pixel

Vester Voldgade som cykelgade er udfordret

“Trafiksikkerhedsmæssige udfordringer” har yderligere udsat planerne for, hvordan Vester Voldgade skal omlægges til cykelgade. Er den overhovedet mulig?

Vester Voldgade

Tidspunktet, hvor byens cyklister kan indtage hele kørebanen på Vester Voldgade i Indre By, ligger fortsat et stykke ude i fremtiden.

Hvis det overhovedet kommer.

Tilbage i marts var meldingen fra embedsværket i Københavns Kommune ellers, at man i april eller maj ville være klar med et forslag til, hvordan omdannelsen til cykelgade kunne foregå.

Men på trods af, at den delvist lukkede Vester Voldgade allerede i dag domineres af cykler og gående, har det tilsyneladende vist sig mere kompliceret end som så at finde ud af, hvordan man kan få trafikken afviklet på cyklisternes præmisser i den ellers relativt bilfattige gade.

”Forvaltningen har vurderet, at forslaget om cykelgade og cykelsti på Vester Voldgade medfører trafiksikkerhedsmæssige udfordringer, og undersøger derfor alternative muligheder,” skrev Teknik- og Miljøforvaltningen i et skriftligt svar, da Magasinet KBH før sommerferien bad kommunen om en status på projektet.

Forvaltningen forventer nu at være klar med en indstilling til politikerne i løbet af efteråret. 

Ikke så simpelt

Om den lidt kryptiske udmelding betyder, at forvaltningen vurderer, at det rent faktisk ikke er muligt helt at omdanne Vester Voldgade til cykelgade, må vi vente til efteråret med at finde ud af.

Til den tid vil der være gået mere end et år, siden Borgerrepræsentationen i august sidste år vedtog at lade cyklisterne indtage kørebanen på Vester Voldgade — i første omgang i en ét år lang forsøgsordning.

Dengang lagde politikerne op til, at ordningen kunne begynde allerede fra 1. januar i år.

Omlægningen af gaden var dog ikke helt så simpel, som politikerne tilsyneladende havde forestillet sig.

Fordi Vester Voldgade i sin nuværende udformning flere gange skifter mellem tovejs-trafik og ensretning i begge retninger, kræver omlægningen, at man laver en plan for, hvordan trafikken til og fra sidegaderne fremover skal afvikles.

I første omgang oplyste Teknik- og Miljøforvaltningen til Magasinet KBH, at man arbejdede på en løsning, hvor man nøjedes med at lave den nordvestlige del af Vester Voldgade mellem Jarmers Plads og Vestergade til cykelgade. 

Men efter at Magasinet KBH gjorde forvaltningen opmærksom på, at politikernes beslutning omfattede hele Vester Voldgade, gik embedsværket tilsyneladende tilbage til tegnebrættet — og sendte magasinet et nyt svar om, at man nu arbejdede på et forslag for hele strækningen.

Og ved tegnebrættet sidder man altså nogle måneder endnu — og nu arbejder man i stedet med "alternative muligheder".

Lille Langebro fordoblede trafik

Vester Voldgades lange, og endnu ikke afsluttede, rejse mod at blive en cykelgade begyndte tilbage i 2012, da gaden fik den udforming, den har i dag.

Fire vejbanespor til biler blev til to, cykelstierne blev bredt ud og fortovet på solsiden blev omdannet til en bred, flisebelagt promenade med bænke, træer, plantebede og andet godt.

I samme ombæring blev også Dantes Plads over for Glyptoteket, der hidtil havde fungeret som parkeringsområde, omdannet til et hyggeligt, lille byrum med laksefarvet brolægning og grønne planter.

Næste skridt kom med åbningen af Lille Langebro i 2019. I løbet af kort tid blev den nu cykelvenlige Vester Voldgade til en helt naturlig gennemfartsvej for de mange cyklister, der hver dag krydsede cykelbroen ved Blox på vej mellem Amager og Indre By.

Antallet af cyklister er siden fordoblet. Og i årenes løb er antallet af biler blevet mindre og mindre — ikke mindst fordi ensretningen og lukningen for biltrafik ved Rådhuspladsen har gjort gennemfart umulig.

Det var blandt andet på den baggrund, at politikerne sidste år besluttede at tage det næste skridt og lade cyklerne brede sig ud på kørebanen.

På cyklernes præmisser

Idéen med en cykelgade er, at trafikken afvikles på cyklisternes betingelser. Bilerne må fortsat gerne køre der, men de må pænt sætte deres tempo efter forankørende cyklister uden at protestere.

Specifikt i Vester Voldgade er idéen, at de eksisterende cykelstier forbeholdes ældre, familier og andre, der gerne vil køre i lidt lavere tempo, mens kørebanen er til cyklister, der vil hurtigere frem — og altså til biler.

