København arbejder videre med lukning af Langebro

Københavns politikere står over for et dilemma.

Langebro er midt i en årelang renovering, der er blevet langt dyrere end først antaget. 

Fra et indledende estimat på 400 millioner, lyder regningen i dag på 700 millioner kroner.

Omkring halvdelen af omkostningerne går til broklapperne, der giver Langebro mulighed for at åbne sig på midten, så høje skibe kan passere under broen.

Åbningsmekanismen har vist sig at være så nedslidt, at den skal totalrenoveres. Det er den dyreste og sidste del af renoveringen, der har fundet sted siden 2020.

Men det underjordiske maskineri bag broklapperne er komplekst, og det er umuligt at nøjes med at reparere enkelte dele.

Hele systemet — fra tonstunge kontravægte til ståltandhjul og enorme aksler — skal adskilles og renoveres.

Men hvad nu, hvis man bare droppede den del af renoveringen og lod Langebro forblive lukket?

Under Langebro gør et kompliceret maskineri bestående af gear, aksler og tonstunge kontravægte det muligt for broen at åbne sig. Det er den del af broen, der skal renoveres i de kommende år. Fotograf:  Astrid Maria B. Rasmussen

Den idé opstod sidste år hos medlemmerne af Amager Vest Lokaludvalg. 

En permanent lukning vil naturligvis give færre måbende turister, der febrilsk hiver deres kamera frem, når broens vej pludselig deler sig i to og peger næsten lodret i vejret.

Men den vil også kunne spare kommunen mellem 95 og 295 millioner kroner. For ikke at tale om de tre millioner kroner i drift af klapbroen, som kommunen efterfølgende vil spare hvert eneste år.

Lille Langebro er lillesøster til Langebro og åbnede i 2019. Hele opførslen af broen kostede til sammenligning 90 millioner kroner. Fotograf:  Michael Levin/Realdania By og Byg

Umiddelbart en nem løsning, der kan give luft i budgettet til andre byggeprojekter i hovedstaden.

Og så alligevel.

Tidligere på året konstaterede kommunen, at det er teknisk muligt at lukke broklapperne permanent. Men samtidig viser regnstykket sig også at være kompliceret — og ekstraudgifterne løber hurtigt op. 

Alligevel er ideen ikke fejet af bordet. Tværtimod har politikerne på rådhuset for få dage siden afsat penge til at undersøge præcis, hvor stor besparelsen reelt vil være, og hvilke konsekvenser det kan få, hvis Langebro forbliver lukket.

Der er afsat 1.6 millioner til at undersøge udgifter og konsvekvenser ved en permanent lukning af Langebro. Pengene kommer den såkaldte overførselssag — penge fra årets budget, som endnu ikke er brugt. Fotograf:  Sigfrid Lundberg / CC

Farvel til fri passage i havnen

Langebro åbner sine broklapper i gennemsnit 4-5 gange om ugen.

Halvdelen af åbningerne sker alene for at holde mekanismens funktion ved lige. Kun et par gange om ugen åbnes broen altså, fordi et skib er for højt til at passere under broen, der har 7 meter til vandoverfladen. 

Alt fra højmastede sejlskibe til flydekraner og pramme med byggematerialer kræver, at Langebro åbner for at skabe en flydende passage til Sydhavnen og Kalvebod Brygge.

Samtidig ligger der omkring 70 husbåde i Sydhavnen, der ved lov skal op af vandet til vedligeholdelse mindst hvert tiende år. Og den manøvre kræver ofte, at Langebro åbner sig.

Husbåde, som dem der ligger ved Enghave Brygge, vil formegentligt skulle hejses op med kraner for at komme til lovpligtigt værftseftersyn. Fotograf:  Stig Nygaard / CC

Men hvis det ikke længere er en mulighed, så skal kommunen betale for et alternativ.

Derfor skal undersøgelsen indeholde en kortlægning af, hvor i havnen man kan placere et bolværk med store kraner, der kan løfte husbåde og byggematerialer op og ned fra vandet.

Fra bolværket er tanken, at både og byggematerialer — der ellers ville flyde næsten lydløst på vandet — i stedet skal transporteres på Københavns veje.

Det er imidlertid ikke nogen nem opgave at finde plads til et nyt bolværk i Københavns allerede tæt bebyggede havn — især i nærheden af Langebro. Og det kan derfor blive nødvendigt at ekspropriere et område ved havnen.

