pixel

Fri bane for cykler

Nu kan du hjule mere mod ensretningen, uden at få problemer med lovens lange arm

kbh magasin

Fakta

Modstrømscykelbaner

Her vil du i løbet af de kommende måneder kunne cykle mod strømmen på en dertil indrettet bane:

Vibevej: Der skal laves en modstrømscykelbane fra Ørnevej til Frederikssundsvej. På Frederikssundsvej skal cykelstien mellem Vibevej og Frederiksborgvej udvides til det dobbelte og der skal laves en en venstresvingsbane for cyklister mod Frederiksborgvej.

Landsdommervej: Her skal der etableres en modstrømscykelbane i sydsiden mellem Frederiksborgvej og Bogtrykkervej. Cykelbanen føres ind bag parkeringen, da det vil være farligt for cyklisterne at skulle køre udenpå de parkerede biler.

Løngangstræde/Vandkunsten: Her skal der laves en modstrømscykelbane i østsiden mellem Vester Voldgade og Rådhusstræde.

Fakta

Cykler undtaget

Her er ”Indkørsel forbudt” skiltet blevet erstattet med "Motorkørsel forbudt - Cyklister undtaget":

* Æblevej, Grøndal
* Bratskovvej, Vanløse
* Sparresholmsvej, Brønshøj
* Klintevej, Brønshøj
* Gråbynkevej, Brønshøj
* Boserupvej, Husum
* Dalvangen, Utterslev
* Vestermarksvej, Sundbyøster
* Stockholmsgade, Østerbro (på vej)

Du gør det sikkert også af og til. Trodser ensretningen og cykler mod bilstrømmen i et travlt og stædigt øjeblik. For ofte vinder dovenskaben over os, og vi risikerer liv og lemmer for at spare 200 meter cykeltur.

Det kan Københavns Kommune godt se problemet i. Og derfor har de nu ophævet cykelensretningen på endnu flere veje i byen, og planlagt såkaldte modstrømsbaner, for at gøre de problematiske manøvrer lovlige og sikrere.

I første omgang har kommunen de sidste par måneder blødt op for ensretningen ved at 10 steder i København at rykke lidt rundt på vejstriberne og sætte nye ”Cykler undtaget”-skilte op, så det nu er lovligt at cykle ned ad veje, hvor der plejede at være indkørselsforbud.

Dobbeltretning i støbeskeen

Og der er mere på vej. Så snart vinterfrosten slipper taget i den Københavnske asfalt, går kommunen i gang med nogle mere omfattende ensretningsændringer.

I blandt andet Nordvest og Indre By skal der nemlig være modstrømscykelbaner på ensrettede strækninger, som i dag er besværlige for cyklister at komme uden om. Modstrømscykelbanerne er to meter brede dobbeltrettede cykelstier, som er malet på asfalten med hvide striber og cykelsymboler.

Københavns Kommune har i alt omkring 50 ensrettede veje i kikkerten, hvor små ændringer kan gøre en stor forskel.

Hvilken ensretning i byen saboterer din daglige cykling og bør ændres? Giv din anbefaling herunder.

Mest læste

relaterede
artikler

relaterede
visioner

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling