Omstridt lovforslag udskudt på "ubestemt tid"

Sådan skrev nærværende medies redaktør i januar om et nyt lovforslag.

Og nu er lovforslaget "udskudt på ubestemt tid".

Det oplyser Transportministeriet i en pressemeddelelse.

Bilerne definerer 

Vi taler om det meget omtalte lovforslag, der skulle ændre systemet for godkendelse af ændringer af landets kommunale veje.

Det kan måske lyde lidt tørt og uvedkommende, men hvis loven bliver vedtaget, vil det have vidtgående konsekvenser for gadenettet i København — og andre byer.

Kort sagt ønsker Transportminister Thomas Danielsen (V), at der sættes hårde grænser for, hvornår en kommune må ændre på indretningen eller hastighedsgrænsen på en gade.

Og grænserne defineres ikke af f.eks. cykeltrafikken, de gående eller gadernes bredde — men af bilerne.

Kører der i dag mere end 4.000 biler i døgnet på en gade (godt 2½ i minuttet), så må rådhuset ikke nedsætte hastighedsgrænsen fra de 50 km/t, der er udgangspunktet for veje i byområder i Danmark.

Og kører der blot mere end 1.000 (cirka én hvert 1½ minut), så må gaden ikke laves til en gågade eller bare ensrettes for at få plads til f.eks. bredere cykelstier, fortove eller træer.

Som vi tidligere har beskrevet, ville loven betyde et farvel til adskillige projekter i København — blandt andet en bypark på Vesterbro Passage.

End ikke helt små gader som Landemærket ved Rundetårn ville kunne ensrettes, og Københavns Kommune ville på adskillige gader være tvunget til at opgive en allerede igangsat plan om at nedsætte hastighedsgrænserne for biler.

Udskyder fremsættelse

Men nu trækkes der — i hvert fald indtil videre — i land fra regeringen.

Lovforslaget har mødt massiv kritik fra f.eks. Kommunernes Landsforening og fra Københavns Kommune, der i et høringssvar "insisterer" på, at lovforslaget bliver ændret.

Og kritikken er tydeligvis ikke prellet helt af på ministeren og resten af regeringen.

Allerede i januar kunne vi i en udtalelse fra ministeren til Magasinet KBH spore, at de voldsomme reaktioner måske havde rystet Christiansborg lidt.

Og nu lyder det i en pressemeddelelse fra ministeren:

"Jeg har modtaget mange forslag, inputs og idéer til, hvordan loven kunne indrettes. På grund af den store interesse så udskyder vi fremsættelsen, da større ændringer vil kræve en ny høring."

Katastrofe, bremser udviklingen

"Interesse" er måske ikke det ord, som de fleste af dem, der har indsendt høringssvar, vil finde mest betegnende for, hvad der står i deres svar.

For i det ikke mindre end 870 sider lange dokument med kommentarer til lovforslaget finder man næsten udelukkende opfordringer til, at lovforslaget opgives eller helt laves om. 

"En katastrofe for kommuners muligheder for at sikre moderne byrum," mener Cyklistforbundet.

"Lovforslaget øger bureaukratiet, forringer lokaldemokratiet og bremser udviklingen i byerne," skriver en privatperson.

Selv Dansk Industri har betænkeligheder: "DI mener [...], at et årsdøgnstrafikkriterie er for simpelt og endimensionelt som eneste grundlag for, hvordan en vej eller gade skal indrettes."

Og sådan går kritikken igen og igen på langt hovedparten af de 870 sider. Kommune efter kommune beklager sig over indskrænkede muligheder for at indrette byen, som de lokale beboere ønsker det. 

Enkelte parter, som Danske Vognmænd og FDM, er dog mere positive.

FDM skriver f.eks.:

"Det er FDM’s oplevelse, at nogle kommuner bruger [...] hastighedsgrænser og andre vejforhold som tiltag, der reelt har til formål at mindske incitamentet til at vælge bilen, men som pakkes ind i argumenter om trafiksikkerhed."

Tilbage til Politiet

Så hvad nu?

I meddelelsen fra Transportministeriet lyder det, at lovforslaget nu ikke vil blive fremsat før sommerferien, som for Folketingets vedkommende først slutter i oktober.

"Hvordan det ender, kan jeg ikke sige noget om endnu," tilføjer Transportministeren.

Indtil videre fortsætter den eksisterende ordning derfor.

I dag sætter hårde tal for biltrafikken ikke en hård grænse for, hvornår der må laves om på en vej. Men kommunerne skal i stedet have tilladelse fra Politiet, hvis de ønsker at lave om på hastigheder eller indretning.

Det er dog et system, der har resulteret i kritik over flere år — blandt andet fordi mange mener, at Politiet kommer til at udøve politik, hvis de nægter en kommune at lave om på en vej, fordi Politiet prioriterer afvikling af biltrafikken.

Københavns Kommune har f.eks. flere gange beklaget sig over, at Politiet er en forhindring for nedsættelse af hastigheden for biler på Københavns gader.

Vi følger naturligvis sagen til dørs.