Nyt forsøg: Plantevægge kan rense luften og gøre byen skønnere

Uanset navnet har grønne ting, der vokser op ad husmure, flere fordele i en storby.

Ud over at være kønne at se på, absorberer planterne nemlig stoffer som kuldioxid, NOx og andre mikropartikler i luften.

Dét gavner luften både ude i byen og inde i folks lejligheder, hvor forureningen let siver ind og øger beboernes risiko for lungekræft, hjertekarsygdomme og astma.

Hvert år er luftforureningen skyld i ikke færre end 4.000 for tidlige dødsfald i Danmark. Et studie fra Københavns Universitet viser endda, at børn som bor i luftforurenede områder, får lavere afgangskarakterer fra grundskolen.

Så alene for sundhedens skyld er det måske på høje tid, at vi klasker flere planter op i højderne. At vi tilmed kan gøre en række grå og kedelige facader lidt mere spændende at se på er jo bare et plus.

Finder Valby-forsøg fordele?

Dét vil man nu forsøge på et af byens mest trafikerede og fourenede stræk — mere præcist på hjørnet af Ålhomsvej og Roskildevej i Valby, hvor vi finder vi andelsboligforeningen Ålholmhus.

Den står alligevel over for en energirenovering, og i den forbindelse er den ældre ejendom blevet udvalgt til et forsøg, der skal gøre os alle klogere på plantevægges effekter på forurening og isolering.

Særligt skal forsøget se på, om planterne kan reducere partikelforureningen inde i folks stuer, hvor de udgør en særlig risiko.

Under forsøget skal otte sensorer — fire udendørs på gaden og på bygningen samt fire indendørs i lejligheder — måle før, under og efter opsætningen af plantevæggen.

Indendørs fordeles sensorene i tre lejligheder, som får plantevæg og energirenovering, og i én kontrollejlighed som kun får energirenoveringen.

Forsøget er et af de første i verden, og derfor er kendskabet til plantevæggenes reelle effekt indtil videre begrænset.

Teknologisk Institut har stået for at rådgive og udvælge planterne med den bedste virkning. Og herfra lyder, at det her og nu er svært at sige, hvor mange af de skadelige partikler planterne kan bremse.

Dét skyldes, at effekten formentlig afhænger meget af stedet, hvor plantevæggen sættes op — og af hvordan den udformes. Og derfor vil den endelige dom kræve flere forsøg.

Kan inspirere andre byer

I en typisk, lodret have dyrkes planter 'vertikalt' — enten nedsat i jord som normalt eller ved hjælp af såkaldt 'hydroponiske' metoder, hvor man ikke bruger jord men kan nøjes med vand, ilt og gødning.

Fritstående eller fastgjort til bygninger har vægplanterne flere fordele end blot at sænke forurening og se pæne ud.

De kan også styrke biodiversiteten ved at skabe hjem til insekter og andre dyrearter som ellers har svært ved at finde sig til rette i byer med mange hårde overflader.

I større skala kan levende vægge (og tage) også fungere som naturlig isolation og altså året rundt reducere behovet for varme og køling på en mere synlig måde end f.eks. energivenlige vinduer kan.

Endelig kan alene synet af planter sænke vores stressniveau og forbedre den mentale velvære generelt — og som nævnt altså også forbedre både vores karakterer i folkeskolen og vores arbejdsindsats. Det er alt sammen ingredienser i såkaldt biofilisk design.

Om vi de kommende år vil se mange flere grønne vægge rundt omkring i København — og i andre danske byer — afhænger af såvel politiske som private initiativer.

Men allerede nu ser kommuner som Odense og nabokommunen Tårnby med fra sidelinjen, når resultaterne fra Ålholmhus ventes klar til august.

Bliver de tilfredsstillende, vil grønne vægge formentlig — sammen med flere træer, reduceret biltrafik og flere grønne energikilder — indgå i paletten af løsninger til fremover at reducere skadelige partikler i byerne.