Sag om Noma fjernet fra dagsorden
Efter oplysninger fra Magasinet KBH er delt med politikere, udsætter forvaltning sag og vil have "godt styr på alt", inden man fortsætter.
Den skulle egentlig have været behandlet på et politisk møde mandag.
Men efter at oplysninger fra Magasinet KBH nåede rådhusets politikere, er sagen nu blevet udsat.
Vi taler selvfølgelig om Nomas afspærring af stien om Stadsgraven, som dette er artikel nummer 30 om.
Og selv om denne måske mest er for de procesuelle feinschmekere, kan den berette om endnu en drejning i den efterhånden meget lange sag, der oprindeligt udspringer af en borgerklage fra 2018.
Hvad gælder egentlig?
I sidste uge kunne vi berette om den såkaldte 'indstilling' fra Teknik- og Miljøforvaltningen til de 11 politikere i Teknik- og Miljøudvalget.
En indstilling indeholder embedsværkets udlægning af en sag for poltikerne — inklusive et rids af deres valgmuligheder.
Og i indstillingen op til mødet programsat i mandags, fortalte forvaltningen blandt andet til politikerne, at man kunne anlægge en helt ny sti på en træbrygge ude i vandet i stedet for at kræve af Noma, at de fjerner hegnet på tværs af den nuværende sti.
Men flere oplysninger i den — nu fjernede — indstilling til politikerne stemte ikke overens med de oplysninger, som Magasinet KBH har afdækket gennem mere end 2½ år.
Politikerne blev blandt andet fortalt, at Nomas hegn er et "levn fra fortiden", hvor området var militært, og at det er opført før 1991.
Men det har Magasinet KBH allerede i oktober sidste år dokumenteret er forkert — med hjælp fra vidnesbyrd fra næsten 100 læsere, fotos og GPS-data.
Blandt vidnesbyrdene finder man ét fra en siddende minister, og konklusionen er klar: Noma har selv sat Nomas hegn op i enten 2017 eller 2018.
Vi spurgte Teknik- og Miljøforvaltningen om, hvorfor man i dét lys fortalte til politikerne, at hegnet var meget gammelt. Og i fredags modtog vi svar:
"Forvaltningen er opmærksom på, at der er forskellige — og divergerende — oplysninger om det metalhegn, der delvist omkranser Nomas grund."
Og man skrev videre, at man "efter de foreliggende oplysninger lægger til grund, at ejendommen tidligere har været et forsvarsområde, og i den forbindelse været hegnet". Og man mener, at hegnet kan have været gennembrudt "i en periode".
Det vil mange måske mene læner sig op ad et ikke-svar. Trods den modtagede dokumentation, bedømmer man altså sagen ud fra, at der tidligere har været hegnet.
Man inddrager ikke, at denne "periode" er dokumenteret at have varet minimum 10 år — eller at der har været fri offentlig adgang og derfor reelt ikke har været "hegnet" i samme periode.
Det er relevant, fordi forvaltningen også tidligere har oplyst, at ejer kun lovligt kan "genopføre et [før 1991] etableret forhold, hvis dette sker inden for 3 år efter, at forholdet er ændret."
Ikke længere af betydning?
Så skulle man tro, at hvis der ikke har været hegnet på stedet i 10-15 år, så kan Noma ikke — som de har gjort — lovligt genopføre hegnet.
Men forvaltningen skrev i fredags også til Magasinet KBH, at "det væsentlige" i sagen er, at "hegning" ikke er nævnt i den lokalplan der dækker området, hvor Nomas hegn står.
Man har tidligere oplyst, at man har lagt til grund for beslutningen om, at Nomas hegn ikke kan kræves fjernet, at det længe har stået, hvor der står. Og det gentog man altså i indstillingen til politikerne på trods af dokumentation for det modsatte.
Men hegnets alder er nu tilsyneladende ikke længere af betydning. Nu er "det væsentlige", at "hegning" ikke er med i lokalplanen, og derfor kan den ikke reguleres af forvaltningen, siger man.
Dén udlægning åbner dog et andet spørgsmål. For i præcis samme lokalplansområde — og på præcis samme sti om Stadsgraven — har Christianias børneinstitution Sølyst haft opsat to afspærringer, der "hegnede" stien. Og dem krævede forvaltningen fjernet i sommeren 2024.
Vi er efter flere forsøg endnu ikke lykkedes med at få et svar fra forvaltningen på, hvorfor konklusionen i de to sager er helt forskellig. Via en aktindsigt kunne vi dog i december se, at Sølyst havde fået besked på at fjerne afspærringen, fordi den var i strid med lokalplanen.
