pixel

Politikerne giver Den Grønne Boulevard ny tur i karrusellen

Den Grønne Boulevard har endnu en gang fået kunstigt åndedræt med en bevilling til udarbejdelsen af et idéoplæg.

Den Grønne Boulevard Tivoli

Sidste efterår virkede det egentlig som om, det sidste punktum var blevet sat i sagaen om 'Den Grønne Boulevard'. 

Men i denne uge blev der så alligevel skrevet et nyt kapitel. Igen. Igen.

Ved forhandlingerne om det kommunale budget for 2025 blev Københavns politikere således enige om at bevilge 6,4 millioner kroner til at udvikle et idéoplæg til, hvad den frigjorte plads ovenpå en potentielt tunnelført H.C. Andersens Boulevard kan anvendes til. 

Det lyder jo umiddelbart lovende, hvis man er tilhænger af idéen om at nedgrave dele af H.C. Andersens Boulevard og Åboulevarden. Men i realiteten er bevillingen nok mest af alt kunstigt åndedræt til et projekt, der reelt blev lagt på hylden i november 2023.

Ny, beskeden bevilling

Det ret snævre politiske flertal, som indtil da havde støttet idéen, gik således i opløsning, da en analyse viste at nedgravningen af de to hovedtrafikårer ville løbe op i mere end ni milliarder kroner.

Siden har Det Radikale Venstre på Københavns Rådhus dog gjort sit for at holde gryden i kog.

På baggrund af en tidligere indgået politisk aftale om at analysere mulighederne til bunds lykkedes det i foråret partiet at få finansieret en foranalyse af etape 1 af projektet, selv om det politiske flertal bag projektet altså reelt var væk.

Etape 1 omfatter alene en potentiel nedgravning af H.C. Andersens Boulevard fra Rystensteensgade til Jarmers Plads, der er estimeret til at koste cirka 2,3 milliarder kroner.

Det lykkedes ved den lejlighed de Radikale at samle flertal til at bevilge beskedne 1,2 millioner kroner til en begrænset trafikal foranalyse af projektet, mens et egentligt idéoplæg blev skubbet videre til budgetforhandlingerne for 2025, der netop er overstået.

Og her lykkedes det altså endnu engang at samle flertal om en — igen relativt beskeden — bevilling.

Idéoplæg om to år

Konkret skal de 6,4 millioner kroner gå til, at forvaltningen via en dialog med byens beboere indsamler idéer til, hvad en H.C. Andersens Boulevard med færre vejbaner kan bruges til. Dét skal munde ud i et idéoplæg med mulige scenarier for anvendelsen — sammen med en nærmere vurdering af økonomi og tidsramme.

Som en del af idéoplægget skal der desuden arbejdes videre med mulighederne for at opføre nybyggeri ovenpå en eventuel biltunnel. Ved at sælge eller udleje dele af det frigjorte areal til for eksempel private udviklere, vil man potentielt kunne dække i hvert fald en del af udgiften.

At bygge på H.C. Andersens Boulevard leder tankerne tilbage på en vision præsenteret her på siderne tilbage i 2016:

Men en tidligere foranalyse har dog estimeret, at byggeri på over to etager ikke vil kunne betale sig, da det vil kræve en mere robust, og dermed meget dyrere, tunnel. 

Holder man sig til byggeri på to etager eller derunder, vil det ifølge analysen maksimalt kunne indbringe 110 millioner kroner — altså blot omkring fem procent af den samlede udgift. Og bygger man på boulevarden, vil der selvfølgelig blive mindre plads til det store, grønne byrum, som fra begyndelsen har været hjertet i hele idéen.

Idéoplægget skal efter planen være færdigt i slutningen af 2026 og vil blive fremlagt for politikerne på rådhuset i starten af 2027 — altså mere end to år ude i fremtiden.

Hvad med Åboulevarden?

Sideløbende med idéoplægget skal forvaltningen udarbejde et såkaldt beslutningsgrundlag for igangsættelse af etape 2 — altså en eventuel tunnelføring af Åboulevard og Ågade. Det skal blandt andet ske i samarbejde med Frederiksberg Kommune. 

Arbejdet med den del af projektet afhænger blandt andet af, hvad København, Frederiksberg og staten endeligt beslutter om Bispeengbuens videre skæbne — samt af resultaterne af en kommende analyse om fritlægning af Ladegårdsåen, der i dag løber i rør under netop Åboulevard og Ågade, som får deres 'Å' i gadenavnene fra det i dag forsvundne vandløb.

Der forventes nyt om begge dele i løbet af 2025.

Ikke stor politisk interesse

Idéen om at tunnelføre H.C. Andersens Boulevard og Åboulevarden, og anlægge en grøn kile ovenpå gennem en stor del af byen, blev oprindelig præsenteret som en vision her i Magasinet KBH i 2017

Visionens rødder strækker sig dog tilbage til den endnu ældre idé om at fritlægge Ladegårdsåen. Og selvfølgelig tilbage til H.C. Andersens Boulevards glorværdige fortid som et grønt parkstrøg, før bilerne for alvor indtog byen.

Flere partier på Københavns Rådhus har gennem årene udtrykt sympati for idéen, men siden der i november sidste år blev sat en pris på projektet, har Det Radikale Venstre stået relativt alene som bannerfører for Den Grønne Boulevard.

Partier som Enhedslisten og Liberal Alliance har fra hver deres side af salen i stedet talt for, at man indretter den Grønne Boulevard på overfladen uden at lave biltunneler og simpelthen reducerer bilernes plads i byen — for Liberal Alliances vedkommende dog først når en Østlig Ringvej kan aflaste biltrafikken i Indre By.  

Alligevel er det nu altså ved to kommunale forhandlinger lykkedes Radikale Venstre at samle flertal om mindre bevillinger, der om ikke andet sikrer, at tunnelprojektet forbliver på den politiske dagsorden lidt endnu.

Det sidste punktum i sagaen er helt sikkert ikke sat endnu. 

Få adgang som medlem eller abonnent

Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.

Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.

Mest læste

kommentarer

Sune Norsker
Drop idéen om at fritlægge Ladegaardsåen, men gendan Åboulevarden og HC Andersens B. til en boulevard igen; med træer, bredde cykelstier og fortove og drop parkeringspladserne, for at skabe plads, og så lav fire spor i stedet for de 6-7 der er nu. Med den nye ringvej der er planlagt, så må det være muligt? .

relaterede
artikler

relaterede
visioner

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling