Nu får de bløde trafikanter (endelig) mere plads på Torvegade
Bredere fortove og cykelstier er på vej til Christianshavns hovedarterie efter et langt tilløb — men først venter tre års uafbrudt vejarbejde.
Christianshavn står formentlig højt på de flestes liste over byens mest maleriske og charmerende bydele.
Men når man ankommer til Christianshavn via Knippelsbro og Torvegade, kan det umiddelbart være svært at forstå hvorfor.
Med sine brede, bilfyldte vejbaner, og smalle fortove og cykelstier, har Torvegade mere karakter af gennemfartsvej for biltrafik end af en hovedgade i et af byens mest livlige og mangfoldige kvarterer.
Ser man på et satellitfoto af Indre By, er det nærmest kun H.C. Andersens Boulevard, der kan konkurrere med Torvegade på mængden af asfalt mellem husrækkerne.
Samtidig har det i mange år været et problem, at cykelstierne var voldsomt underdimensionerede i forhold til mængden af daglige cyklister.
Torvegades indretning har simpelthen hængt fast i en anden tid — en tid, hvor bilerne regerede enevældigt i byens gader.
Men nu er Torvegade endelig klar til at rykke ind i det 21. århundrede.
Bredere cykelstier og fortove
I efteråret 2025 begynder Københavns Kommune nemlig på en omfattende ombygning af Torvegade, der skal give meget mere plads til fodgængere og cyklister — og meget mindre til bilerne. Arbejdet forventes at tage to år.
Konkret skal Torvegades cykelstier udvides, så de bliver op til 3,5 meter brede som på Nørrebrogade. Fortovene, der i dag smyger sig tæt op ad husene, får flere steder plads til større armbevægelser. På nogle strækninger bliver de op til fem meter brede.
Og bilerne og busserne? Ja, de må fremover nøjes med én vejbane i hver retning som de må dele, da de nuværende busbaner nedlægges.
Sikkerhed for bløde trafikanter
Som en del af projektet skal der også ske en omlægning af trafikken i Christianshavns sidegader, så biler, der skal svinge til højre, bliver ledt hen til Torvegades lysregulerede kryds. Det skal hjælpe med til at formindske antallet af farlige situationer, hvor højresvingende bilister fra Torvegades sidegader skal forsøge at krydse gadens stærkt trafikerede cykelstier.
Og så skal der generelt skabes bedre sikkerhed for bløde trafikanter — blandt andet med mere plads til at stige af og på bussen ved Christianshavns Torv og en bedre fodgængerovergang ved Christianshavns Vold i gadens sydlige ende, så Torvegade i mindre grad end i dag skærer stierne langs den over i to.
Samme sted bliver der også plads til lidt grønt med en ny, bred midterrabat med græs og træer langs Stadsgraven.
Længe undervejs
Planerne for renoveringen og omlægningen af Torvegade har været undervejs siden 2021 og var — trods et tilskud på 26,5 millioner fra den statslige cykelpulje — tæt på at ikke at blive finansieret.
I marts sidste år fandt de københavnske politikere dog endelig deres andel af pengene til projektet i forbindelse med den såkaldte overførselssag for 2022-2023. I alt er der afsat lige knap 53 millioner kroner til omlægningen.
Går i gang i august
Københavns Kommune søger lige nu input til de planlagte ændringer af trafikstrømmene i Christianshavns sidegader fra borgere og erhvervsdrivende med tilknytning til bydelen. Man kan give sit besyv med lige her.
Disse input bruges til at lægge absolut sidste hånd på planerne, som derefter forventes at blive endeligt godkendt af politikerne til efteråret. Selve renoveringsarbejdet skal efter planen gå i gang et år senere og vil foregå i etaper — begyndende ved Knippelsbro.
Allerede fra august i år vil forsyningssselskabet HOFOR dog begynde at grave Torvegade op på strækningen fra Prinsessegade til Christmas Møllers Plads, da der skal udskiftes gas- og fjernvarmeledninger — et arbejde der naturligt nok skal laves, inden man går i gang med at indrette selve gaden. Dette arbejde forventes at stå på indtil sommeren 2025.
Hvis alt undervejs går efter planen, vil Torvegade — efter omkring tre års næsten uafbrudt vejarbejde — stå klar i nye cykel- og fodgængervenlige klæder i efteråret 2027.
Arbejdet kunne godt laves hurtigere, men fordi Torvegade er en hovedfærdselsåre, har man vurderet, at man ikke blot kan lukke hele gaden ned for at lave arbejdet på én gang. I stedet vil maskinerne i perioden kun være i sving på dele af gaden, mens andre holdes åbne for trafik.
Christianshavns Lokaludvalg har længe ønsket, at Torvegade blev helt lukket for gennemkørende biltrafik. Dette ville markant nedbringe biltrafikken på gaden, men denne, mere vidtgående, løsning har der ikke været politisk flertal for på rådhuset — ikke mindst fordi den ville øge biltrafikken på H.C. Andersens Boulevard og Langebro.
