Er du gået rundt om Stadsgraven før Noma åbnede?

Magasinet KBH har brug for hjælp.

Spørgsmålet lyder kort: Er du i tiden før Noma flyttede ind i Søminedepotet — det vil sige omkring år 2000-2017 — gået forbi bygningen og videre på stien om Stadsgraven?

Hvis 'ja', så hører vi meget gerne fra dig.

For det kan have helt afgørende betydning for, om København får en samlet stiforbindelse omkring vandet ved Christianshavn.

Aktivisme og afmagt

Med mere end 20 artikler om sagen er det nok ikke nogen hemmelighed, at Magasinet KBH interesserer sig en hel del for det lille område, hvor Noma genåbnede i en såkaldt version 2.0 i 2018.

Sagen handler kort sagt om en erhvervsdrivende, der har afspærret et område, hvortil der ifølge lokalplanen for stedet skal være 'offentlig adgang'.

Men på redaktionen er den ikke mindst blevet en øvelse udi aktivistisk journalistik — og en undersøgelse af offentlig afmagt med sagen som eksempel.

I 19 år har vores mål været at præge byens udvikling positivt gennem oplysning og debat, men i dette tilfælde har vi forsøgt os med et mere direkte engagement i sagen igennem nu to år.

Og det er derfor, at vi nu har brug for assistance.

Her spærrer Noma stien om vandet. Siden billedet blev taget har Noma fået ordre om at fjerne pileflettet i hegnet, men metalhegnet står der stadig. Fotograf:  Magasinet KBH

Holdning er modificeret

Skal der etableres en samlet sti omkring Stadsgraven, skal strækningen foran Noma åbnes i begge ender. 

I den ene ende mod Refshalevej er der fremskridt, da Noma her er blevet pålagt at holde stien åben — omend der fortsat er en hel del problemer med håndhævelsen.

Men i den anden ende har det set sværere ud. Her har Teknik- og Miljøforvaltningen (TMF) i Københavns Kommune i en lang periode forklaret, at man ikke kan gøre noget ved afspærringen, fordi den gældende lokalplan ikke giver mulighed for at kræve hegnet fjernet.

Siden juli har Magasinet KBH dog gravet videre i dén del af affæren og har været i dialog med TMF.

Og nu er udmeldingen blevet modificeret.

Magasinet KBH har nemlig informeret TMF om, at der i perioden før Noma åbnede var fri passage, hvor der nu er opsat et hegn. Det har vi faktisk gjort flere gange tidligere, men i dette tilfælde kom der noget ud af at insistere på at få et klart svar på, hvad dét betød for sagen.

TMF medgiver nu, at hvis der i en periode på mindst tre år — før Noma flyttede ind — var fri passage, hvor hegnet står i dag, så vil det blive "betragtet som nye oplysninger i sagen."

Den diplomatiske formulering dækker over, at hvis der har været fri passage i mindst tre år, så har der været dét, man kalder et kontinuitetsbrud.

Og hvis der er dét, så mister man retten til at genetablere dét, der er væk.

Dét siger Planklagenævnet, der er landets øverste myndighed på området.

Med andre ord: Var der fri passage på stedet fra 2014-2017 — eller fx 2013-2016 eller 2012-2015 — så havde Noma efter alt at dømme ikke ret til at opstille det hegn, der nu spærrer stien.

At der var fri passage til stien fra Refshalevej, før Noma flyttede ind, er nemt at dokumentere med et besøg hos Google Maps — her i 2014. Men Google var ikke forbi den anden ende af grunden. Fotograf:  Google

Send til redaktionen

I det 20. århundrede var Søminedepotet ejet af flåden, og derfor har der tidligere været et hegn samme sted, som Noma i dag har genetableret det. Men i 1998 solgte flåden bygningen, der herefter lå ubenyttet hen og forfaldt — ligesom hegnet gjorde det. 

I løbet af dén periode benyttede redaktionen på Magasinet KBH sig selv af stien — første gang omkring 2010. Og vores erfaring var, at hegnet på dette tidspunkt ikke havde funktion af 'hegn'. Det var nemlig så forfaldent — og visse steder bevidst fjernet — at der var opstået en naturlig passage.

Det er dét, vi nu efterspørger vidnesbyrd omkring. For det er ikke nok, at Magasinet KBH overbringer sine egne erfaringer til TMF.

TMF ønsker 'dokumentation' for, at der var fri passage på stedet i mindst tre år. Og derfor har vi brug for at høre fra så mange som muligt, der har bevæget sig gennem området i de relevante år.

Har man et billede, vil det naturligvis være endnu bedre. Men en stribe vidnesbyrd vil også være vægtig dokumentation.

Har du gået (eller løbet) hvor den hvide pil er, før Noma åbnede, så hører vi meget gerne fra dig. Fotograf:  Google / Magasinet KBH

Derfor:

Er du gået igennem det sted, der er markeret på billedet herover? Så send hurtigst muligt en mail til redaktion@magasinetkbh.dk

Skriv et par ord om din erfaring med stedet — og hvilke år det var — og også dit fulde navn og adresse.

Vidnesbyrdene vil herefter blive sendt samlet til TMF, der på baggrund af dem vil vurdere sagen igen.

Bemærk at alt foregår anonymt. Vi er blot nødt til inkludere navn og adresse, når vi overbringer vidnesbyrd til TMF, som efterfølgende skal behandle dem fortroligt.