Og dette er umiddelbart svært at få til at passe med, at samme lokalplan ikke giver mulighed for at kræve Nomas hegn fjernet.
Sag trukket tilbage
Søndag delte vi de ovenstående oplysninger med alle de 11 politikere i Teknik- og Miljøudvalget. Nogle abonnerer på magasinet i forvejen, men vi ønskede, at informationen skulle ud til alle 11, før det programsatte møde i mandags.
Særligt S, SF og K har tidligere vist interesse for sagen, og Astrid Aller fra SF holdt i 2023 et møde med forvaltningen for at få flere oplysninger.
Vi oplyste også politikerne om et aspekt, som vi først for nylig er blevet opmærksom på — nemlig om Nomas 'byggetilladelse' der bestemte, hvad Noma kunne, og ikke kunne, bygge på grunden, da de satte gang i deres byggeprojekt i 2017.
I den offentligt tilgængelige byggetilladelse fra netop 2017 er nemlig indtegnet et "offentligt stiforløb" uden nogen form for hegning — et stiforløb der tydeligt er en forlængelse af den øvrige sti om Stadsgraven (se billede allerøverst i artiklen).
Forelagt dén oplysning har forvaltningen fredag oplyst til Magasinet KBH, at der eksisterer en nyere byggetilladelse fra februar 2018, hvor dette "offentlige stiforløb" ikke længere fremgår.
Denne byggetilladelse kan dog som den eneste ikke hentes fra Københavns Kommune eget byggesagsarkiv for adressen Refshalevej 96, som er, hvor Noma har hjemme.
Hvorfor kan den ikke det? Og hvorfor er der ændret i udpegningen af et "offentligt stiforløb" mellem 2017 og 2018?
Det har vi også spurgt forvaltningen om — og det samme har TMUs politikere nu.
Efter at være blevet forelagt alle oplysningerne fra Magasinet KBH, bad Socialdemokratiet nemlig søndag aften om, at forvaltningen "skriftligt forholder sig detaljeret" til dem — og man bad om, at sagen blev udsat, hvis man ikke kunne nå at svare inden mødet.
Mandag formiddag meldte forvaltningen så tilbage, at man nu udsatte sagen, og derefter forsvandt den fra dagsordenen.
Og onsdag fortalte man Socialdemokratiet, at man måtte udskyde sagen til efter påskeferien:
"Vi har brug for mere tid til at komme grundigt omkring alle spørgsmål," skrev forvaltningen til Socialdemokraterne. Og man fortsatte: "Vi vil virkelig gerne have godt styr på alt, inden vi besvarer spørgsmålene og har sagen på i udvalget."
At få godt styr på alt kan Magasinet KBH kun bifalde. Og vi følger naturligvis op, når der er nyt.
Få adgang som medlem eller abonnent
Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.
Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.
Allerede medlem? Log ind her!
Det ærede Magasin slår sin egen rekord for processuelt feinschmeckerei. Måske er det en virkelig saftig sag, jeg ved det ikke - men det konkrete problem er altså meget lille:
Der er allerede en passage: op på volden og ned på Refshalevej.
Selv hvis man (med megen møje og bureaukrati) etablerer en ny passage, fx en træbrygge, ender brugerne alligevel ude på bilvejen.
Der er tale om en strækning på 100-150 meter.
En sti gennem Noma ville belaste denne verdensberømte attraktion (jeg er personligt ligeglad med den, men det er jo altså en attraktion) - helt konkret deres urtehave, som jo er produktionsareal.
En "træbrygge" langs vandet, lige foran sivene, ville ødelægge fuglelivet på denne i øvrigt uberørte strækning. (Bl.a., så vidt jeg ved, ynglende svaner, helt sikkert rødlistede fuglearter.)
Altså: to dårlige løsninger.
Hvis man absolut vil gøre noget, er der en tredje mulighed: Før stien på volden videre bag Noma, frem til en ny trappe ned til Krudtløbsvej ved siden af indgangen til Noma.
Det kræver en ændring i hegnet, og en lille ændring af ejerforhold (Noma og staten). Men det er formentlig alligevel den nemmeste, billigste og mindst indgribende løsning.
Brugerne vil både få et vue ind over selvbyggerhusene på Christiania - som det er nu - de vil få en usædvanlig udsigt fra fæstningsanlægget ind mod byen - Operaen, Amalienborg, Nyholm - og hvis man rydder lidt buske, vil der også være udsigt mod øst, bl.a. Margretheholm og Amager Bakke. Med vand på begge sider får man et godt indtryk af den historiske by.
Det kunne man jo undersøge?