Politisk 'ja' til at åbne byens åer

Det er resultatet af en afstemning i Teknik- og Miløudvalget mandag om fremtiden for Ladegårds Å, Lygte Å og Grøndals Å.

Men der resterer stadig et stykke vej, før vandet under byen igen kan klukke sin vej ind mod Søerne under åbne himmelstrøg.

Hele tre op i lyset

Som vi kunne fortælle for 14 dage siden, så skulle de københavnske politikere i mandags se på konklusionerne i en såkaldt 'foranalyse', som nu ligger klar.

Analysen blev bestilt i 2023, og resultatet kan ses som en slag 'light'-udgave af tidligere drømme om at bytte om på Åboulevardens biltrafik og den tunnelførte å, den er opkaldt efter: Ladegårdsåen.

Den nye plan er ikke at grave indfaldsvejen ned under jorden, men derimod at lade Ladegårdsåen løbe ved siden af den.

Og samtidig vil dele af de to andre åer, der i dag løber under byen og mødes og bliver til Ladegårds Å, også blive fritlagt.

Altså: Hele tre åer op på overfladen i en samlet plan for københavns gemte åer — eller i hvert fald dele af dem. Og en betydeligt mindre regning, da der ikke skal anlægges nye biltunneller midt inde i byen.

Guldsmede og blomster

Det lyder nok tiltalende for mange, og den politiske begejstring var da også stor efter afstemningen mandag.

Teknik- og Miljøborgmester Lene Barfod (Ø) var allerede for et par måneder siden ude med en erklæring om, at hun og Enhedslisten ville arbejde for planen.

Og tirsdag erklærede hun sin glæde i et opslag på Facebook:

»Jeg glæder mig så meget til, at vi om nogle år kan sætte os ved en å og høre fuglene synge, se træer og blomster og opleve guldsmede og andre insekter flyve rundt,« skrev hun.

Og Marcus Vesterager fra Socialdemokratiet stemte i:

»Mere åbent vand i stedet for underjordiske rør vil være til stor gavn for vores by og os, der bor her. Det giver rekreative og grønne rum, håndterer store mængder regn og køler byen, når det bliver for hedt.«

Men det kan være svært ikke også at se elementer af politisk spin op til efterårets kommunalvalg. For åerne er langt fra klar til at blive åbnet endnu.

Gode intentioner

Beslutningen, der blev truffet i mandags, er egentlig blot en politisk tommelfinger opad til de gode intentioner.

Man har nikket til resultatet af i alt tre analyser, der peger på en samlet løsning, som helt skal ændre på vandets løb i København:

Dele af de tre åer skal op til overfladen — og et nyt renseanlæg skal bygges i Grøndalsparken, der samtidig skal redesignes, så den også kan bruges til at opmagasinere regnvand.

Renseanlægget vil også betyde, at der vil blive sendt renere vand ind til Søerne i Københavns indre, som derfor på sigt potentielt vil kunne blive åbnet for badning.

Men der er endnu ikke afsat penge til nogen dele af arbejdet.

Ved afstemningen vedtog politikerne, at forvaltningen nu skal lave i alt fire såkaldte 'budgetnotater'.

Et budgetnotat betår som regel af en A4-side eller to, der kort ridser et projekt op — og estimerer hvor mange penge der skal sættes af for at gennemføre det.

Når politikerne hvert efterår lægger kommunens budget for det kommende år, så 'plukker' de lidt firkantet sagt budgetnotater fra en stor bunke, indtil der ikke er flere penge at gøre godt med. De udvalgte projekter får så det følgende år tilført skattekroner.

Og i den store sag om fritlægning af byens åer, er der altså nu bestilt fire af dem:

To til nye foranalyser af åbninger af strækninger af Lygte Å. Og to til finansiering af henholdsvis selve å-projektet i Grøndalsparken og af renseanlægget i samme.

Ladegårds Å kommer man ikke til at gå videre med, før staten og de to hovedstadskommuner er blevet enige om, hvad der skal ske med Bispeengbuen.

Får den lov at stå? Fjernes den? Eller fjernes den ene halvdel?

Først når der er klarhed i dén afdeling — også om regningen — kan man potentielt gå videre med at finansiere en nærmere analyse af åbningen af Ladegårds Å, og derefter måske selve arbejdet.

Der skal bruges penge til meget

Der skal altså penge til for at kunne gå videre med de gode intentioner.

Og foranalyser leder langt fra altid til ændringer i byrummet. 

F.eks. har politikerne over flere omgange, og ni år, afsat penge til forskellige analyser af at grave Åboulevarden og/eller H.C. Andersens Boulevard ned. Men når resultatet har ligget klart — inklusive et overslag over omkostningerne — er det politiske flertal fordampet.

Og Københavns Kommune har andre store projekter liggende, der venter på, at der bliver afsat midler til dem.

I Middelalderbyen blev der allerede for nogle år siden lavet foranalyser, som ledte frem til en plan om en lang række nye byrum, der skal træde i stedet for de nu fjernede parkeringspladser.

Planen fra 2022 blev godkendt politisk for snart 2½ år siden, men der er endnu ikke afsat én krone til nogen af de såkaldte 'flagskibsprojekter', der skal forskønne og forbedre byens indre. Hvert af de ni projekter skal bruge mellem 30 og 70 mio. kr. for at blive realiseret.

For nylig indgik Københavns Kommune også en aftale med staten om, at man sammen finansierer en ny cykel- og gangbro mellem Langelinie og Refshaløen — hvilket allerede til efteråret kan lægge beslag på minimum 100 mio. kommunale kroner. 

En regning på yderligere mere end 400 mio. kroner for renoveringen af Langebro ligger også og ulmer.

Og som led i aftalen om at bygge den nye metrolinie M5, har Københavns Kommune forpligtet sig til allerede fra næste år at lægge 125 mio. kroner om året til arbejdet — i de næste 20 år.  

De mange udgifter kan ikke blot være udfordrende at finde på budgettet. De skal også alle sammen passes ind i den årlige, kommunale 'anlægsramme' som er bestemt af Christiansborg, og som er sat for ikke at overophede dansk økonomi.

Med andre ord: København må maksimalt bruge et vist antal kroner om året på anlægsarbejde, og om åbningen af tre åer vil blive prioriteret og klemt ind under loftet, er indtil videre uvist.

Om byen dermed inden for få år får guldsmede og fuglesang ved åbne åer — og badning i Søerne — er derfor formentlig et lidt mere åbent spørgsmål, end Teknik- og Miljøborgmester Line Barfod præsenterede det.

Vi følger naturligvis sagen, som den udvikler sig de kommende måneder og år.