Noma skal ikke — men fritidshjem skal fjerne hegn

Så utvetydig er udmeldingen på to hegn opsat henover stien om Stadsgraven.

Med hegnene har Christianias fritidshjem 'Sølyst' hver eftermiddag i mange år blokeret for offentlig brug af stien langs vandet mellem Christianshavn og Amager.

Har man været på spadsere- eller løbetur langs vandet og er stødt ind i en lukket låge, var det bare ærgerligt. Man måtte finde another way.

Og dén går ikke, bestemte Københavns Kommune her i efteråret. Der skal være fri adgang for alle langs vandet, da lokalplanen for Christiana ikke tillader nogen at spærre af.

Men, vil den opmærksomme læser måske nu protestere: Er dét ikke akkurat den samme lokalplan, der gælder for Noma, hvor Københavns Kommune er nået frem til den stik modsatte konklusion: At Noma gerne måtte afspærre stien.

Og svaret er jo. Det er det. Så hvad er det, der sker på Christianshavn?

Men hvorfor?

Sagen om Sølyst stammer oprindeligt fra april 2023, hvor den socialdemokratiske politiker Niels Bjerrum bad embedsværket i Teknik- og Miljøforvaltningen (TMF) om at kigge nærmere på lovligheden af fritidshjemmets afspærring.

Og efter en sagsbehandling på knap 1½ år, fik fritidshjemmet her i september 2024 af TMF besked på, at de skulle fjerne deres to afspærringer af stien.

Det fremgår af et offentligt tilgængeligt notat.

På Magasinet KBH har vi løbende holdt et øje på sagen, da Sølyst altså ligger i præcis samme lokalplansområde som Noma gør — og derfor er underlagt de samme regler.

Magasinet har i en lang række artikler dækket sagen om Nomas afspærring af den samme sti, som Sølyst har afspærret længere mod syd. Og ved Noma har TMF afgjort, at man ikke kan kræve restaurantens hegn fjernet, så der skabes offentlig adgang til stien. Det giver "lokalplanen ikke mulighed for", siger TMF.

Så da notatet om, at man nu har krævet Sølysts hegn fjernet kom frem sidst i november, blev vores interesse naturligvis vækket.

Hvorfor kan man kræve Sølysts hegn fjernet, men ikke Nomas?

Afviser svar

Dét spørgsmål sendte vi sidst i november til TMF, og efter en god uge modtog vi et noget kryptisk svar.

Som beskrevet i efteråret, har de københavnske politikere på baggrund af Magasinet KBHs løbende dækning af sagen bedt embedsværket i TMF om at komme med et udspil til, hvordan man rent lovmæssigt kan få fjernet hegnet ved Noma og dermed åbnet stien op for offentligheden.

Og TMF skrev i deres svar til os, at man "i denne forbindelse vil tage stilling til, om det vil være relevant at oplyse [politikerne om Sølysts] sag om [...] hegning".

TMF understregede dog også, at "der er tale om to forskellige sager, der ikke er direkte sammenlignelige".

Men man oplyste ikke hvorfor, de to sager ikke skulle kunne sammenlignes. Og vi gentog derfor spørgsmålet i en ny mail sendt i december — men TMF afviste at svare nærmere.

Den 5. december måtte vi derfor ty til at bede om en formel 'aktindsigt', som TMF lovmæssigt er forpligtiget til at behandle.

Indsigten i sagens akter fik vi kort før jul, og af dén fremgår, at TMFs konklusion i sagen om Sølyst er, at:

"Lokalplanen er gennemgået. Området langs stien er udlagt til friareal jf. lokalplanen og afspærringen er i strid med dette."

Med andre ord: Sølyst afspærrer et areal der er udlagt til 'friareal', og det har TMF afgjort er i strid med lokalplanen.

Men TMF svarer fortsat ikke på, hvorfor man er nået frem til det stik modsatte i tilfældet Noma. Her er stien, og arealet umiddelbart omkring den, også udlagt til 'friareal', men her siger man altså, at lokalplanen "ikke giver mulighed for" at kræve afspærringen fjernet.

Det gør man med henvisning til, at "hegning" ikke er reguleret af lokalplanen, men selvsamme lokalplan giver altså ifølge TMF mulighed for af kræve Sølysts "afspærring" — også i form af et hegn — fjernet.

Er der en logik?

Er vi fanget i et kafkask mareridt i Københavns Rådhus' lange korridorer? Eller findes der en underliggende logik? Eller gælder lidt af begge dele måske?

Vi ved det ikke. Endnu.

Magasinet KBH har tidligere indklaget Teknik- og Miljøforvaltningen til Ombudmanden med henvisning til forvaltningens ofte mangelfulde svar på relevante spørgsmål fra pressen. Og det er en sag, vi følger til dørs her i 2025.

Men her og nu kommer vi ikke nærmere et svar på den tilsyneladende selvmodsigelse end en gentagelse fra TMF:

Man oplyser igen til os, at man er på vej med en såkaldt 'indstilling' til politikerne om, hvilke muligheder de har for at få etableret en sammenhængende sti hele vejen om Stadsgraven ved at få fjernet Nomas hegn.

Dén har TMF tidligere sagt til os vil blive lagt frem 'primo 2025', og ifølge rådhusets mødeplaner kan vi forvente at se den i februar.

Med den på bordet vil vi alle forhåbentlig bliver klogere på TMFs tankeprocesser.

Indtil da er den mest nærliggende forklaring på, hvorfor TMF ser forskelligt på de to sager, at der i Nomas tilfælde har været et hegn på stedet, før lokalplanen blev vedtaget i 1991. Og en lokalplan kan ikke kræve noget allerede etableret fjernet.

Omvendt må man ikke genetablere dette 'noget', hvis det har været væk i en sammenhængende periode på mindst tre år. Og med hjælp fra læserne sendte Magasinet KBH i oktober dokumentation til TMF for, at hegnet havde været væk i op mod 15 år, da Noma genetablerede det.

Hvad konklusionen på denne dokumentation er, vil TMF dog ikke på nuværende tidspunkt sige noget om — i hvert fald ikke noget, der er videre forståeligt.

TMF skrev i december blot til Magasinet KBH, at man "i forhold til dokumentationen [...] afventer udfaldet af [politikernes] behandling af indstillingen om mulighederne for at opnå et sammenhængende stiforløb langs hele Stadsgraven."

Vi har bedt TMF om at præcisere dette svar, men også dette er blevet afvist.

Sidst i november var Magasinet KBH i øvrigt forbi Sølyst for at se, om man nu efterlevede TMFs krav fra september om at stoppe med at afspærre stien.

Det gjorde man ikke — stien var fortsat spærret. Vi har siden to gange spurgt TMF, om man har fulgt op på sagen med Sølyst, men også her afviser TMF at svare.

Vi følger naturligvis sagens videre forløb tæt.