Nu skal byens gamle brænde­ovne skrottes eller udskiftes

Men hyggen har en beskidt bagside. Langt størstedelen af den skadelige partikelforurening med oprindelse i Danmark kommer nemlig ikke — som man måske skulle tro — fra biler, men fra brændefyring.

Efter at der i 2008 blev indført nye, strikse partikelkrav, er det især de ældre brændeovne, der er slemme til at sprænge grænserne og sende sundhedsskadelig røg op gennem skorstenene og ud i det offentlige rum. Ifølge Miljøministeriet udleder de op til fem gange så mange partikler som moderne brændeovne.

Derfor har myndighederne gennem de seneste år indført en stribe tiltag for at få fjernet gamle brændeovne eller få dem erstattet med nye, mindre forurenende af slagsen.

Blandt andet har en skrotningspræmie på brændeovne fra før 1995 — og et krav om, at man ved ejerskifte af en bolig udskifter eller skrotter brændeovne fra før 2003 — ført til, at der på landsplan er blevet udskiftet 7.600 brændeovne og nedlagt 7.700.

Fra frivillighed til forbud

Men alene i Københavns Kommune er der anslået stadig omkring 3.200 brændeovne og pejseindsatser, som er produceret før indførelsen af partikelkravene i 2008. Dem vil politikerne nu have gjort indhug i. Og mens de hidtidige tiltag er foregået løbende og/eller ad frivillighedens vej, skal der nu et decideret forbud på bordet.

Københavns Kommune er således på vej med en ny forskrift for brug af brændeovne, der skal gøre det forbudt at have en brændeovn fra før 1. juni 2008 i sin bolig. 

Forbuddet gælder dog kun, hvis man bor i et område med mulighed for kollektiv varmeforsyning — men det er reelt 99 procent af kommunen.  Dét betyder, at boliger i langt de fleste af kommunens kolonihaveforeninger også vil blive omfattet.

De primære undtagelser fra forbuddet er antikke brændeovne samt brændeovne i fredede ejendomme.

Forskriften omfatter også nye retningslinjer for, hvordan man bedst bruger sin (lovlige) brændeovn. Og en oplysningskampagne skal sikre, at alle kender til de nye regler.

Følger man som brændeovnsejer ikke den nye forskrift, kan man i yderste konsekvens få en bøde.

Tillid til borgerne

Men én ting er at lave et forbud, noget andet er at håndhæve det. 

Og her er kommunens muligheder faktisk ret begrænsede. Reelt kan man kun føre opsøgende tilsyn med borgernes brændeovne på baggrund af klager eller ud fra erfaringer med områder af byen, hvor der er særlig høj koncentration af brændeovne — for eksempel førnævnte kolonihaveforeninger. Der skal med andre ord være indikationer på, at forbuddet bliver overtrådt, før kommunen kan gribe ind.

Teknik- og Miljøforvaltningen oplyser til Magasinet KBH at “man som udgangspunkt har tillid til, at borgerne orienterer sig efter de gældende forskrifter for brændeovne.”

Derudover — lyder det fra forvaltningen — bliver Københavns brændeovne løbende tilset af byens skorstensfejere, som nu også vil få til opgave at informere borgere med ældre brændeovne om, hvordan de skal forholde sig. 

“Bliver forvaltningen gjort opmærksom på, at en ældre brændeovne er i brug, vil man i første omgang rette henvendelse til borgeren og henstille til, at forholdet bringes i orden. Forvaltningen kommer således ikke til at føre et opsøgende tilsyn,” skriver forvaltningen.

Medmindre man har en emsig nabo med en god næse, er der altså ikke den store risiko ved fortsat at fyre i sin gamle brændeovn. Altså lige bortset fra risikoen for, at andre mennesker bliver syge af ovnens partikelforurening ...

Nej til "proaktive tilsyn"

Da den nye brændeovnsforskrift for nylig blev behandlet af politikerne i Teknik- og Miljøudvalget, stillede SF et forslag, der skulle imødegå, at byens beboere blot fortsætter som før.

Partiet foreslog, at man fik embedsværket til at undersøge, hvordan man kunne lave “proaktive tilsyn” hos byens borgere for at sikre, at de forbudte brændeovne reelt bliver skrottet eller udskiftet.

Det forslag faldt dog ikke i god jord hos flertallet af politikerne. Kun De Radikale, Alternativet og SF selv med tilsammen tre stemmer var tilhængere af forslaget. Socialdemokratiet, Enhedslisten, Konservative og Venstre var imod med i alt syv stemmer.

Det Konservative Folkeparti stemte som eneste parti imod at sende den nye forskrift videre i offentlig høring, som er det sidste skridt inden endelig vedtagelse og implementering af de nye regler.

I en såkaldt protokolbemærkning begrundede partiet sin modstand med, at forskriften var et “hyggedræbende tiltag” med “stærkt begrænset effekt”.

75% af partikelforureningen i Danmark kommer ikke fra Danmark men bliver blæst hertil med vinden fra udlandet. 

Den nye brændeovnsforskrift er i offentlig høring indtil 8. juli. Hvis den efterfølgende politiske behandling går planmæssigt, forventes forskriften at kunne træde i kraft til næste år.

Om partikelforureningen fra brændeovne er så slem, at den reelt fører til tab af menneskeliv, er et omdiskuteret spørgsmål. Det har vi tidligere forsøgt at finde hoved og hale i med en artikel, som du kan læse her.

Vil du give dit besyv med i høringen om den nye brædeovnsforskrift kan du gøre det her.