Beboerne har talt: Amager vil have færre biler og mere grønt

Sådan lyder det fra politikerne på Københavns Rådhus. Og nu har beboerne talt.

De vil have færre biler og flere cykler — i grønne omgivelser.

Det er det overordnede ønske, som Amagers såkaldte 'Københavnersamling' nu har sendt til politikerne i Københavns Kommunes Teknik- og Miljøudvalg.

Københavnersamlingen er en ny måde at inddrage lokale beboere i politiske beslutninger. Her udvælges en repræsentativ gruppe indbyggere, der formulerer konkrete anbefalinger til politikerne om et givent emne.

Og der er ikke mangel på ambitioner i Amagers udgave.

Her ønsker man flere og bredere cykelstier, grønne områder ved alle metrostationer — og en markant reduktion af biltrafikken.

Målet er byrum, hvor støj og bilos er fortid, og hvor ro og grønne åndehuller prioriteres — især i tæt bebyggede områder og omkring skoleveje.

De grønne byrum skal fylde fem gange mere, så naturen møder amagerkanerne, så snart de træder ud ad deres hoveddør. Fra i dag kun at fylde 2% af bydelens urbane rum, vil de lokale have, at 10% skal være 'grønne byrum' i 2035.

Og det er særligt bilisterne, der må vige pladsen på fremtidens Amager, så der kan blive plads til flere leverum.

Konkret foreslås det at fjerne 25 procent af parkeringspladserne og reducere kørebanearealet mellem husene fra de nuværende 53 procent til 40 procent i 2035. Det kan blandt andet ske ved at ensrette flere gader, så de kan gøres smallere.

Anbefalingen kommer, selv om 51% af deltagerne i Københavnersamlingen selv er bilejere.

Håbet er, at Amager kan blive et "forbillede" for resten af København. Man vil vise, at bydelen kan samle den tunge trafik i hovedårer, så resten kan blive grønnere, roligere og mere tilgængelig for fodgængere og cyklister — og kan bruges til ophold.

Målsætningen er, at "bilen aldrig er 1. prioritet — medmindre man har brug for bilen grundet nedsat mobilitet," som det hedder i oplægget til politikerne.

Forvandlet Amager om 10 år

De fleste københavnske cyklister ved, hvordan det er at køre bag en ladcykel. De er nærmest umulig at overhale — ikke kun fordi mange af dem nu er eldrevne, men også fordi de med deres bredde fylder det meste af cykelstien.

Sådan bliver det dog ikke på Amager anno 2035, hvis de lokale får deres vilje. Her skal cykelstierne på blandt andet Amagerbrogade nemlig udvides så meget, at to ladcykler kan køre side om side.

Også et af Amagers andre store trafikale knudepunkter står over for en forandring — nemlig Amagerbro Station.

I dag mødes metroens passagerer af et par enkelte træer som det eneste grønne indslag ved stationen, der ellers er omringet af Amager Centret og etageejendomme.

Men her bør være langt flere træer, blomsterbede og bænke, som man blandt andet kender det fra Enghave Station, så pladsen indbyder til, at man opholder sig i området. Og Københavnersamlingen ønsker, at resten af metrostationerne inden for bydelsgrænsen efterfølgende skal have samme kærlige hånd.

Tanken er, at den slags tiltag kan få amagerkanerne til at ændre den måde, de bevæger sig rundt i bydelen på — og simpelthen skal bidrage med mere livskvalitet.

Københavnersamlingen stræber efter at få biltrafikken næsten halveret — fra at udgøre 29 procent af alle ture i dag til blot 15 procent i 2035. Samtidig skal en tredjedel af alle ture foregå på cykel, mens 30 procent af transporten skal ske med metro eller bus.

Flere bydele vil have bilerne ud

Drømmen om at få bilerne ud af byen er Amager ikke alene om.

Da den første Københavnersamling fandt sted i 2020, ønskede beboerne, at antallet af parkeringspladser i Middelalderbyen blev reduceret med op mod 90 procent. Kun pladser til særlige formål som varelevering og hjemmepleje skulle bevares.

Og deres ønske er — til dels — gået i opfyldelse her i 2025. For i den endelige plan for bydelen fra 2022 lød det, at 73 procent af alle almindelige parkeringspladser ville blive fjernet.

De første 525 pladser blev sløjfet frem til januar i år, mens de sidste 75 vil forsvinde fra gaden på et senere tidspunkt.

Alligevel skal Amagerkanerne måske ikke forvente, at alle deres ønsker bliver imødekommet.

At drømme stort er én ting — at finde pengene er en anden.

Finansieringen af Amagers transformation skal findes i Københavns kommunekasse, og det kan blive en stopklods for nogle af de mere ambitiøse ønsker. Det samme er p.t. tilfældet i Middelalderbyen, hvor der endnu ikke er fundet penge til de nye byrum, der skal erstatte de mange nedlagte P-pladser.

Embedsværket i Teknik- og Miljøforvaltningen har gennemgået anbefalingerne fra Amager og vurderer, at flere af dem enten er meget dyre eller svære at gennemføre.

Nogle af ønskerne er endda uden for kommunens juridiske rækkevidde — for eksempel ønsket om at forbyde diesel- og benzinbiler. Det kræver nemlig en justering af lovgivningen. Og samtidig kan ønsket om at ensrette veje — samtidig med at cykelstier udvides — blive særligt svært og dyrt, fordi mange veje er privatejede.

Anbefalingerne lægger ifølge forvaltningen op til "en stor ændring af transportvaner og anvendelsen af arealet mellem bygningerne", og de skal behandles politisk i næste uge, hvor de formelt skal "tages til efterretning".

Herefter skal de — "så vidt det er muligt" — indgå i arbejdet med den endelige 'Trafik- og Byrumsplan Amager', der altså skal ligge klar til næste år.

Politikerne kan også vælge allerede at finde penge til et eller flere af forslagene ved kommende budgetforhandlinger her i marts eller til september. På den måde kan nogle af idéerne blive til virkelighed, uden at de først skal indgå i den samlede plan.