Frederiks­bergsk ombygning skal være industriel og bilfri

Eller, i hvert fald set udefra, for indvendigt kommer de moderne bekvemmeligheder i højere grad til at dominere, så bygningen kan leve op til nutidens krav om dagslys, god akustik, godt indeklima og en behagelig rumtemperatur — noget datidens fabriksarbejdere næppe turde drømme om.

Erhvervsejendommen på Nordre Frihavns Vej 108 blev oprindeligt opført som væveri for 125 år siden, og blev siden udviklet for at kunne rumme først lampefirmaet Fog og Mørup og siden kontorer og danseskole.

Det er dog især tilbygninger og renoveringer fra 1930'erne, der har sat sit præg på ejendomskomplekset, og den industrielle karakter skal styrkes, når de i dag lidt hensygnende bygninger nu skal have en større makeover.

Kontorfællesskab med grøn 'lommepark'

Ejeren af bygningen — den tyske kapital- og ejendomsforvalter Patrizia Ejendomme — ønsker at udvikle NFV108, som de har døbt ejendommen, til et moderne kontorfællesskab med flere forskellige typer af erhvervslejemål.

Ejendommen er i dag sammensat af seks selvstændige bygninger med hver sit udtryk, og dét skal understreges i den opdaterede version, så hver bygning eksempelvis får sin egen farve. For at skabe større sammenhæng mellem de forskellige bygninger — og selv sagt også for at få mere plads — ønsker bygherre også at tilføje en ekstra etage på en lav bygning langs Holger Danskes Vej, så den vokser fra tre til fire etager.

Samtidig ønsker ejeren at ændre taget på hjørnebygningen af Nordre Fasanvej og Holger Danskes Vej, så det "afspejler den tidligere benyttelse som lampefabrik".

Det gøres noget utraditionelt ved at ændre taget til en næsten lodret og transparent konstruktion, der skal illudere en plisseret lampeskærm. Derudover vil bygningens fabriksfortid blive understreget ved at indsætte vinduer, der ligner de oprindelige, industrielle jernvinduer med sprosser og smalle profiler.

Endelig skal gårdrummet udvikles og åbnes op for offentligheden. I dag danner ejendommen en karré, der lukker sig om gårdrummet, men drømmen er at sløjfe gårdens parkeringspladser og udvikle et grønt gårdmiljø, som såvel kontorlejere som besøgende kan få adgang til fra Holger Danske Vej.

Gårdmiljøet skal understøttes af en levende stueetage, hvor kontorfællesskabets kantine kan omdannes til restaurant og vinbar om aftenen — og hvor der også skal være plads til en café, pop up-butikker eller kreative erhverv.

Bilfrit kontorfællesskab

Visionen er at forsyne kvarteret med en lille, hemmelig bypark, der kan fungere som et rekreativt åndehul på kanten af travle Nordre Fasanvej.

Det kræver dog, at politikerne på parkeringsglade Frederiksberg giver tomlen op til bygherres ønske om at inddrage 10 parkeringspladser til udviklingen af gårdrummet — mod lovning om, at parkeringspladserne genoprettes, hvis kommunen på et tidspunkt ønsker det.

Derudover vil bygherre gerne betale sig fra at etablere de fire parkeringspladser, der ellers efter foreskrifterne burde følge med, når de udvider den eksisterende erhvervsejendom med 400 m².

Og bygherrens drøm om en (næsten) bilfri ejendom er tilsyneladende ikke bare pæne ord på et papir. Fremtidige lejere forpligter sig kontraktligt til at være indforstået med kontorfællesskabets bilfri profil og til at benytte miljøvenlige transportmidler fremfor biler, når de skal til og fra arbejde.

Én mulighed kan jo være den nærliggende metrostation ved Aksel Møllers Have, men bor man i cykelafstand vil det nok være at foretrække. Udlejer vil nemlig gøre sit til at gøre det ekstra attraktivt at tage jernhesten på arbejde.

Således bliver der indrettet en stor cykelparkeringskælder, hvor en kørerampe skal sikre, at man som cyklist nemt kan trille direkte ned i kælderen og parkere sin cykel — ligesom der vil være omklædningsfaciliteter til de cyklister, der trænger til et bad efter turen. På samme vis overvejer ejeren at tilknytte en cykelsmed til ejendommen, som kan servicere de ansattes cykler i arbejdstiden.

Uenighed om lampeskærmstag

Mens embedsmændene på Frederiksberg vurderer, at "der er tale om et konkret visionært og klimaorienteret projekt, der vil bidrage positivt til et lidt nedslidt område", ja, så er der andre, der kan finde hår i suppen.

Blandt andet er en af naboejendommene på Holger Danskes Vej ikke just glade ved udsigten til, at der kommer både en ekstra etage på kompleksets laveste bygning og en mere attraktiv tagetage på hjørneejendommen, der uden tvivl vil lokke flere til at bruge den.

Derudover har 'Foreningen for Bygnings- og Landskabskultur på Frederiksberg' indsendt et høringssvar til projektet, hvor de blandt andet opponerer mod, at taget på hjørnebygningen skal ændres til en glasskærm.

"Foreningen ser sammenhængen med en plisseret glasskærm på 6. etage og den tidligere lampefabrik som en meget søgt og en ualmindelig dårlig begrundelse for at 'ophæve' bygningens 'tunge' tag," lyder det blandt andet i indsigelsen.

Omvendt vurderer forvaltningen, at "den fremtidige tagkonstruktion med reference til den tidligere lampefabrik vurderes at være et visuelt og spændende bud på en udnyttelse af tagkonstruktionen, og vurderes at passe ind i omgivelserne."

I skrivende stund afventer den endelige melding på, om politikerne i Frederiksberg Kommune giver go til projektet. I første omgang har de valgt at tage på besøg for at inspicere bygningerne, inden man tager endelig stilling til planerne.