Når, og hvis, København en dag får sin østlige ringvej — også kaldet havnetunnellen — er der dog mulighed for en mere omfattende begrænsning af trafikken på Torvegade og i andre dele af Indre By, har det tidligere lydt fra rådhuset.
Få adgang som medlem eller abonnent
Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.
Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.
Allerede medlem? Log ind her!
MODTAG KBH’S UGENTLIGE NYHEDSBREV
kommentarer
Sproget skaber billeder, og hvordan vi omtaler mennesker og fænomener har betydning for, hvordan vi opfatter disse. Når cyklister og fodgængere beskrives som bløde trafikanter (eller svage trafikanter), er der risiko for at skabe eller fastholde en forestilling om, at fodgængere og cyklister er sårbare eller skrøbelige, og i værste fald, at det i sig selv er farligt at gå eller cykle. I et sundhedsperspektiv er personer, der cykler og går oftest sundere end de inaktive trafikantgrupper. Borgere der vælger bil, elløbehjul og bus kaldes sjældent for inaktive, på grund af den potentielle stigmatisering, den betegnelse kan skabe.
Modsætningen mellem hårde (som vel er den tilsvarende betegnelse?) og bløde trafikanter risikerer at fremstille cykling og gang som mindre seriøse eller vigtige transportformer. Det er blødt og ikke helt så vigtigt. Der er det samme på spil, når nogen i mobilitetsverdenen kalder infrastruktur for hårde tiltag og adfærdsmæssige/menneskeorienterede for bløde tiltag. Det er en uheldig sproglig modarbejdelse af arbejdet med at fremme grøn og aktiv mobilitet.
Jeg er godt klar over, at et menneske fysisk er blødere end en bil, men det er svært irrelevant, når anlæggelse af eksempelvis cykel- og ganginfrastruktur beskrives.
Jeg skriver altid cyklende/cyklister og gående/fodgængere i stedet for bløde trafikanter. Jeg vil foreslå, at I gør det samme.Interessant og væsentlig diskussion – men jeg mener, at du tager fejl.
Jeg er først og fremmest cyklist. Er jeg ”blød”? Ja. Og også sårbar. Og som over 60-årig er jeg også skrøbelig. En trafikulykke kan blive starten på en rigtig dårlig alderdom. Er det farligt at gå eller cykle? Ja da, især at cykle. Men pointen er, at det skal læses som gode argumenter for at byen skal arbejde seriøst med cykelinfrastruktur og sikkerhed. Både for min skyld, og for samfundsøkonomien. Og jeg bliver ægte taknemmelig, hver gang jeg ser en gennemtænkt forbedring af mine vilkår.
De bløde trafikanter er pr. definition dem, der skal prioriteres højt i arbejdet med trafiksikkerhed, især i byerne. Det er det, ordet betyder. Og jeg tror altså ikke, at den enkeltes afvejning af risikoen – om jeg skal cykle eller tage bussen – afhænger af den sprogbrug. Det kan også høres som omsorg, som en bevidsthed om byens ansvar for min tryghed.
Og byen har jo en klar gevinst ved, at jeg holder mig sund og frisk ved at cykle, så det er en simpel win-win kalkulation: gamle mennesker på sikre cykelstier – og på de livsbekræftende smukke, fredelige grønne cykelruter - er en virkeligt god forretning for Københavns Kommune.
Kan udtrykket fortolkes som ”mindre seriøse eller vigtige transportformer”? Der synes jeg, du rammer helt ved siden af. Der er meget, der tyder på, at bilpolitikere, der er vant til at køre langt, og folk i fx Vejdirektoratet, der også arbejder med lastbiltrafik, tænker sådan. Men det er ikke på grund af ordet! Og de kender også de hårde fakta: målt på kapaciteten pr. meter vejbredde, altså antal personer pr. time forbi et punkt, er cykelstien langt mere effektiv end vejen, og langt billigere at anlægge.
Biler er hårde. Det lærte jeg på den hårde måde(!) for mange år siden, og det har haft stor betydning for mit liv. Det er derfor, jeg er så glad for, at samfundet og byen anerkender, at jeg er blød og sårbar, og gør noget for at fremme sikkerheden omkring ”grøn og aktiv mobilitet”. Som fx på Torvegade, hvor jeg ofte har været lidt for utryg. Præcis i den situation, man ser på det nederste billede i artiklen – tilsat en bus, hvor passagererne jo i øvrigt også faktisk risikerer livet ved at blive ramt af en cyklist eller en Wolt-knallert, når de forlader bussen på et sted uden bushelle.
Jeg glæder mig til den nye Torvegade.
PS
Jeg håber bare, at man fikser vejforløbet omkring Inderhavnsbroen (fra Trekantbroen til Kgs. Nytorv) først. Eller bagefter. Ikke samtidig. Please.