pixel

Noma taber sag om hegning af sti

Statsligt ankenævn afviser Nomas klage over, at de fik afslag på at hegne stien langs Stadsgraven.

noma overblik hegning januar 2025

Sagsbehandlingen tog ikke mindre end fem år, men i november 2023 fik Noma endelig besked fra Københavns Kommune:

Restauranten måtte ikke spærre for offentlighedens adgang til stien langs Stadsgraven, og derfor skulle de nu fjerne det reb, som de havde trukket hen over stien ud mod Refshalevej.

Lokalplanen for området siger, at arealerne skal være 'uindhegnede', og Nomas ansøgning om dispensation fra denne regel var blevet afvist.

Det var man dog ikke tilfredse med på Michelin-restauranten, og derfor ankede man afgørelsen til det statslige Planklagenævnet, der har det sidste ord i den slags sager, hvis man er utilfreds med en kommunes afgørelse.

Og det sidste ord er nu sagt:

Planklagnævnet har afvist Nomas anke og givet Københavns Kommune medhold i, at afslaget på dispensation var berettiget.

Dermed er en del af den årlange saga om Noma og stien om Stadsgraven formelt afsluttet — men i sagsbehandlingen gemmer sig et par interessante krøller.

Hvad betyder 'imødekommende'?

Det var tilbage i november 2023, at kunne vi fortælle, at Noma havde klaget over Teknik- og Miljøforvaltningens (TMF) afslag på en dispensation.   

Men lige før jul nåede Planklagenævnet altså frem til en afvisning af klagen. Og i sagens afgørelse kan vi se, hvad Noma egentlig havde klaget over.

Noma forsøgte sig blandt andet med et argument om, at et reb henover stien ikke var et "hegn" i egentlig forstand, og at det måtte falde under en bagatelgrænse — uagtet at rebet tydeligt holdt folk fra at bevæge sig ned ad stien.

Men den købte Planklagenævnet ikke. Et reb over stien har en 'hegnsfunktion', siger nævnet, og fremhæver netop, at rebene "har til formål at forhindre eller begrænse adgangen". Så om "hegningen" har form af et plankæværk eller et reb er underordnet. Det er hensigten og funktionen, der betyder noget, mener Planklagenævnet — ligesom TMF selv havde vurderet.

Et andet klagepunkt fra Noma var selve processen.     

Sagen har sit udspring i en klage fra en beboer på Holmen sendt til TMF i september 2018, og den forbløffende lange sagsbehandling gemmer på en lang række fejl hos TMF, som vi har beskrevet i en efterhånden næsten ligeså lang artikelserie om sagen.

Og forvirringen i TMF endte med rent faktisk at blive en central del af restaurantens klage til Planklagenævnet.

Noma påpegede nemlig, at man på baggrund af sagsbehandlingen havde en "berettiget forventning" om, at TMF ville give dispensation, så man kunne fortsætte med at afspærre stien.

TMF havde nemlig selv både opfordret Noma til at indsende en ansøgning om dispensation og sagt, at man umiddelbart var indstillet på at give den — men pludselig trak man dén udmelding tilbage.  

Noma hævdede, at den oprindelige besked til restauranten havde karakter af en slags bindende tilsagn, som man ikke kunne løbe fra senere.

Men det argument accepterede Planklagenævnet heller ikke. TMF havde godt nok i juni 2023 skrevet til Noma, at man var 'imødekommende' over for at give en dispensation, men det er ikke det samme som, at Noma kunne have en berettiget forventning som medførte, at TMF ikke senere kunne give afslag.

Sådan lød Planklagenævnets afgørelse. 

Brev var en fejl

TMF sendte altså i juni 2023 et brev til Noma, hvor man skriver, at man er 'imødekommende' over for at give dispensation, så Noma kan fortsætte med at hegne stien.

Men 14 dage senere tilbagekalder man sit eget brev og kalder det en 'fejl'.

Brevet sendt til Noma fra 23. juni 2023, som Magasinet KBH har en kopi af, er da også sært. 

