Skal Østerbro også være (næsten) bilfri?

Københavns Kommunes nye, demokratiske super-våben dækker kort sagt over, at en gruppe inviterede borgere skal tage stilling til et problem — eller emne — som siden skal behandles politisk.

Det så man første gang i 2019, hvor 36 repræsentativt udvalgte borgere fra primært København K gav deres holdning til kende om bilismens fremtid i den gamle Middelalderby.

Og sidste år så vi det igen med nyheden om, at By & Havn — og ikke kommunen — ville forsøge sig med samme koncept i forhold til Lynetteholmens fremtidige udvikling. Et projekt, som i parantes bemærket i flere år er blevet heftigt kritiseret for ikke at inddrage befolkningen nok i beslutningsprocessen.

Nye pladser og træer? Eller mere parkering?

Nu er turen kommet til Østerbro, hvor det politisk formulerede spørgsmål lyder:

"Hvordan skal vi prioritere pladsen på Indre Østerbro mellem biler, bynatur og byliv?"

Nærmere bestemt skal en gruppe inviterede borgere altså her diskutere bydelens trafikale fremtid — og hvordan pladsen mellem husene bør prioriteres i forhold til bløde og hårde trafikanter.

Processen er på et tidligt stadie, men den kan ultimativt munde ud i nye cykelgader, gågader, pladsdannelser og begrønning af flere af de østerbroske byrum. Eller den kan ende med mere parkering, hvis det er dét, som østerbroerne ønsker sig mest.

Når man omtaler kvarteret 'Indre Østerbro', menes der normalt den del af Østerbro, der ligger syd for Jagtvej/Strandboulevarden.

I denne sammenhæng er kvarteret dog blevet remixet en anelse og omfatter nu hele den del af Østerbro, der ligger syd for S-togslinjen mod Hellerup og som er karakteriseret af ældre karréer fra århundredeskiftet.

Det er altså hele Østerbro, som nu skal afgøre sin fremtid — minus de yderste kvarterer Ryvang, Ryparken og det østlige Emdrup.

Bedre plads til byliv

Som med borgerhøringen om Indre Bys trafikale fremtid består Østerbro-udvalget også af 36 statistisk udvalgte borgere, jævnt fordelt fra Østerbro.

Og som i Indre By må emner som grønne gader, rekreative områder, parkering og udeliv også her på Østerbro forventes at blive diskuteret flittigt — et emne, der ikke alene har det med at sætte diskussioner igang, men også nyder et vis momentum for tiden.

I hvert fald lykkedes det fra politisk side i år efter mange års diskussioner at konkretisere en del af planerne for en mindre trafikeret Indre By.

Her bliver der nu nedlagt godt 600 parkeringspladser, mens flere gader ensrettes eller ommøbleres. Og mere kan være på vej i de kommende år.

Også andre steder i byen er der gann i debatten om, hvad bilveje og parkeringspladser i stedet kunne bruges til, hvis bilerne flyttede væk.

Der er dog lang vej, før København på nogen måde kan siges at være bil-fattig, hvilket de relativt få, konkrete udspil i Middelalderbyen ikke vil rokke synderligt på. Den endelige plan for Middelalderbyens fremtid fremlægges mod starten af næste år, men dens gennemførelse er afhængig af, at der politisk afsættes midler til arbejdet.

Ikke direkte indflydelse

Tilbage på Østerbro vil godt 8.000 beboere, der kommer gennem første del af udvælgelsesprocessen modtage en indkaldelse i deres e-boks.

Efter en lodtrækning på baggrund af parametre som køn, geografi, alder, boligtype og adgang til bil, vil deltagerfeltet siden koges til de heldige 36 borgere.

Processen er ikke mindst sat i værk for at sikre, at et bredt udvalg af mennesker kommer til orde — modsat de sædvanlige ti-tolv lokalpatrioter, der typisk finder vej til en "normal" borgerhøring og som ofte befinder sig indenfor en demografisk smallere gruppe end befolkningen set bredt.

Møderne vil fungere som en styret dialogform, hvor borgerne undervejs klædes på af fagfolk med viden og indspark indenfor det givne emne — i dette tilfælde mobilitet og byrum på Østerbro. Et par møder og workshops senere bliver borgernes betragtninger givet videre til politikerne til videre behandling.

De inviterede borgere får altså ingen direkte indflydelse på de senere beslutninger, men vil indgå i en samlet vurdering, som politikerne siden tager stilling til.

Trianglen som en plads?

Østerbroernes holdning til deres bydels fremtid vil løbende blive lagt op på en hjemmeside, hvor alle kan følge med. Som en del af processen vil en følgegruppe af interessenter — for eksempel Østerbro Lokaludvalg, Østerbro Handelsforening FDM og Dansk Cyklistforbund — dele deres input, som siden bliver opsamlet i indstillingen til politikerne sammen med borgersamlingens anbefalinger.

Mens der skal være borgersamling arrangeret af den samlede Københavns Kommune, har Østerbro Lokaludvalg også fuld gang i deres egen bydelsplan for kvarterets fremtid — en plan som forventes klar dette forår.

Lokaludvalget tyvstartede sidste år, da det kom frem, at man gerne ville fjerne nogle af de mange biler fra Trianglen, så den kunne blive til en mere opholdsvenlig plads, end den er i dag. Er dén drøm repræsentativ for hele Østerbro, kan man nok forvente ønsker om markante ændringer i 2100 Ø på den kommende borgersamling.

Også lokaludvalgets bydelsplan skal en tur forbi Borgerrepræsentationen, så Københavns Kommune skal holde tungen lige i munden for at koordinere de mange input, der nu er på vej om fremtiden for livet på Østerbro.