Café må ikke udvide udeservering til fortov betalt af dem selv

Sagen endte med en kommunal godkendelse — hvis Dan Turéll vel at mærke selv betalte for udvidelsen.

Dét gjorde de, og derfor er fortovet på Store Regnegade i dag bredere end i 2022.

Men efter at caféen her i sommer søgte om lov til at sætte borde og stole op på det nyskabte areal, har der lydt andre toner fra Københavns Kommune.

I sidste uge modtog caféen således afslag på at bruge den nye plads, den selv har betalt for, til det ønskede formål.

Og dét afslag kan ende med at få betydning for fredeliggørelsen af hele Middelalderbyen. 

Udeservering — nej tak

Bag afslaget til Dan Turéll ligger ikke mindst 'Byrums- og Trafikplan for Middelalderbyen' fra 2022, som vi har skrevet en del om her på Magasinet KBH.

Som en del af planen er 600 af Middelalderbyens i alt cirka 1.100 P-pladser på gaden nu ved at forsvinde for at give mere plads til fodgængere og cykler — og til nye byrum til ophold.

Og i dén plan er Store Regnegade markeret som en såkaldt "lokal forbindelse". Det betyder blandt andet, at gadens fortove som udgangspunkt skal holdes fri for "forstyrrende inventar" af hensyn til fodgængerne.

Så selvom planens kerne er at skabe bredere fortove og plads til mere byliv, er der altså rammer for, hvor og hvordan det skal ske.

Fortovsudvidelsen på Store Regnegade har betydet, at tre P-pladser foran caféen er forsvundet — hvilket flugter fint med de overordnede linjer i planen for Middelalderbyen. 

Men Teknik- og Miljøforvaltningen på Københavns Rådhus har forbindelse med afslaget i sidste uge udtrykt bekymring for, "at den oplevelsesmæssige værdi ved en udvidet udeservering ikke kan opveje de gener, det må forventes at medføre for fremkommeligheden i området".

Den potentielle udfordring er dog ikke blevet klart kommunikeret til caféen, inden den selv betalte for udvidelsen af fortovet, siger Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning selv.

Og det er på trods af, at da caféen i marts 2022 søgte om at udvide fortovet for at skabe mere plads til udeservering, var arbejdet med planen for Middelalderbyen næsten færdigt.

Rent faktisk blev det afsluttet kun et par måneder senere, så da tilladelsen til udvidelsen af fortovet blev givet i 2023, havde den færdige plan ligget klar på bordet i omkring et år — og dermed var der i forvaltningen fuld klarhed over, at Store Regnegade fremover skulle være en "lokal forbindelse".

Forvaltningen siger alligevel nu, at da man havde fortalt caféen, at man ikke kunne 'garantere' en tilladelse til udeservering, er det heller ikke dens vurdering, at kommunen skal dække caféens udgifter til fortovsudvidelsen, selv om caféen altså har fået afslag på at udvide sin udeservering til det nyskabte areal.  

Forvaltningen medgiver dog, at de "kunne have vejledt ansøgeren bedre om indholdet i Byrums-og trafikplanen", og at sagsbehandlingen "kunne have været koordineret bedre internt" efter vedtagelsen af planen.

Præcedens giver knæk?

Sagen er i og for sig en lille, lokal affære, der drejer sig om nogle få kvadratmeter — men den kan ende med at have betydning for Middelalderbyens nære fremtid.

De københavnske politikere har nemlig for nyligt besluttet, at man vil forsøge at få det lokale erhvervsliv til at bidrage til arbejdet med at skabe nye byrum i byens hjerte.

Planen for Middelalderbyens hjørnesten er egentlig de såkaldte 'flagskibsprojekter' — ni markante omlægninger af gader og byrum indenfor Københavns gamle volde.

Men da der den 9. september i år blev fordelt kommunale skattekroner til brug næste år, var der ikke prioriteret penge til at sætte gang i de to flagskibsprojekter, som lå øverst i bunken — henholdsvis for  Nørregade/Domkirken og området ved Skindergade, Vestergade og Gammeltorv.

Dermed står projektet stille, og i stedet blev politikerne enige om, at man vil forsøge at starte et "samarbejde" med det lokale erhervsliv op.

Og medlem af Borgerrepræsentationen Christofer Røhl (R) brugte i en artikel den 26. september netop sagen om Dan Turéll på Store Regnegade som eksempel på, hvordan man kan få f.eks. bredere fortove til byen via samarbejde med erhvervslivet.

Men med sidste uges afslag til Dan Túrell er det alt andet lige blevet lidt sværere at se dén løsning for sig.

Sammen med Venstre stemte Røhl og De Radikale godt nok for, at Dan Turéll fik lov at bruge det nye areal til borde og stole, men da alle andre partier stemte imod, endte det med et klart 'nej'.

Og da sagen meget vel kan danne præcedens for andre private aktører med lignende idéer om selv at bekoste mere fortovsplads, kan de politiske drømme om finansiering fra erhvervslivet have lidt et knæk.

Café har "forståelse"

Et flertal bestående af S, SF, V, Enhedslisten og Alternativet tilkendegav dog ved afstemningen, at man er åben over for et kompromis.

Hvis Dan Túrell indsender en ny ansøgning om i stedet at flytte sin eksisterende udeservering lang facaden over på det nyskabte areal, så vil man være "positivt indstillet over for at give tilladelse".

Men man kan nok tvivle på, om det lokale erhvervsliv vil betale for nye fortove blot for at flytte allerede eksisterende udeservering til et nyt areal.  

På Café Dan Túrell har man dog ikke helt opgivet endnu og håber på samarbejde med kommunen:

»Vi har forståelse for, at sådanne beslutninger kræver en afvejning af mange hensyn,« siger Alexander Haugstrup-Lehm fra caféen diplomatisk i et skriftligt svar til Magasinet KBH, og han fortsætter:

»Vores fokus er på at bidrage positivt til bymiljøet, skabe gode og flotte rammer for både vores gæster og de lokale beboere. Vi er derfor interesserede i en fortsat god dialog omkring, hvordan vi bedst kan udnytte de muligheder, der findes.«

På spørgsmålet om hvorvidt caféen nu vil indsende en ansøgning om flytning af udeserveringen, svarer Haugstrup-Lehm ikke direkte, men han siger: 

»Vi ser frem til at samarbejde om de muligheder, der er på bordet nu, og til at finde en løsning, der er i tråd med både vores og byens visioner. Den nuværende løsning er ikke perfekt, men den giver os muligheder.«