TMF oplyser i brevet til Noma, at hvis restauranten kan indsende en tilladelse fra den statlige fredningsmyndighed — Slots- og Kulturstyrelsen — så vil der også være åbnet for en tilladelse fra kommunen.

Men som beskrevet i flere tidligere artikler, så har Slots- og Kulturstyrelsen intet at gøre med, om der skal være offentlig adgang til området eller ej. Slots- og Kulturstyrelsen har endda flere gange gennem årene oplyst direkte til TMF, at de ikke har noget at skulle have sagt, og at TMF selv skal stå for at afgøre, om der må hegnes eller ej.

Det gjorde Slots- og Kulturstyrelsen første gang klart for TMF helt tilbage i 2019 — og har gjort det flere gange siden, ligesom Magasinet KBH har skrevet om styrelsens udmelding i flere artikler fra 2022 og frem.

Den 7. juli 2023 tilbagekalder TMF da også sit eget brev til Noma og siger, at "det var en fejl".

Fejlen endte altså med at være et nøgleargument i Nomas sag i Planklagenævnet, men kom i sidste ende ikke til at afgøre sagens udfald.  

Magasinet KBH har spurgt TMF om, præcis hvad der skete i juni og juli 2023, men har ikke modtaget et svar ved denne artikels deadline. Vi opdaterer, når og hvis der kommer et svar. 

Det er selvfølgelig uheldigt

Én af de fejl som Magasinet KBH tidligere har afdækket hos TMF er dog journaliseringsfejl.

Via aktindsigter opnået både hos TMF og hos Slots- og Kulturstyrelsen, kunne vi konkludere, at en lang række sagsakter slet ikke fandtes hos TMF, selv om de burde gøre det, da de bestod af kommunikation mellem netop TMF og Slots- og Kulturstyrelsen.

TMF forklarede dengang i juli 2023 til os:

"Det kan oplyses, at de efterlyste dokumenter ikke ses at være journaliseret på sagen. Det er sagsbehandlerens opgave at journalisere de dokumenter der har betydning for sagen og desværre sker det ikke altid."

Og fordi de to sagsbehandlere nu ikke længere arbejde hos TMF, havde man ingen mulighed for at få adgang til dokumenterne.  

"Det er selvfølgelig uheldigt," skrev TMF til os.

Indtil vi hører nærmere fra TMF, kan vi ikke konkludere, om det samme er sket her.

Men en mulig forklaring på brevet til Noma — der senere blev kaldt tilbage som "en fejl" — er, at mange sagsakter i den fem år gamle sag ikke var puttet i den digitale sagsmappe — og derfor havde ingen hos TMF et klart overblik over, hvad der egentlig var sket i sagen.

Men uanset hvad: 

Planklagenævnets afgørelse kan ikke ankes til en højere instans, og dermed bør sagen om hegnet i den nordlige ende af Nomas grund nu være lukket og slukket. 

Der resterer dog to åbne punkter i den vildtvoksende, overordnede sag:

I stedet for et 'hegn' i form af et reb har Noma ved adskillige lejligheder placeret biler foran indgangen til stien om Stadsgraven — biler der blokerede for adgangen på samme måde som et hegn.

Her har TMF senest oplyst til os, at biler ikke kan anses som "hegning" — ej heller hvis de reelt fungerer som hegn — men denne del af sagen er vi på vej dybere ned i.  

Og så er hegningen i den nordlige ende af grunden selvfølgelig kun halvdelen af historien, hvis der skal skabes en komplet stiforbindelse om Stadsgraven.  

I den sydlige ende af grunden har Noma fortsat opsat et hegn i metaltråd, men her har næsten 100 læsere af Magasinet KBH sendt dokumentation for, at der i en lang årrække — inden Noma flyttede ind — ikke fandtes et hegn. Og dette kan potentielt betyde, at hegnet vil blive kræve fjernet.

Vi forventer nyt om sagen om hegnet i syd i februar — og til den tid opdaterer vi naturligvis.

Emner

Få adgang som medlem eller abonnent

Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.

Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.

Mest læste

relaterede
artikler

relaterede
visioner

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling