Bevar Bispeengbuen og byg ovenpå i stedet
Bilerne på byens svævende motortrafikvej skal blive hvor de er — men de skal indkapsles, så der skabes ny plads på et tag.
»Bispeengbuens dæk med biltrafik kan indkapsles, så hverken støj eller bilos generer. Indpakningen af siderne kan udsmykkes eller beplantes,« siger Ellen O'Gara fra den københavnske tegnestue Platant.
Tegnestuen har en alternativ vision for, hvad der skal i grænselandet mellem Frederiksberg og Københavns Kommune. Hun fortsætter:
»På det nye dæk, som arealmæssigt svarer til Papirøen, kan der arbejdes med både park, boliger, offentlige funktioner og infrastruktur til bløde trafikanter.«
Platant lægger sit forslag frem i en tid, hvor debatten om helt at fjerne Bispeengbuen er tiltagende. Københavns og Frederiksberg Kommune diskuterer netop nu med Christiansborg, hvordan man kan finansiere en nedrivning af konstruktionen fra 1972.
Og i den kommende kommuneplan for Københavns Kommune har politikerne vedtaget, at man nu mere konkret vil undersøge muligheden for at skabe en å-park der hvor Bispeengbuen og Åboulevarden løber i dag.
Men at rive ned og evt. bygge en ny tunnel har også en klimamæssig konsekvens, forklarer Platant.
»Vi har igennem de sidste par år undret os over, hvorfor CO2-udledning ikke er højere på dagsordenen, når der bliver truffet politiske beslutninger om byudviklingen,« siger Ellen O'Gara og fortsætter:
»Det gør sig også gældende i debatten om Bispeengbuen. Vi har en bro, der fungerer godt til dens formål, hvilket er at få en masse biler ind og ud af København i en fart. Nu foreslås det at rive den ned for at erstatte den med en tunnel til samme mængde biler. Det er et kæmpe projekt, som vil medføre en stor CO2 udledning, og så er det oven i købet et projekt til biler, som vi nok i stedet burde sørge for at få ud af byen, for de forurener vores luft.«
Platant har oplevet, at særligt fem målsætninger bliver fremlagt, når både politikere og befolkning taler om at rive Bispeengbuen ned og lægge trafikken ned i en tunnel under jorden i stedet.
- Mindre bilos og støj
- En bedre forbindelse mellem områderne på begge sider
- Et mere grønt område
- Mulighed for at sælge byggegrunde, som kan finansiere projektet
- En løsning på vandhåndtering
Platant mener dog, at et successkriterie også er at udlede så lidt CO2 som muligt — og at skabe en høj byrumsmæssig kvalitet.
Rent teknisk ønsker Platant at indskrænke vejen på buen til to kørebaner i hver retning. Det vil give plads til, at man kan bygge nye søjler i kanten af den eksisterende overflade.
Og ovenpå disse kan man altså så bygge et helt nyt dæk, som skal give nye kvadratmeter til byen — uden at bilerne behøver at blive flyttet, eller der skal udledes yderligere CO2 i forbindelse med det meget større anlægsprojekt det vil være at rive ned og bygge en tunnel.
Som en del af projektet vil Platant også få mere ud af det overdækkede byrum, som Bispeengbuen skaber under sig.
»Arealet under broen, som vi kender det i dag, kan udvikles med offentlige og kulturelle funktioner som markeder, sportsfaciliteter og legeplads,« siger O'Gara. »Klynger af små forretninger eller kontorfællesskaber vil også kunne skabe mere liv under broen.«
Hos Miljøpunkt Nørrebro — en fond der arbejder for bedre miljø på Nørrebro — er man dog skeptisk over for forslaget:
»Folk vil have buen væk og have fritlagt hele Ladegårdsåen, og det ser der ikke ud til at være plads til,« siger Anders Jørn Jensen fra Miljøpunkt Nørrebro til Politiken Byrum.
»O'Garas forslag løser heller ikke biodiversitetsproblemerne, eller at vi har brug for en ordentlig åpark og et behageligt sted at være på de varme somre,« tilføjer Jensen.
Miljøpunkt Nørrebro er i gang med at lave deres eget forslag til en ny fremtid for Bispeengbuen. Det vil blive offentliggjort dette forår.
Se også Miljøpunkt Nørrebros vision for 'Den Grønne Boulevard' fra Bispeengbuen til Christianshavns Vold, der er en af de mest populære visioner nogensinde fremlagt her i Magasinet KBH.
MODTAG KBH’S UGENTLIGE NYHEDSBREV
