Hurtigt voksende miniskove på vej til Frederiksberg

Det er svært at finde en lokalpolitiker, der ikke går ind for at indarbejde flere grønne åndehuller og biodiversitet blandt byens asfalt og mursten — selv om udviklingen ifølge mange går for langsomt.  

Det gælder også på Frederiksberg, hvor kommunen har den selvudnævnte ambition: ”Hver kvadratmeter tæller”. 

Det betyder konkret, at enhver kvadratmeter, som kan bruges til bynatur, skal beplantes. 

Men hvordan skal det lade sig gøre i landets tættest befolkede kommune?

Svaret er — blandt andet — japansk-inspirerede miniskove. 

I hvert fald hvis det står til politikerne på rådhuset, som vil anlægge fem såkaldte Miyawaki-skove på mellem 15 og 45 kvadratmeter, der skal bringe naturen ind i den tæt bebyggede bydel.

Hvad er en Miyawaki-skov? 

Som navnet antyder, stammer skovtypen ikke fra Danmark, men derimod fra den anden side af kloden. Miyawaki er efternavnet på den japanske botaniker Akira Miyawaki, som har udviklet en særlig metode til at dyrke naturlige skove på meget begrænset plads.

Miyawaki-skoven er også blevet kaldt en "lommeskov".

Metoden går i sin enkelthed ud på at plante hjemmehørende træarter ekstremt tæt på hinanden — helt op til fire træer pr. kvadratmeter og i flere lag. Den tætte beplantning efterligner strukturen i en japansk urskov og får træerne til at vokse hurtigere og tættere, fordi de konkurrerer om lyset.

Fortalere for skovtypen mener, at konkurrencen blandt træerne skaber en tæt bevoksning, som øger biodiversiteten og binder mere CO₂ pr. kvadratmeter end almindelige skove.

Men ikke alle er enige i den udlægning.  

Da den jyske kommune Favrskov for et par år siden kastede sig ud i at etablere en Miyawaki-skov, kritiserede flere eksperter kommunens forventning til skovens effekt til TV2 Østjylland. 

Rasmus Ejrnæs, forsker i biodiversitet ved Aarhus Universitet, sagde ligefrem. at metoden tangerede 'greenwashing', fordi den hævdede vækst og CO₂-binding ifølge ham ikke er dokumenteret.

»Planterne og træerne står meget tæt (ved brug af Miyawaki-metoden, red.), og det er ikke noget, jeg vil anbefale andre. Det skaber dårlig biodiversitet, fordi skovene bliver meget mørke og skyggede i bunden,« sagde han til mediet.

Miniskove spirer frem i København 

Til trods for kritikken er populariteten af de små, tætbeplantede skove ikke dalende — tværtimod. 

De fem kommende miniskove bliver ikke de første af deres slags i hovedstaden —– faktisk heller ikke engang de første på Frederiksberg.

Allerede i 2022 var Østerbro med på trenden, da bydelen fik sin første Miyawaki-skov.

Et par skoleklasser fra Kildevældsskolen brugte sammen med botanikere en uge på at plante omkring 130 træer ved siden af Borgervænget Genbrugsstation, som ligger et stenkast fra Ryparken. 

Skoven er døbt ”Nordisk Lommeskov”, fordi den bruger Miyawakis metode med meget tæt beplantning, men med et nordisk twist i form af lokale træ- og plantearter.

Samme år blev kunsten gjort efter ved Vibenhus Metrostation nær Fælledparken.

Et tomt, gruset område på 200 kvadratmeter ved stationens nedgang blev indhegnet, og 620 træer og buske plantet tæt op af hinanden — hegnet er nu fjernet og skoven er vokset tæt.

Frederiksberg følger trop

Ved indgangen til Solbjerg Parkkirkegård, som ligger over for Frederiksberg Have og Søndermarken, blev der i december plantet 300 træer — udelukkende bestående af hjemmehørende arter. 

Og det markerede starten på Miyawaki-skovens fremmarch på Frederiksberg.

Kommunen har i årets budgets afsat 200.000 kroner til at etablere endnu fem miniskove.

Den største af skovene er på vej til Grøndalsengen, hvor der allerede findes en grøn cykel- og gangsti, som løber langs S-togslinjen fra Fuglebakken Station. Her skal en Miyawaki-skov på 45 m² erstatte "uønsket" vild beplantning.

Ikke langt derfra, i en sidegade mellem Grøndalsengen og Lindevangsparken, ligger en gammel bunker, som i dag fungerer som musikstudie.

Oven på bunkeren er en lille græsplæne uden mange planter, men i de kommende måneder vil området blive fyldt til bristepunktet med træer i en 15 m² 'stor' skov. Målet er at fremme biodiversiteten i området, der ellers er præget af mange høje etagelejligheder. 

De tre øvrige miniskove placeres på steder som i rundkørsler og langs stier, hvor buske og planter tidligere har måttet lade livet til fordel for nybyggeri.

Efter planen står de kommende, fem miniskove færdigplantede i løbet af oktober måned.