Hvorfor blev 'Enghavebroen' opgivet`?
KBH+ | På vej i 11 år og tilsyneladende tæt ved målstregen — men så blev 'Enghavebroen' over havnen opgivet. Vi spørger politikerne hvorfor.
Det var med det snævrest mulige flertal, at de københavnske politikere i forrige uge reelt opgav at gå videre med 'Enghavebroen'.
Med stemmerne 6-5 besluttede Teknik- og Miljøudvalget (TMU), at man ikke vil søge staten om støtte til at bygge en ny gang- og cykelbro mellem Islands Brygge og Enghave Brygge.
Politikerne ville i stedet prioritere en ny forbindelse i nord, lød det.
Her er der planer om en anden ny forbindelse på tværs af havnen — fra Langelinie til Refshaleøen.
Men hvorfor prioritere denne bro frem for en bro i syd?
Vi har talt med de to partier, der sænkede Enghavebroen — og med én af dens fortalere.
Hvorfor 10-12 år før udviklingen?
Enghavebroen har på sin vis været undervejs, siden den blev indtegnet i lokalplanen for Enghave Brygge i 2014. Og de senere år har Københavns Kommune brugt i alt 4,1 mio. kroner på hele to såkaldte 'foranalyser' af, præcis hvor broen skulle ligge, og hvordan den skulle udformes.
Men alligevel er den altså i praksis nu lagt på hylden til fordel for en anden bro — fem kilometer mod nord.
Og det kan måske umiddelbart undre.
For ikke blot har man altså allerede brugt meget krudt på at forberede Enghavebroens komme.
Man har også i en separat undersøgelse konstateret, at Bryggebroen 650 meter mod nord er alt for smal til at håndtere den megen trafik på den. Og den nye 'Enghavebro' var netop udset til at aflaste Bryggebroen — ud over generelt at knytte de sider af havnen bedre sammen.
Her bor allerede mange mennesker i nye kvarterer på begge sider af havnen, hvilket ikke er tilfældet i nord, hvor man altså nu har valgt i stedet vil prioritere en ny bro.
Broen til Refshaleøen er udpeget som en vigtig brik i det puslespil, der ad åre skal trække byens udvikling over til netop Refshaleøen og videre til Lynetteholm.
Men Refshaleøen er i byens dugfriske 'kommuneplan' blot udset til at være et såkaldt 'perspektivområde', hvilket betyder byudvikling tidligst fra år 2036. Og Lynetteholm findes som bekendt slet ikke endnu — og også her vil man allertidligst gå i gang med at bygge om 10 år.
Så hvorfor ikke prioritere Enghavebroen nu? Og så lade Refshalebroen — som vi har tilladt os nu at døbe den — komme til senere?
Tør ikke før anden bro er på plads
Vi sendte spørgsmålet videre til S og SF, der var de to partier, som reelt bankede sømmene i Enghavebroens ligkiste.
V og K havde allerede på forhånd meldt ud, at man ikke støtter Enghavebroen på den valgte placering — blandt andet på grund af de beboerprotester, der har været i området.
Både S og SF har dog støttet selve placeringen af Enghavebroen, men man vil altså ikke prioritere den økonimisk.
Niels Bjerrum, der sidder i TMU for Socialdemokratiet, siger til Magasinet KBH:
»Vi har flere gange set, at det kan være fornuftigt at sikre den nødvendige infrastruktur og de nødvendige børne, unge og kulturinstitutioner — og så kommer den konkrete byudvikling. Ellers kan de nødvendige hovedgreb blive glemt eller nedprioriteret.«
Han tilføjer, at Refshaleøen "allerede nu rummer mange aktiviteter og mange flere kommer til."
Og Astrid Aller fra SF er her på bølgelængde med S:
»Selvom byggeriet på Refshaleøen ligger nogle år ude i fremtiden, så er det så store penge, der skal sættes af til byggerierne, at vi ikke tør sætte gang i en Enghave Brygge-bro, før vi har vished om finansieringen af broen til Refshaleøen.«
Begge partier vil altså først og fremmest sikre sig, at broen i nord er finansieret, så den fremtidige byduvikling ikke ender med at støde på forhindringer — også selv om der formentlig er mange år til, at den bliver sat i gang.
Radikales forperson i København — og spidskandidat til kommunalvalget senere på året — Christopher Røhl, er langt fra enig:
»Man kan sige, at vi som cykelby oversvømmes i vores egen succes. Inderhavnsbroen og Lille Langebro er begge en meter for smalle, mens Bryggebroen er mindst to meter for smal,« siger han og fortsætter:
»Det kalder på handling og aflastning mellem Islands Brygge og Enghave Brygge her og nu, og derfor skal Enghavebroen etableres som den første, kommende bro.«
Er der råd til to?
