Lang sags­behandling tager livet af historisk Valby-bygning

De politiske øjne faldt over bygningen, da den figurerede på listen over ældre byhuse, som ejeren har ansøgt om tilladelse til at rive ned. Det er en liste som Teknik- og Miljøforvaltningen løbende sender til politikerne, så de kan holde sig orienteret om de igangværende byggesager — og potentielt benytte deres politiske magt til at ændre på sagerne.  

Samtlige politikere i Teknik- og Miljøudvalget var enige i, at det røde murstenshus, der var bygget, så det passede ind i det omgivende og stadig eksisterende byggeforeningskvarter, skulle bevares, og de bad derfor forvaltningen om udstede et såkaldt paragraf 14-forbud mod nedrivning.

Forbuddet er en slags kommunal håndbremse, som kan sætte et projekt i bero i op til et år, hvor forvaltningen i stedet kan lave en lokalplan, der bevarer hele eller dele af bygningen.

Men trods fuld politisk opbakning til forbuddet står bygningen i dag til nedrivning.

Coop, der ejer bygningen, klagede nemlig over paragraf 14-forbuddet og har fået medhold fra Planklagenævnet, fordi sagen havde trukket i langdrag "udover det rimelige".

Som Planklagenævnet skrev i deres afgørelse: "Sagsbehandlingstiden i den konkrete sag overstiger, hvad der må betragtes som en rimelig undersøgelses- og overvejelsestid, og [...] forbuddet lider derfor af en væsentlig retlig mangel og er ugyldigt."

Kendte til projektet i 2015 

Ifølge Planklagenævnet er der særligt to ting, der gør, at kommunen ikke får lov til at sætte en stopper for nedrivningen for i stedet at udarbejde en lokalplan, der kan bevare byggeriet.

For det første har kommunen kendt til ejerens udvikingsplaner for ejendommen i mange år. Projektet blev første gang præsenteret for kommunen helt tilbage i 2015, og i 2016 sendte ejeren et volumenstudie af det fremtidige projekt og holdt efterfølgende møder med kommunen om det.

Igen i 2019 holdt kommune, ejer og arkitekt en række møder om projektet, og her blev det klart, at der var en række detaljer, der skulle justeres i projektet. Da dét var gjort, ansøgte ejeren i september 2021 formelt om tilladelse til at rive ned og bygge nyt. 

Og det leder os frem til det næste punkt, der har fået Planklagenævnet op af stolen. Der går nemlig 10 måneder fra kommunen modtager ansøgningen, til de giver bygherren varsel om, at de påtænker at nedlægge et paragraf-14 forbud. Derfra går der yderligere mere end 4½ måned, fra varslingen bliver sendt, til selve påbuddet kommer. 

Samlet vurderer Planklagenævnet, at kommunens sagsbehandlingstid er "udover det rimelige", og Coop får dermed medhold i deres klage. 

Det betyder kort sagt, at de folkevalgte politikeres ønske om at bevare en bygning med "væsentlig historisk værdi" må tilsidesættes, fordi embedsværket har været så længe om at behandle sagen. 

For sent at gøre noget?

Man kan argumentere, at det først var i marts 2022 at embedsværket blev klar over, at der var et politisk ønske om at bevare bygningen — og at de derfor siden 2015 har kørt på med sagen i god tro. 

Skal nedrivningslisten have en reel funktion, kræver det dog, at politikerne rent faktisk har have mulighed for at råbe vagt i gevær, før Planklagenævnte vurderer, at det er for sent.

Og forvaltningen er selv opmærksom på, at der skal skrues på processerne, for i et notat fra oktober 2022 beskriver forvaltningen overfor politikerne, hvad de fremadrettet vil gøre for at afkorte sagsbehandlingstiden i denne type sager — blandt andet ved at varsle nedlæggelse af §14-forbud over for ejeren af ejendommen umiddelbart efter, at politikerne har anmodet forvaltningen om at lave en indstilling.

I den aktuelle sag ville det have skåret cirka fire måneder af tidslinjen. Politikerne bad forvaltningen om at lave en indstilling om bevarelse af bygningen — altså et sagsrids der kan behandles politisk — i midten af marts 2022. Men først den 11. juli informerer forvaltningen ejeren om, at man forventer at nedlægge et §14-forbud.

Problemet med den langtrukne sagsbehandling indskriver sig som en del af en kedelig tendens, hvor sagsbehandlingen på de kontorer, der varetager byens udformning, trækker så meget i langdrag, at det kan knibe med at føre de politiske beslutninger ud i livet. 

Magasinet KBH har senest beskrevet, hvordan kommunen fortsat er i gang med at behandle sagen, hvor en borger tilbage i 2018 klagede over, at restaurant Noma blokerer en ellers offentlig sti langs Christianshavns Vold.

Ude i Ørestad følger vi tilsvarende en sag, hvor det indtil videre har taget kommunen tre år at forholde sig til en sag om Royal Arena, hvor beboere retmæssigt har klaget over tillukkede stueetager, der ifølge lokalplanen skulle have været åbne og aktive. 

Større supermarked 

Tilbage på Vigerslev Allé 126 står den gamle brugsforening nu foran nedrivning. 

Den rummer i dag et mindre supermarked og seks lejligheder, og en aktindsigt viser, at det nye byggeri kommer til at indeholde præcis de samme funktioner. De kommer blot til at fylde noget mere.

Således vil den kommende 365discount-butik sprede sig over godt 900 kvadrameter, hvilket er knap 50% mere end den tidligere Fakta.

De seks eksisterende lejligheder forvandles til 10 nye, der kommer til at rumme mellem 105 og 113 m² og være fordelt på ejendommens 1. og 2. sal.  

Af byggeansøgningen fremgår det, at stueetagen arkitektonisk er planlagt, så den refererer til bebyggelsen langs Vigerslev Allé — mens boligerne på 1. og 2. sal referer til byggeforeningshusene mod nord, som politikerne netop ønskede at sikre en stilmæssig forbindelse til ved at bevare den oprindelige bygning. 

Tanken er at opføre bygningen i rødbrune teglsten og med udvalgte facadepartier i en mørk gråtone — "alt med reference til de omkringliggende bygninger", som det står i ansøgningen. 

Præcis hvornår nedrivningen af den gamle brugsbygning — og opbygningen af den nye ejendom — går i gang, afhænger nu af Teknik- og Miljøforvaltningen, der med afgørelsen fra Planklagenævnet er pålagt at færdigbehandle byggeansøgningen.