Her i artikel nummer to kigger vi på 'Flagskibsprojekt B', som ifølge planen vil være det andet, man går i gang med, når der er projektstart. Hvornår dét sker er endnu usikket, men det kan allerede være til næste år, hvis der er politisk opbakning og afsættes midler til arbejdet til efterårets budgetforhandlinger på Københavns Rådhus.

B: Skindergade, Vestergade og Gammeltorv

Skindergade løber lige igennem hjertet af byens hjerte. Med Gammeltorv i den ene ende, og Købmagergade i den anden, bliver det ikke meget mere centralt i Danmarks hovedstad. Skindergade passerer også Gråbrødre Torv, der er Middelalderbyens mest centrale plads.

Men hvor mange andre europæiske bykerner allerede har fredeliggjort — og forskønnet — sine mest centrale gader, så er Skindergade i dag en asfalt-gade med både bilkørsel og -parkering.

Den er trafikalt nok noget af det mest kaotiske i det indre af byen, da biltrafik i begge retninger, cyklister og fodgængere kæmper om de kun godt ni meter mellem facaderne på hver side. Trafikpropper, cykler klemt inde mellem biler og fodgængere der er tæt på at blive kørt over, når de må træde ud på vejen fra de centimeter-smalle fortove, er et dagligt syn.

Skindergade har ellers potentiale.

Som mange andre gader i området har den et let svunget forløb, der gør den visuelt interessant at bevæge sig ned ad, og strækningen er næsten udelukkende flankeret af historiske huse i god stand. Grønt er her ikke meget af, men til gengæld er her mange store glaspartier i stueetagerne, hvor flere butikker byder på noget interessant at kigge på.

Fremtidens Skindergade

Drømmer man om Skindergade som bilfri gade, bliver man skuffet, når man læser Københavns Kommunes nye oplæg for Middelalderbyen. 

Det vil fortsat være tilladt at køre bil på Skindergade — i begge retninger. Men kommunen ønsker på bedre vis at separere fortove og en i fremtiden smallere kørebane — og at udvide fortovene "mest muligt", som det hedder. Kørebanen vil blive indrettet med 'vigearealer', så biler der skal passere hinanden har plads til det.

Ligesom på Nørregade vil fortovene fremover blive "gennemgående". Det vil sige, at de bliver ført henover sidegaderne, i stedet for at sidegaderne afbryder fortovet. Det er en designdetalje, der markant kan ændre, hvordan en gade opfattes. Med gennemgående fortove opleves en gade mere som værende på de gåendes præmisser — og biler fra sidegaderne kommer i højere grad til at se sig selv som fremmedelementer.

Det er også anbefalet at sænke hastighedsgrænsen på Skindergade til 30 km/t, men det vil primært være symbolsk. Det er yderst sjældent, at det i dag er muligt at få sin bil hurtigere frem i den smalle, myldrende gade.

Skindergades nøglespot er der, hvor man kommer ud af Jorcks Passage fra Strøget og kan krydse gaden til Fiolstæde. Her vil man fremover sikre sig, at bilisterne kommer helt ned i fart ved at anlægge en hævet granitflade, så fodgængernes forbindelse over gaden bliver i niveau — og bilerne omvendt må belave sig på et bump, hvis de vil passere for at komme længere ned ad Skindergade.

Vestergade

Kommer man fra Købmagergade fortsætter Skindergade over i Vestergade, der leder ud til Rådhuspladsen.

Gaden har — sammen med Gothersgade — i dag ry for at være den gade i Indre By, hvor der er mest druk, råb, opkast og slagsmål på en gennemsnitlig fredag eller lørdag nat.

Både i dag- og nattetimerne er den dog også Middelalderbyens eneste, eksisterende 'cykelgade' hvor cyklerne har første-prioritet, og hvor biler derfor må holde sig bag dem i cyklernes tempo.

Kommunens plan er her at anlægge bredere fortove, så den kan blive et bedre alternativ til Strøget som en forbindelse fra Rådhuspladsens metrostation og ind i Middelalderbyen. En stor del af P-pladserne vil blive fjernet, så også cyklerne får bedre plads.

Der er ingen planer om at forsøge at designe sig ud af udfordringerne med et alkoholbåret og højlydt natteliv, der meget ofte breder sig ud i gaden til gene for beboerne i området. Dét problem vil kommunen arbejde med separat i den nye nattelivsplan, som dog har fået kritik for ikke at være restriktiv nok. Men det er en anden historie.

Gammeltorv

Lige før Vestergade møder Skindergade, åbner den sig op i Gammeltorv, der — ikke overraskende — er en af byens ældste pladser. Gammeltorv er allerede i dag bilfrit — men var faktisk igennem mange år en parkeringsplads.

I kommunens nye plan forsvinder den sidste rest af parkering — nemlig de pladser der flankerer pladsen langs Vestergade. Når P-pladserne er væk, kan man udvide pladsens belægning henover hvad der i dag er et 75 meter langt, asfalteret stykke af Vestergade.

På dén måde får man i højere grad pladsen til at 'hæfte sig' på alle facaderne omkring den — og får på den måde skabt en større og mere sammenhængende plads.

Cykelparkeringen vil blive flyttet ud i sidegaderne, så den forskønnede plads ikke i stedet bliver indtaget af de sammenfiltrede skove af cykler, som man gerne ser i dag, og som er det nærmeste man kommer floraens verden på dagens Gammeltorv. 

Torvet huser også den velkendte Caritasbrønd, der fremover skal have mere attraktive muligheder for, at man kan opholde sig omkring den. Og da torvet altså i dag ikke har så meget som en lille busk på sig, skal de fremtidige stunder ved brøndens vand gøres grønnere og smukkere ved at plante nye træer på pladsen. 

For også at kunne se alt det skønne, når Solen er gået ned, indgår det i planen, at man skal arbejde med belysningen på pladsen. Både Gammeltorv og naboen Nytorv henlægger i dag i tusmørke, når den lokale stjerne ikke er til stede og kan illuminere.    

Men det hele afhænger af, om planen endeligt bliver vedtaget — og om der afsættes midler til arbejdet. Københavns Kommunes embedsmænd vurderer, at politikerne ved en kommende budgetforhandling skal reservere 43-48 mio. kr. for, at Skindergade, Vestergade og Gammeltorv i fremtiden kan blive skønnere, roligere byrum.  

Se alle ni 'flagskibsprojekter' her:

A: Nørregade / Domkirken

B: Skindergade / Gammeltorv

C: Nikolaj Kirke / Lille Kongensgade 

D: 'Stræderne'

E: Vandkunsten / Rådhusstræde / Løngangstræde

F: Krystalgade / Landemærket

G: Pilestræde

H: Frederikshoms Kanal

I: Ny Kongensgade / Ny Vestergade

Og få det samlede overblik her: Plan for 'bilfri' Middelalderby er klar