mellem Nordhavn og Lynetteholm. Den anlægges som en kombination af sænketunnel under Kronløbet (sejlrenden mellem Nordhavn og Refshaleøen) og en nedgravet tunnel i både Nordhavn og på Lynetteholm — med to spor i hver retning.

Det giver bilister en direkte vejforbindelse mellem Helsingørmotorvejen og Lynetteholm, da ringvejen bliver koblet på Nordhavnstunnelen ved Svanemøllehavn, som forventes at stå færdig næste år. 

Selvom en tunnel ikke nødvendigvis ændrer markant på bybilledet (når først den er færdigbygget), vil den føre nogle motorvejslignende elementer med sig, som ellers sjældent ses i København.

Tilkørslerne i Nordhavn og Lynetteholm vil således indeholde både til- og frakørselsramper, ventilationsanlæg og tekniske faciliteter til vedligeholdelse af vejnettet under jorden.

Stor del af ringvejen mangler

Visionen om en Østlig Ringvej strækker sig dog meget længere end blot det relativt korte stykke mellem Nordhavn og Lynetteholm.

Planen har hele tiden været, at ringvejen skal løbe som en sænketunnel langs Amager Strandpark og hele vejen til Københavns Lufthavn, hvor den skal møde Øresundsmotorvejen.

Og selvom der ikke er fundet penge til den del af ringvejen i aftalen, betyder det ikke, at idéen er opgivet.

Faktisk står der i aftalen, at Københavns Kommune og regeringen har "en fælles ambition om at etablere en fuld Østlig Ringvej".

I sin fulde længde forventes op mod 70.000 biler dagligt at benytte den færdige ringvej i 2050.

Nogle af de bilister ville ellers ikke have været at finde på Københavns veje. Kommunen har tidligere estimeret, at en fuld Østlig Ringvej vil øge den samlede trafik i København med næsten 10 procent.

Men lokalt vil mange af bilerne forsvinde fra gaderne — ikke mindst flere af dem, der i dag kører gennem de indre dele af byen.

En fuld ringvej vil eksempelvis reducere trafikken på Langebro og Knippelsbro med henholdsvis 22 og 27 procent i myldretiden, lyder estimatet. Og Christianshavns hovedåre, Torvegade, kan opleve op mod 10.000 færre biler om dagen.

Trafikerede gader omkring Østerbro — som Nordre Frihavnsgade, Jagtvej og Strandboulevarden — vil ligeledes få mindre gennemkørende trafik, fordi bilister på vej mod Amager, lufthavnen og Sydsjælland i stedet vil vælge ringvejen.

Ikoniske gader med nyt udtryk

At flytte så mange gennemkørende biler væk fra Indre By og ned i en tunnel under vandet åbner op for helt nye måder at bruge byens overflade på.

I Vejdirektoratets forundersøgelse af ringvejen er der en lang række konkrete bud på, hvordan man kan ændre indretningen af den indre by, når en del af biltrafikken er væk.

Fælles for dem er, at de gør livet værre for biler og lettere for bløde trafikanter.

På Nørre og Øster Søgade foreslår man at ensrette gaderne og fjerne en kørebane i hver retning. Den frigjorte plads kan bruges til brede cykelstier, fortove og grønne opholdsrum med træer, bænke og plads til byliv.

Endnu større forandringer kan ske på Holmens Kanal, der løber fra Kongens Nytorv til kanalen om Slotsholmen. Her kan antallet af vejbaner halveres fra fire til to, hvilket giver plads til en “rambla” i midterrabatten — inspireret af sydeuropæiske byrum — med brede fortove, beplantning og opholdsarealer.

Ved gaderne i nærheden af Københavns Havn — som blandt andet Slotsholmsgade bag Børsen, Christians Brygge ved Blox og Torvegade, der skærer sig gennem Christianshavn — foreslås det helt at lukke for gennemkørende trafik. 

Så den Østlige Ringvej skal altså på sigt forvandle nogle af byens mest trafikerede gader til mere rolige, grønne og menneskevenlige byrum med mindre støj og bedre luftkvalitet.

Endnu en investering venter

En trafiksanering af de gader, der i dag bærer store dele af byens gennemkørende biler, er dyr. 

Anden del af den Østlige Ringvej — fra Lynetteholm til lufthavnen — forventes at koste omkring 20 milliarder kroner oven i de 10.5 milliarder, der altså nu er afsat til første del.

Samtidig forventes trafiksaneringen af Indre By at koste op mod 300 millioner kroner.

Det lyder måske som et greb i lommen, når man sammenligner med prisen for ringvejen. Men modsat med ringvejen skal Københavns Kommune selv finde pengene til at omdanne byen. Ringvejen lægger staten ud for med en forventning om tilbagebetaling via det kommende salg af grunde i Østhavnen. 

Tidligere har det været drøftet, om der skulle indføres brugerbetaling på den kommende ringvej, men første del bliver gratis at anvende, hvilket ifølge trafikanalyser vil lede betydeligt flere biler ind på vejen, end hvis bilisterne selv skulle betale et beløb for at køre på den. 

Nu hvor finansieringen er på plads, kan de næste skridt tages. I første omgang skal miljøkonsekvenserne ved så stort et byggeprojekt vurderes. Og herefter skal offentligheden høres, inden Folketinget kan vedtage en egentlig lov for anlægsarbejdet.

Høring og lov forventes at være på plads i 2027. Ti år senere regner man med, at første del af Østlig Ringvej står klar — altså i 2037. 

Det er omtrent samtidig med, at de første indbyggere på Lynetteholm forventes at flytte ind.