Fremtidens hovedstad skal være tættere med færre biler

På baggrund af den gamle Fingerplan fra 1947 skal konkurrencen levere bud på fremtidens hovedstadsregion baseret på de senere års udfordring med urbanisering, stigende boligpriser og især klimakrisen.

Hvad skal bevares, hvad skal ud og hvilke kvaliteter kan vi bygge videre på? var spørgsmål, som konkurrencen forsøgte at samle op på.

Med andre ord: Hvordan skal fremtidens hovedstadsregion se ud? 

Det blev tegnestuen Vandkunsten, der snuppede førstepræmien, og deres forslag går langt for at løse nogle af de problemer, som senere års byudvikling — ifølge tegnestuen — har ført med sig.

Tættere ved S-stationer

Vandkunsten ændrer ikke på den oprindelige Fingerplans grundstruktur, men ønsker især at fortætte de stationsnære områder i forstæderne. 

Fingerplanen fra 1947 dikterede udvidelsen af København langs fem fingre, hvor tommelfingeren groft sagt er området langs Køge Bugt og lillefingeren Strandvejen. S-tog og vejforbindelser skulle forbinde forstæderne i fingrene med Københavns indre, mens områderne imellem fingrene vil få lov at ligge hen som grønne, rekreative områder.  

Ved at koncentrere fremtidig udvikling omkring de eksisterende S-togs stationer og fortætning af parcelhuskvarterer, vil Vandkunsten bevare pladsen mellem "fingrene" til natur — og begrænse udvidelsen af de vildtvoksende parcelhuskvarterer og industriparker, der over mange årtier har overtaget pladsen.

Meget tættere bebyggelse, og anderledes ejerformer, skal hjælpe med at skabe varierede og mere dynamiske bymiljøer omkring S-togsstationerne på vej ind og ud ad byen. Forstaden skal kort sagt være lidt mindre forstadsagtig og minde mere om 'rigtig' by.

Den snart kommende letbanepå tværs af "fingrene" bør ifølge vinderne suppleres med hurtige busforbindelser som sammen med nye parkeringshuse ved knudepunkter og en trængselsafgift kan skabe hurtige, kollektive forbindelser ind mod byen og — ikke mindst — begrænse biltrafikken i de centrale dele. 

Dét skal åbne mulighed for, at i dag trafiktunge veje kan få et roligere og grønnere præg, som der for eksempel længe har været talt om på Åboulevarden.

Det eksisterende netværk af cykelforbindelser skal udbygges, så den københavnske cykelkultur i højere fra eksporteres til de i dag mere bilglade forstæder. 

Metervarebyggeri fra pensionskasser

Alt sammen skal tiltagene gøre forstæderne mere attraktive som et betalbart alternativ til det mere centrale København — til fingerplanens håndflade.

Her er vi ifølge Vandkunsten godt i gang med at "udvande den arkitektoniske egenart af developernes og pensionskassernes metervarebyggeri iklædt variationer af murstenstape" — en klar formulering fra en tegnestue, der selv stiller op, når udviklerne skal bruge arkitekter til at tegne deres projekter.

Ved at åbne op for små byudviklere — typisk ved at skære grundene til salg op i mindre bidder — kan vi både i selve København, i parcelhusområderne og ved S-togs stationerne i forstæderne skabe "større arkitektonisk kvalitet , større ejerskab og mere variation".

I kilerne mellem fingrene kan eksisterende landbrugsareal omlægges til regenerative landbrug og skovbrug — forbundet med faunapassager, som skal hjælpe artsrigdommen og giver mere bynær natur.

Og også langs Øresundskysten er der store planer i vinderprojektet. Her foreslår tegnestuen et langstrakt dige og kystlandskab hele vejen fra Køge Bugt til Charlottenlund. Sikringen skal både holde stormfloder tilbage og give nye, naturmæssige kvaliteter langs kysten. 

S-tog med metrodrift og færre biler

I den tætte by skal et system af hovedfærdselsårer kaldet "superboulevarder" afgrænse og aflaste mindre "trafik-øer", hvor der ikke er er gennemkørende biltrafik. Det er en idé der har paraller til et 2021-forslag fra Jaja Arkitekter, som Enhedslisten senere har taget til sig som en vision for byen. 

S-togsnetværket skal omlægges til metrolignende drift med hyppigere tog uden togførerer — og eventuelt suppleres med en ny eksprestunnel under brokvarterene for at sikre højere frekvens, en idé der allerede har rumsteret en del år.

Omstigninger mellem bus, tog, letbane og metro gøres lettere tilgængelige med opgraderede knudepunkter som Herlev og Glostrup, der allerede senere i år får en letbane gennem sig. 

Det hele skal yderligere reducere biltrafikken i byen, så man i den tættere del kan frigøre gaderum fra parkering og omdanne dem til ophold, natur og grønne forbindelser.

Mens førstepræmien altså gik til Tegnestuen Vandkunsten modtog Cobe og Masu Planning en delt andenpræmie.

Cobes fvil især styrke sammenhængen mellem Fingerplanen og Øresundregionen.

Her skal en større "Metropolring" binde København og Malmø bedre sammen med Roskilde, Hillerød, Helsingør, Helsingborg og Køge — blandt andet med en ny broforbindelse mellem Helsingør og Helsingborg.

I lighed med vinderforslaget fortættes byerne i fingrene omkring stationscentrummet, mens de landskabelige kvaliteter styrkes mellem fingrene. 

Masu Planning sætter naturen og vandet helt i centrum og foreslår at komme fremtidige havvandsstigninger i møde ved at gøre kystzonerne bredere med nye landskabsparker.

Vinderforslagene får ikke i sig selv en direkte, politisk indflydelse. Men de samles nu i et inspirationskatalog, som Arkitekturforeningen håber kan inspirere både lokale og regionale politikere til Storkøbenhavns fremtidige udvikling.