Det spørgsmål, der blev behandlet i forrige uge var, om København skulle søge om 40% medfinanisering til Enghavebroen fra den 'Nationale Cykelpulje', der har ansøgningsfrist netop i dag, den 31. marts.
Det blev altså stemt ned, og derfor vil Københavns Kommune selv skulle lægge alle de budgetterede 250 millioner kroner, hvis arbejdet med Enghavebroen skal sættes i gang næste år. Og det er ikke sandsynligt.
Men hvor S og SF så at sige altså valgte at sætte alle pengene på Refshalebroen, så tror Christopher Røhl ikke, at der var behov for et enten-eller:
»Med den nationale infrastrukturaftale blev der fundet milliarder til motorveje uden for København, så jeg forestiller mig ikke, at man kun vil finansiere én cykelforbindelse,« siger han.
Røhl ville gerne have søgt om støtte til Enghavebroen nu — og så senere til Refshalebroen:
»Enghavebroen kunne have stået klar i 2030, hvis vi var gået i gang nu, hvorefter man kunne være gået i gang med broen til Refshaleøen, der skal stå klar i 2036.«
Astrid Aller fra SF siger derimod:
»Vi har mange andre store anlægsprojekter, der båndlægger vores anlægsmåltal, og der er fx nogle brorenoveringsprojekter i de kommende år, der kommer til at sætte sig tungt på dem.«
Så SF er altså, ligesom S, bange for, at der ikke er råderum til begge broer inden for en kort årrække.
Røhl mener omvendt, at udskydelsen af Enghavebroen kan give større problemer senere hen:
»Nu risikerer vi for alvor at presse anlægsrammen, hvis projekterne skal laves samtidigt, mens udfordringerne ved Enghave Brygge og Bryggebroen er her og nu — og ikke ude i fremtiden, som andre mener. Og de udfordringer bliver kun større,« siger han særligt med henvisning til den pressede kapacitet i syd.
Og han fortsætter:
»Vi synes, der ligger en åbenlys mulighed ved at søge den nationale cykelpulje, der bugner af penge, og i en tid, hvor anlægsrammen for alvor er presset. Og med den tilgang S og SF har, så bliver rammen til bl.a. renoveringer jo kun mere presset af den manglende medfinansiering [fra statens pulje, red.],« tilføjer han.
Enghavebroen ikke opgivet
Der er ikke tale om, at S og SF helt har opgivet Enghavebroen, og derfor kan de to brobyggerier godt ende med begge at blive sat i gang i de kommende år alligevel — ligesom det også er på tale at bygge en ny bro lige ved siden af Bryggebroen for at skabe mere kapacitet over vandet.
Astrid Aller fra SF siger:
»Det giver rigtig god mening at se på muligheden for at aflaste Bryggebroen, for det behov er jo ikke gået væk. Og det kan også være relevant at se på Enghavebroen på et senere tidspunkt — bare ikke nu hvor økonomien vil risikere at presse andre, vigtigere projekter.«
Niels Bjerrum fra S istemmer:
»Det kan sagtens være, at der i fremtiden vil blive brug for et sted at skabe en ny bro eller udvide Bryggebroen i den sydlige del af havnen — så den drøftelse tager vi gerne med københavnerne og politiske kollegaer i de kommende valgperioder.«
For Røhl og de Radikale er verden dog altså omvendt: Man burde have sat gang i Enghavebroen nu og så ventet måske et par år med broen til Refshaleøen.
Men da kun Enhedslisten og Alternativet havde det på samme måde, gik det som det gik.
Staten har allerede mere eller mindre garanteret, at den vil støtte opførelsen af 'Refshalebroen'.
Allerede i 2021 afsatte man 150 millioner kr. i støtte til broen i den store 'Infrastrukturplan 2035' — en bevilling der dog formelt blev trukket tilbage, da Københavns Kommune efterfølgende ikke selv satte penge af til broen.
For få dage siden indgik stat og kommune dog en ny aftale om en ny metrolinje til Refshaleøen og Lynetteholm (M5) og opstart af en østlig ringvej under vandet langs Amagers østkyst.
Og som del af dén aftale er det eksplicit nævnt, at kommunen "kan søge" om dækning af op mod 50% af udgifterne fra den nationale cykelpulje — hvilket de facto er en garanti fra partierne på Christiansborg.
De resterende omkring 50% skal kommunen selv finde — hvilket antageligt vil ske til forhandlingerne om byens budget for 2026, der forhandles på plads til september.
Men Enghavebroen bliver der nu næsten med statsgaranti ikke afsat penge til ved dén lejlighed.
Få adgang som plus-medlem eller abonnent
Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.
Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.
Allerede medlem? Log ind her!