Både etableringen og driften af et område med store kraner vil blive en udgift, der formegentlig vil ligge hos Københavns Kommune.

Den første udgave af Langebro blev opført af Christian 5. omkring år 1690. Den nuværende udgave er fra 1954. Fotograf:  Wikimedia Commons

Og konsekvenserne ved en permanent lukning spreder sig som ringe i vandet. Derfor skal en lang række andre myndigheder og virksomheder også inddrages i den forstående undersøgelse.

Eksempelvis skal Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab høres, fordi en lukning kan påvirke redningsberedskabet og tilgængeligheden i tilfælde af nødsituationer. Også alle fremtidige udviklingsprojekter i havnen, liggepladser og den generelle drift skal vurderes af det kommunale udviklingsselskab By & Havn.

Men når én dør lukkes, åbnes en ny — og samme metafor gælder formentlig også for Langebro. 

For en lukning og fjernelse af mekanismen inde i broen, kan også give broens indre lokaler nyt liv og bruges af københavnerne, der hidtil ikke har haft adgang til dem.

Tidligere har det irgrønne brotårn på midten af Knippelsbro lagt hus til udstillinger, intimkoncerter og en sommerrestaurant.

Lignende — og større — tiltag kunne opstå, hvis Langebros tårne og maskinrum ikke længere skal drive broklapperne. 

Flere Københavnere vil muligvis få mulighed for at opleve udsigten fra Langebros kobbertårn, hvis broklapperne lukkes, og tårnet kan bruges til andet end styring af åbningsmekanismen. Fotograf:  Astrid Maria B. Rasmussen

Kan være færdigrenoveret i 2029

Hele regningen på de 700 millioner kroner for den store renovering af Langebro falder ikke på én gang.

Og faktisk har kommunen allerede en stor del af den.

Først brugte man 43 millioner kroner på at stoppe vand fra at sive ind i broens maskinrum, som truede selve betonkonstruktionen.

Anden del af renoveringen, som forventes afsluttet senere i år, består blandt andet af at renovere murværket og vejbanerne, som over 50.000 biler dagligt kører på.

Men nu banker regningen til sidste del af renoveringen altså på døren.

Det vil koste omkring 1.5 milliarder kroner at opføre en hel ny udgave af langebro, har teknik- og miljøforvaltningen tidligere anslået. Det tog 5 år at bygge den nuværende udgave, der var færdig 1954. Fotograf:   Jan Surland / CC

Vælger politikerne at reparere broklapperne — og bibeholde muligheden for at åbne broen — ligger prisen på 315-415 millioner. Til gengæld kan broen være færdigrenoveret i 2029.

Lukker man i stedet broen, vil den indledende udgift være mellem 120-220 millioner kroner — blandt andet fordi man skal fjerne broens kontravægte og forstærke dens konstruktion.

Men hvor store de andre udgifter vil være, ved vi først næste år, når forundersøgelsen af en uoplukkelig bro er færdig. 

Går politikerne i sidste ende dén vej, ventes arbejdet med broens renovering først at være afsluttet et år senere — i 2030.

Fredning kan umuliggøre lukning

Den nuværende udgave af Langebro har siden 1954 forbundet København med Amager.

I 2009 blev broen fredet — og det kan være endnu en kæp i hjulet for idéen om at droppe åbningsmekanismen.

For netop de store maskiner og kontravægte på begge sider af broen er en del af fredningsværdien, og derfor har Københavns Kommune ikke beføjelser til at renovere, som de ønsker.

Intet arbejde på broen kan påbegyndes, før Slots- og Kulturstyrelsen har givet tilladelse.

Langebros indvendige åbne- og lukkemekanisme er udpeget som en af de bærende fredningsværdier. Fotograf:  Astrid Maria B. Rasmussen

Skal man fjerne de gamle kontravægte og maskineriet i broen, skal kulturarvsmyndighederne inddrages — og vender de tommelfingeren nedad, så er hele idéen om at lukke broen en saga blot, før den overhovedet er begyndt.

Forundersøgelsen af en permanent lukning begynder i år og fortsætter til midten af næste år. 

Derfra vil der kun være et par måneder til budgettet for 2027 skal være på plads, og det er her man forventer, at en endelig beslutning om Langebros fremtid vil blive truffet.