Gammelt hus på Amagerbrogade beskyttes — grundejer vil have erstatning

Dét er ofte spørgsmålet i en gammel by, der vokser med mellem 5.000 og 10.000 indbyggere hvert år — som København har gjort de seneste årtier.

På hjørnet af Amagerbrogade og Middelgrundsvej — ved siden af Sundby Kirkegård — besluttede udvikleren MJ Ejendomme sig for det sidste, altså for ikke at bevare. Derfor sendte firmaet sidste sommer en ansøgning om nedrivning afsted till kommunen, så der kunne gøres plads til et større boligprojekt.

Planen var at opføre et nyt hus på fem etager på grunden, hvor der allerede ligger et 2½ etages højt, gult hus fra 1880, der i dag rummer fire lejligheder og tre erhvervslejemål. Det skriver bloggen dansk-byudvikling.dk.

Politisk modstand mod nedrivning

Det gule hus med det røde saddeltag er en af Amagerbrogades ældste bygninger og et eksempel på tiden før kommunesammenlægningen med København i 1902. I dén periode var Amagerbrogade præget af mindre, spredt bebyggelse frem for de tre til fem etagers karréstrukturer, gaden er kendt for i dag.

Af blandt andet den grund mente SF, Enhedslisten og Socialdemokratiet ikke, at en nedrivning burde komme på tale.

I stedet vedtog politikerne et midlertidigt forbud mod nedrivningen — et såkaldt paragraf 14-forbud. Dét forbud blev for nylig til en bevarende lokalplan, der på mere permanent basis skal sikre ejendommen mod nedrivning.

Den var MJ Ejendomme dog ikke med på. De fandt forbuddet ulovligt og ugyldigt, hvilket fremgår af en henvendelse til kommunen.

Derudover nævnte deres advokat, at hvis man lavede en lokalplan, der sikrede den gamle ejendom — som man nu altså har gjort — ville kommunen blive mødt med et krav om dispensation til nedrivning, og blev dét afvist, ville der blive rejst et krav om, at kommunen selv købte ejendommen. Desuden vil grundejer kræve erstatning for købet af ejendom og omkostninger til nedrivnings- og byggetilladelser.

MJ Ejendomme har ifølge tingbogen betalt omkring 16 millioner for at erhverve grunden med den ældre ejendom på.

Skala for bevaring

Sagen er et vaskeægte eksempel på et clash mellem ønsket om at bevare byens kulturhistorie og behovet for at sikre boliger til de mennesker, der gerne vil flytte til byen.

Selvom den endelige beslutning altid ligger hos en kommunes politikere, er det SAVE-værdierne, som oprindeligt er udviklet af Slots- og Kulturstyrelsen, der fungerer som indikator for, om en bygning må lade livet eller ej.

SAVE-værdien udregnes på baggrund af fem vurderingsparametre, nemlig værdi baseret på arkitektur, kulturhistorie, miljø, originalitet og tilstand. Hvert parameter får et tal fra 1 til 9, hvor 1 er mest bevaringsværdigt, og siden udmåles den endelige værdi på baggrund af de fem.

Ved udsigt til nedrivning vil spærregrænsen ofte ligge omkring de 4, men dét kan variere fra kommune til kommune. I sidste ende vil beslutningen ofte være en afvejning af behov, hvor kulturhistorie og æstetik indgår på lige fod med byfornyelse og pladsmangel.

På Magasinet KBH er vi den sidste måneds tid kommet forbi hele to nedrivningsklare ejendomme på Christianshavn og i Valby, som med SAVE-værdier på henholdsvis 4 og 5 lå lige på grænsen og som nu begge står til nedrivning.

I begge tilfælde var der tale om ældre byggeri med godt 100 år på bagen, og i begge tilfælde førte beslutningen om at tillade nedrivning til kritik fra stemmer, der frygtede, at byfornyelsen skete på bekostning af de historiske værdier. Andre har dog hilst udskiftningen af de lave, ældre byggerier velkommen.

Sidste chance for klage

Tilbage på Amagerbrogade ligger det aktuelle hus med en SAVE-værdi på relativt beskedne 5, hvilket Slots- og Kulturstyrelsen definerer som "jævne, pæne bygninger, hvor utilpassede udskiftninger og ombygninger trækker ned i karakteren". Altså ikke synderlig bevaringsværdigt med andre ord, på trods af bygningens knap 150 års alder.

Men denne vurdering bliver altså nu mere end udfordret med den nye lokalplan, der gør det umuligt at rive bygningen ned, med mindre politikerne træffer en anden beslutning specifikt om dette byggeri engang i fremtiden.

Hvorvidt dén beslutning fører til erstatningskrav rejst af bygherren — og hvad sagen kan betyde på sigt for andre nedrivningstruede, ældre bebyggelser i København — bliver spændende at følge med i.

Den bevarende lokalplan blev vedtaget for lidt over en måned siden og ønsker man at klage, har man akkurat et par dage tilbage at formulere sig i. Fristen er nemlig allerede den 13. juli.