Om det så rent faktisk vil lykkes at føre denne plan ud i livet, må vi som sagt vente et par måneder med at finde ud af.

Dantes Plads er en joker

Projektet bliver yderligere kompliceret af Q-Parks stærkt kritiserede planer om at anlægge et underjordisk P-anlæg under førnævnte Dantes Plads.

Der har været lidt stille om disse planer den seneste tid, men Magasinet KBH har fået oplyst, at der før sommerferien har været blev afholdt en lukket nabohøring om projektet.

Og dermed er der altså igen gang i planerne om parkeringskælderen på trods af flere års massive naboprotester.

Planen er, at adgangen til parkeringsanlægget skal ske fra netop Vester Voldgade. Og hvordan en eventuel nedprioritering af biltrafikken her vil påvirke Q-Parks projekt — og vice versa — står indtil videre hen i det uvisse.

Men vi følger selvfølgelig begge sager tæt her på Magasinet KBH. 

Få adgang som medlem eller abonnent

Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.

Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.

Mest læste

kommentarer

Steen V Kristensen

Apropos cyklers vilkår i cykelgader. Er i Augsburg i Bayern nu. Et stort skilt ved indkørslen til en cykelgade melder:

- max hastighed 30 for alle

- 1,5 meters afstand ved overhaling af cyklister

- cyklister må køre to ved siden af hinanden

Sådan
larslh95

Jeg synes, at vi cyklister sagtens kan nøjes med mindre end at hele gaden laves til cykelgade. Som det er nu, er problemet ikke de ganske få biler, der kører i gaden, men at vi mange flere cyklister skal vente og vente og vente ved hvert eneste lyskryds for at lade ganske få (ofte slet ingen) biler komme på tværs af gaden.

Man kunne simpelthen fjerne alle lyskrydsene bortset fra det ved Stormgade og med hajtænder markere, at det er Vester Voldgade der er hovedfærdselsåren.

Det samme gælder i øvrigt flere andre lyskryds i indre by. De stammer fra en tid, hvor der var mange flere biler i gaderne, og man tænkte, at lyskrydsene var nødvendige af hensyn til sikkerheden og trafikafviklingen. Det var måske rigtigt engang, men i dag er disse lyskryds symboler på en stiv og usmidig trafikkultur.
Mikkel Harder Munck-Hansen larslh95
Er helt enig. Det er en god løsning du her foreslår.
mdp553_4126 larslh95
Jeg er også enig - som daglig cyklist på denne gade er det største irritationsmoment det absurde antal trafiklys. Mange af trafiklysene kan fjernes nu, hvor det for det meste er cykeltrafik.
Charlotte Wulff mdp553_4126
Jeg er også helt enig. Lyskrydsene er åbenlyst absurde, bortset fra det ved Stormgade.
Ole Morten Nygaard larslh95

Jeg er som beboer og cyklist i gaden også enig i, at de fleste lyskryds kan undværes. Særligt Lavendelstræde, Studiestræde og delvis Ny Kongensgade. Hvorfor Ny Kongensgade ikke helt kan undvære lysregulering skyldes Den Classenske Legatsskole, som i skoletiden præger gaden med børn og unge cyklister. De skal fortsat kunne færdes sikkert til og fra skole fra 8 til 15. Herefter behøves ikke lysregulering og det kan naturligvis blot indstilles således, fx ved at der ellers kun blinker gult.

Rysensteensgade-krydset er stadig reguleret trafikalt som trafikken var fra Langebro for 10-12 år siden. Den bør prioritere V. Voldgade cyklister mere.
larslh95 olemortennygaard

At skoleeleverne skal kunne komme sikkert til og fra skole, kan man ikke argumentere mod, men måske det kunne løses på en anden måde.

En fodgængerovergang med et stoplys, der aktiveres, når nogen skal over, og som ikke placeres ved en tværvej men midt på strækningen ud for skolen. Så vil trafikken på langs kun blive stoppet, når der faktisk er grund til det. Når børnene så skal på langs i gaden, vil de komme til at passere sidegader med hajtænder, men sådan nogen er der altså på de fleste skoleveje. Hvis udkørsler over fortov anses for sikrere end hajtænder (hvilket jeg dog har svært ved at tro), kunne det være et alternativ ved nogle af sidegaderne.

Man kan sammenligne med den nye skole i østenden af Holmbladsgade, hvor et nyanlagt lyskryds gør det muligt at krydse gaden, men hvor der ellers er mange sideveje uden lys.
Ole Morten Nygaard larslh95
Gode forslag du har. Og bilerne i sidegaderne kan komme ned i fart med almindelige chikaner, så krydset hæves en smule. Uden gene for cyklisterne på langs.

relaterede
artikler

relaterede
visioner

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling