Sti på træbrygge? Ekspropriation? Eller en fejl?

Den omfattende dækning af sagen havde tiltrukket politiske øjne — og Socialdemokratiet og Konservative stillede nu et forslag om, at embedsværket nærmere skulle undersøge, hvordan man kunne få åbnet stien igen.

Forslaget fik fuld politisk opbakning, og Teknik- og Miljøforvaltningen (TMF) gik derfor i gang med arbejdet.

Men havde man håbet på et klart svar her seks måneder senere, bliver man skuffet.

Ny sti ude i vandet?

Noma har efter flere års kamp bøjet sig og har normalt åbnet for adgang til stien langs vandet fra nord — altså fra Refshalevej.

Men i den anden ende af grunden finder man stadig det hegn i metaltråd, som Noma har sat op, og som det ikke er muligt at passere, når man kommer ad stien fra syd og gerne vil fortsætte langs vandet.

Og Teknik- og Miljøforvaltningen har i løbet af det sidste halve år ikke fundet en grydeklar løsning på, hvordan man får hegnet fjernet, så den 7,5 kilometer lange tur rundt om Stadsgraven igen kan ske langs vandet.

Faktisk anbefaler de nu politikerne — op til et møde mandag den 31. marts — at de afsætter op mod en million kroner til en såkaldt 'foranalyse', så forvaltningen over de kommende måneder kan kigge (endnu) nærmere på en mulig løsning.

Én af de idéer som forvaltningen på forhånd ligger frem er dog, at man anlægger en helt ny sti ude i vandet.

Man har nemlig været "i dialog" med både Noma og ejeren af Søminedepotet — et selskab der ultimativt ejes af den velkendte erhvervsmand Anders Holch Povlsen.

Og her er man — nok ikke overraskende — "ikke positive" over for at hegnet i syd fjernes, så stien mellem vandet og Nomas restaurant bliver åbnet for fri passage til Refshalevej.

Til gengæld erklærer Noma sig ifølge forvaltningen "åben for at gå i dialog" om en løsning, hvor stien lægges på en træbrygge ude i vandet.

Er hegnet gammelt?

Men hvorfor er det så kompliceret blot at kræve, at Noma fjerner hegnet så offentligheden kan følge vandet, som den tidligere har kunnet?

Som vi tidligere har skrevet, så har TMF vurderet, at man ikke har hjemmel til at stille dette krav til Noma, da lokalplanen for det areal, som hegnet står på, ikke siger noget om "hegning".

En lokalplan er en slags lokal lov for et område, og hvis den ikke nævner noget om et bestemt forhold, så kan kommunen ikke regulere det. Den har ingen bemyndigelse til at stille krav om forholdet til den private grundejer.

Men i præcis samme lokalplansområde som Nomas hegn finder man et andet hegn ved Stadsgraven, som TMF for nylig har krævet fjernet — nemlig ved fritidshjemmet Sølyst.     

Magasinet KBH har flere gange spurgt TMF, hvorfor konklusionen er helt forskellig i de to sager — uden at modtage et klart svar.

Den mest nærliggende forklaring er, at udgangspunktet hos TMF har været, at der også længe før Noma flyttede ind i Søminedepotet stod et hegn på stedet.

For hvis noget er etableret før en lokalplan blev lavet, så kan kommunen ikke senere kræve det ændret. Lokalplaner sætter kun regler for fremtiden og har ikke tilbagevirkende kraft — og den relevante lokalplan er lavet i 1991, mange år før Noma flyttede ind.

TMF skriver da også i sin indstiling til politikerne op til behandlingen af sagen: "Metalhegnet er [...] opført før vedtagelsen af lokalplanen og kan derfor ikke reguleres af denne, idet lokalplaner kun har effekt fremadrettet."

Og man tilføjer: "Der er i dag et metalhegn ved matrikelgrænsen til Christiania, som er et levn fra den tid, hvor matriklen var ejet af staten og fungerede som militært område."

Men der er et vigtigt 'men'.

For samtidig har TMF til Magasinet KBH tidligere oplyst, at hvis der er tale om en opførelse af noget, der har været fjernet i mindst tre år, så kan ejeren af grunden ikke lovligt "genetablere" dette noget.

Og med vidnesbyrd fra næsten 100 læsere har Magasinet KBH i oktober 2024 overfor TMF dokumenteret, at hegnet ved Noma var væk i op mod 15 år, før Noma flyttede ind.

Det oprindelige hegn stammer fra Søminedepotets tid som en del af Flådens areal på Holmen, men det forsvandt i løbet af 00'erne, efter at Flåden var flyttet ud.

Ifølge de mange vidnesbyrd — som understøttes af bl.a. luftfotos og GPS-data — blev det forsvundne hegn genetableret af Noma omkring 2017. 

Så hvorfor skriver TMF nu til sine politikere, at Nomas hegn er et levn fra fortiden? Og at det er opført før lokalplanen?

Dette er i direkte strid med, hvad Magasinet KBH med læsernes hjælp dokumenterede over for forvaltningen i oktober.

Så er der tale om en fejl?

Vi har naturligvis spurgt forvaltningen, men har ikke modtaget svar ved denne artikels deadline. Vi vender tilbage om dén del af sagen, så snart vi har modtaget et svar.

Ekspropriation?

Op til mandagens møde skriver forvaltningen også til politikerne, at der mulighed for at ekspropriere et stykke af den grund, som Noma lejer sig ind på.

Rent teknisk er der to forskellige lovgivninger at ekspropriere efter — hvilket TMF siger til politikerne, at man nærmere kan undersøge i foranalysen.

Eksproprieres efter Vejloven, er kravet, at en sti om Stadsgraven vurderes at være af "så væsentlig almen interesse", at den skal etableres på trods af ejers interesser og modstand mod det.

Hvorfor det kræver flere måneders arbejde med en foranalyse til op mod en million kroner at lave en vurdering af, om der er "væsentlig almen interesse", er dog ikke klart fra materialet til politikerne.

Magasinet KBH har også spurgt ind til denne del af sagen, og vi opdaterer, når der er svar.

Men indtil videre er embedsværkets udspil op til politikernes møde mandag altså, at de folkevalgte sætter gang i en foranalyse, der kan se på ekspropriation efter én af to mulige lovgivninger, så man kan åbne den eksiterende sti op. Eller at man "går i dialog" med Noma og grundejeren om at anlægge en helt ny sti på en træbrygge ude i vandet.

Som Magasinet KBHs langvarige dækning af sagen har vist, er forvaltningens forskellige dialoger med Noma dog hidtil endt i meget lange sagsforløb og i beslutninger, der over lange perioder ikke er blevet respekteret af restauranten uden nævneværdige konskevenser.