Paris stemmer 'ja' til 500 nye gågader

I Paris har man for få dage siden taget en beslutning, der yderligere drejer byen over på en helt anden kurs.

Den franske hovedstad har de senere år arbejdet med en markant transformation af byen, hvor der er nedlagt P-pladser i stor stil — og etableret nye cykelstier i ligeså stor stil.

Og en ny folkeafstemning har bekræftet bystyret i, at det er en proces det skal fortsætte — i endnu højere tempo.

21.000 pladser væk

I januar 2021 kunne vi fortælle, at byrådet i Paris nu havde en erklæret plan om at nedlægge ikke mindre end 70.000 P-pladser på Paris' gader inden udgangen af 2025 — svarende til næsten halvdelen af al offentlig gadeparkering.     

Det mål når man langt fra, men i marts 2025 havde man fjernet godt 21.000 pladser — og om et år projekterer man at være nået 27.000.

I de nedlagte pladsers sted er blandt andet indtrådt adskillige nye cykelstier og godt 60.000 nye P-pladser til cykler — mere end en fordobling i forhold til 2020. Man kan selv løbende følge med i data for udskiftningen på et dertil indrettet website.

Som mange vil huske, havde Socialdemokratiet et meget lignende løfte til de københavnske vælgere ved seneste kommunalvalg i 2021, hvor man lovede at nedlægge 1/3 af P-pladserne på Københavns gader inden udgangen af 2025 — svarende til 42.000 pladser.

Pladsen skulle blandt andet bruges til nye, grønne byrum — men overborgmester Sophie Hæstorp Andersen (S) opgav alle tanker om planen efter blot otte måneder som overborgmester. 

Og i 2023 indgik alle partier på nær Enhedslisten og Alternativet i stedet en 'principaftale', der indebærer, at enhver nedlagt P-plads på gaden i København i princippet skal erstattes 1:1 med en plads et andet sted i gaderne — eller i et P-hus.

I Paris har en folkeafstemning med stort flertal dog nu vedtaget, at hele 500 gader skal laves om til grønne gågader — og at 10.000 P-pladser kan fjernes uden erstatning i dén forbindelse.

66% for gågader

Folkeafstemningen blev afholdt 23. marts, og Paris'erne skulle sige enten 'ja' eller 'nej' til, at hver af byens kvarterer skal have 5 til 8 begrønnede gågader, som skal tjene som en slags "grønne lunger" i byen, hvor de lokale kan mødes i byrummet. 500 skal det i alt blive til.

Prisen var altså nedlæggelse af 10.000 P-pladser på gaden, men den pris var 66% villige til at betale, mens 34% hellere ville bevare P-pladserne.

Afstemningen var den tredje i en række, der de sidste par år har søgt at introducere mere nærdemokrati i Paris.

I 2023 stemte man for at forbyde e-scootere i Paris, og i 2024 ligeledes for, at SUV'er skulle betale tre gange mere for at parkere i byen end mindre biler.

Og nu har man altså stemt for 500 nye, grønne gågader — gader som allerede her fra april vil blive udvalgt sammen med byens beboere. Man regner med at kunne gennemføre alle projekterne på blot tre år.

Som i København?

Paris har allerede lavet knap 200 af de "grønne lunger", hvor der ikke længere kan køre og parkere biler, men det tal vil altså nu vokse betragteligt.

Konceptet i Paris kan minde lidt om de "grønne bylivsgader" i København, hvor der justeres på indretningen af udvalgte gader, så i hvert fald et stykke af dem får mere plads til ophold og mere grønt på sig.

Men hvor nedlæggelse af P-pladser i Paris er en feature-not-a-bug, fordi man fra politisk side også gerne vil have reduceret biltrafikken i byen, så forholder det sig anderledes i København.

Her støder etableringen af de grønne bylivsgader ofte på problemer, når der skal nedlægges P-pladser for at etablere dem, og de kun med besvær kan erstattes af pladser et andet sted i nærheden.

Et ellers færdigudviklet projekt der omfatter 50 meter af Kastelsvej var for nogle måneder siden f.eks. tæt på at falde, da der ikke kunne findes P-pladser, som kunne træde i stedet for de nedlagte.

Ikke uden modstand

Den betydeligt mere konsekvente omstilling i Paris sker da heller ikke uden modstand.

Ved folkeafstemningen 23. marts deltog blot omkring 4% af de stemmeberettigede parisere — eller knap 55.000 ud af 1,4 millioner.

Dét har medført massiv kritik fra centrum-højre fløjen, der kalder resultatet et "simulacrum af nærdemokrati", når så få deltager — og kalder på dybdegående studier af, hvordan ændringerne vil påvirke blandt andet biltrafikken, støjniveauer og de handlende i gaderne.

Den socialistiske borgmester Anne Hidalgo, der har står i spidsen for Paris' transformation gennem de seneste 11 år, tager dog kritikken med sindsro.

Afstemningen havde et "normalt niveau for deltagelse i denne type inddragelse", sagde hun ifølge Pitane Blue efter afstemningen. Og hun fortsatte: "Byens beboere takker os for at inddrage dem i den by, de ønsker i at bo i."

Flertallet af byrådet i Paris ser resultatet som et "klart mandat" til at fortsætte de omfattende ændringer i byen, der også bl.a. omfatter den stor 'Plan Velo', som skal "transformere Paris til en cykelby".