Nyt kvarter ved Kløvermarken bliver tæt og småkaotisk

I dag har byen ikke bare indhentet, men nærmest omsluttet, kvarteret. Og ikke overraskende er historien derfor godt i gang med at gentage sig:

Industrivirksomhederne rykker videre ud af byen — og nye boliger og kontorer er på vej til at rykke ind.

Som vi tidligere har fortalt, blev den nu snart kommende udvikling skudt i gang med industrigas-producenten AGAs (i dag Linde) udflytning fra København.

Den 17.500 kvadratmeter store AGA-grund blev købt af PFA Ejendomme og udviklerne hos Sophienberg Gruppen, der planlagde at erstatte industrikomplekset med — som de sagde — "New Yorker-kontorer og nye boliger”. 

Dén plan kunne adskillige andre grundejere i området også se fidusen i. Og derfor står størstedelen af det kileformede område kun godt 500 meter fra Torvegade nu foran en omfattende transformation til et nyt kvarter med boliger og erhverv.

I alt er det omkring 85.000 kvadratmeter — svarende til cirka tre Rådhuspladser — der nu skal udvikles. 

Men det skal gøres med en vis nænsomhed. 

Klondyke-kultur

Arealet ved Laplandsgade var som nævnt et af de områder, som småindustri og værksteder flyttede til, når de rykkede ud af brokvartererne op gennem 1900-tallet.

Senere rykkede også lidt større virksomheder ind, og nye, større byggerier skød derfor op side om side med fortidens småfabrikker og værkstedsbygninger.

Den uplanlagte, gradvise udvikling har givet området sin lidt Klondyke-agtige karakter med knopskudte byggerier i varierende størrelse og udformning.

Og dén karakter fortæller en historie om Københavns udvikling, som man fra Københavns Kommunes side vil bevare, når området nu skal igennem en større overhaling.

Kvarteret blev derfor — sammen med 44 andre områder i København — i 2022 udpeget som et såkaldt “kulturmiljø”, hvor man skal tage højde for “særlige bevaringsværdier”.

Og derfor lægges der op til, at cirka tre fjerdedele af kvarterets eksisterende bygninger i en eller anden grad skal bevares, når transformationen nu sættes i gang.

Det kan man alt sammen læse i den såkaldte 'startredegørelse' for området, som kommunens Teknik- og Miljøforvaltning har udarbejdet sammen med de i alt 24 grundejere.

Fem bygninger med "sjæl"

En 'startredegørelse' starter helt bogstaveligt processen med at lave en lokalplan og skitserer de overordnede rammer for, hvordan et område kan udvikles. Og i dette tilfælde er der altså fokus på at bevare områdets karakter, samtidig med at det selvfølgelig skal blive til noget helt nyt. 

I alt udpeger kommunens embedsværk 29 bygninger, der bør bevares, og yderligere 14 'bevaringsværdige' bygninger, hvor der er mulighed for at foretage en eller anden grad af transformation. Den kunne for eksempel bestå af påbygning af flere etager, ændring af facader eller nedrivning af dele af bygningen.

Nyt og gammelt vil altså blive flettet sammen — også i de enkelte byggerier.

To af de byggerier, der er udpeget som bevaringsværdige med mulighed for transformation, er med på den liste over bygninger, der udgør “byens sjæl”, som Københavns Kommune fik udarbejdet tilbage i 2022.

Yderligere tre bygninger er med på den liste over “påskønnede bygninger”, som dommerpanelet udpegede ved samme lejlighed. 

Det gælder blandt andet én af områdets måske bedst kendte bygninger: Den lille 'Bistro Trekanten', der ligger helt ude i den østlige spids på hjørnet af Prags Boulevard og Uplandsgade.

Men foreløbig ser det ikke ud som om, at den får lov at overleve den store transformation af hele området.

Tæt og kaotisk med stræder

I alt lægges der op til, at det samlede byggeri i kvarteret, inklusive eksisterende bygninger, skal udgøre 156.000 etagemeter — svarende til godt fem gange etagearealet på Christiansborg.

Udgangspunktet er, at man maksimalt bygger i seks etagers højde, så man matcher bygningshøjden på de fleste karrébyggerier i brokvartererne.

Nybyggerierne skal arkitektonisk spille sammen med de eksisterende bygninger og bygge videre på kvarterets småkaotiske egenart med tæt og forskelligartet byggeri — og med mange små gårdmiljøer.

Variation i højderne på de nye byggerier skal skabe et varieret gadebillede og fortsætte den variation, man allerede finder i dag. 

Små passager og stræder skal gøre det nemt for fodgængere at bevæge sig på kryds og tværs gennem området og samtidig skabe en stemning, der er anderledes tæt end i mange af Københavns nye kvarterer. 

Og så lægges der op til, at Laplandsgade, der skærer igennem kvarteret fra nord til syd, bliver udviklet til at fungere som områdets hovedgade og pulsåre.

Udover boliger, butikker og kontorer omfatter planerne også et plejecenter og endnu uvisse “kulturfunktioner”.

Fra området er der 700 meter til Lergravsparkens metrostation, så det ligger altså uden for den 600-meter grænse, som Københavns Kommune selv benytter til at definere "stationsnære" områder.

Bliver den planlagte linje M5 til noget, vil en ny station åbne øst for Kløvermarken omkring år 2035. Den vil dog også ligge lidt mere end 600 meter fra området ved Laplandsgade, men de nye beboere vil i hvert fald have adgang til to linjer inden for relativt kort gåafstand.        

Nu kører processen 

Det samlede projekt er opdelt i to separate dele, henholdvis vest og øst for Laplandsgade.

I området mod vest er det Werk Arkitekter, som bliver hovedansvarlig for kvarterets udformning, mens Holscher Nordberg slår de overordnede streger for områdets østlige del.

Startredegørelsen for det samlede projekt bliver i næste uge fremlagt for politikerne i Teknik- og Miljøudvalget. Hvis de nikker ja til de generelle idéer, kan embedsværket sætte gang i arbejdet med at udarbejde den egentlige lokalplan, hvor der blandt andet bliver sat flere detaljer på, hvordan kvarterets nybyggerier skal se ud.

Hvis alt foreløber planmæssigt, kan lokalplanforslaget blive fremlagt for politikerne i foråret 2025 og endeligt vedtaget ved årets slutning.