Slår brændeovne os virkelig ihjel?

Vi får astma, KOL, lungekræft og meget andet af at fyre op med brændeknuder hjemme i stuen, siger visse undersøgelser.

Fra 1. januar næste år giver en ny lov derfor mulighed for, at landets kommuner — også København og Frederiksberg — kan tvinge beboerne til at skille sig af med brændeovne, der er fra før 2008. Og i København arbejder man allerede på at gøre brug af den nye ret.

Det er ligemeget, om den har stået i lejligheden i alle de 10 eller 20 år, man har boet der. Kommunerne kan uddele bøder, hvis man ikke selv sørger for at skille sig af med sin brændeovn.

»Nu får kommunerne et nyt værktøj til at sikre renere luft, når vi giver dem mulighed for at forbyde gamle brændeovne,« sagde miljøminister Lea Wermelin i maj i forbindelse med vedtagelsen af den nye lov. De forurener ganske enkelt for meget.

Dør 550 virkelig?

Men er det rent faktisk så slemt? Kan det retfærdiggøres, hvis København, Frederiksberg — og andre kommuner — tvinger beboerne til at stoppe med at fyre op i kaminen juleaften, med mindre de udskifter den med en ny?

Inden Københavns Kommune endeligt skal beslutte, om de vil gøre brug af den nye mulighed, har Rasmus Steenberger fra SF stillet embedsmændene i Teknik- og Miljøforvaltningen et spørgsmål. Steenberger fra Borgerrepræsentationen vil vide, om forvaltningen kan fortælle mere om usikkerheden, når undersøgelser hævder, at brændeovne hvert år slår hundreder af danskere ihjel. Det ret specifikke tal 550 har været oppe at vende i forbindelse med én undersøgelse lavet i 2017.

Steenberger spørger forvaltningen, blandt andet fordi han har læst en pamflet fra Landforeningen af Økologisk Byggeri.

LØB — som foreningen forkortes — hævder nemlig, at der er enorme usikkerheder omkring de tal, som blandt Århus Universitet har lagt frem.

For det første er der ifølge LØB aldrig konstateret et eneste dødsfald med brænderøg som årsag. At nævne et specifikt tal er utroværdigt, da luftforurening er en kompleks størrelse skabt af mange faktorer — og det derfor er umuligt at isolere brænderøg.

Ingen ved reelt hvor mange brændeovne der er i landet, hvor tit de bliver brugt, og hvor gamle de er. Det gør det endnu mere utroværdigt at begynde at udregne tal, mener LØB.

Derudover er der en lang række andre usikkerheder ved beregningerne, mener LØB. Blandt andet gætter man sig primært til, hvordan røg fra ovnene egentlig opfører sig i luften — og hvordan partikler fra brænderøg rent faktisk påvirker kroppen.

± 50% usikkerhed

På baggrund af henvendelsen fra Steenberger har forvaltningen kontaktet Århus Universitet. Og her oplyser man, at usikkerhederne i beregningerne er "betydelige" — noget der sjældent rapporteres i mediernes historier om brændeovnenes skadelige virkning.

Udenlandske forskere har tidligere anslået at usikkerheden er ± 50% — hvilket altså betyder, at den kan være endnu større end 50%. Og i Århus anerkender man, at de danske undersøgelser ligger på samme niveau.

Alligevel besluttede politikerne i Københavns Kommune allerede i juni, at Teknik- og Miljøforvaltningen skal udarbejde et forslag om et forbud mod brændeovne fra før 2008 i alle ejendomme, der har kollektiv varmeforsyning — f.eks. fjernvarme.

Forslaget blev stillet af SF, og der var støtte fra næsten alle partier. Kun Konservative var mere skeptiske og mente ikke, at der var behov for et forbud, da de fleste københavnske husstande anvender mindre end én m³ brænde om året.

Konservative mener, at det er tilstrækkeligt med et krav om, at man ikke bruger sin brændeovn som primær opvarmningskilde, hvis man har adgang til kollektiv varmeforsyning. Med andre ord mener partiet, at det stadig skal være muligt med mellemrum at lave en kop te på en kold vinterdag og tænde op i sin ikke-helt-nye brændeovn — også efter 1. januar.

Hos SF holder man dog fast, trods svaret om usikkerheden i beregningerne. Rasmus Steenberger siger til Magasinet KBH:

»Vi går stadig ind for et forbud mod brændeovne — netop fordi der er tale om sundhedsskadelig partikelforurening i store mængder der hvor folk bor. Ja, der er usikkerheder forbundet med opgørelserne over potentielle dødsfald, men usikkerhederne går jo begge veje — det kan også være 50% værre.«

Og Steenberger fortsætter:

»I København har vi verdens bedste og mest økonomiske fjernvarmeforsyning, som netop ikke sender forurening direkte ned i beboernes lunger. Den skal vi fastholde og udbygge markant de kommende år.«

Teknik- og Miljøforvaltningen er i gang med at udarbejde forslaget om et forbud, der senere vil komme til politisk behandling — formentlig her i efteråret.

Er der til den tid samme støtte til et forbud, som der var til idéen om at lave et forslag til det, kan der blive travlt i de københavnske opgange med at få skaffet ældre brændeovne af vejen efter nytår — uanset hvor meget usikkerhed der måtte være om, hvor farlige brændeovnene egentlig er.