Bilejerskabet stiger fortsat i "verdens bedste cykelby"
Antallet af københavnere, der tager bilen er stabilt — mens andelen af cyklister falder kraftigt. Skal byen nå sine mål, kræver den en særlig indsats.
De sidste par års restriktioner, nedlukninger og hjemmearbejde har sat sine tydelige spor på københavnernes trafikvaner. Blandt andet valgte færre at rejse med kollektiv trafik og på cykel i 2021.
Men der er én vane, som hverken coronapandemi og restriktioner tilsyneladende kan ændre på. Biltrafikkens andel af alle ture til og fra hjemmet ligger for tredje år i træk på et stort set uændret niveau og går ikke nedad, som Københavns Kommune ellers ønsker sig. Det viser tal fra kommunens egen Mobilitetsredegørelse 2022.
Sidste år udgjorde biltrafikkens andel af alle ture til, i og fra København 30 procent — præcis ligesom i 2019. I 2020 steg den til 31 procent.
Siden 2015 er bilens andel af det samlede trafikmønster i København kun faldet minimalt. Samtidig satte bilejerskabet vækstrekord i 2021 — der er nu flere bilejere pr. 1.000 københavnere, end der har været i mands minde.
Dét er dårligt nyt for Københavns Kommune, der i sin femårige masterplan — Kommuneplan 2019 — har en målsætning om, at bilen højst skal udgøre 25 procent af alle ture til, i og fra København i 2025.
Og derfor vil det nu kræve en særlig indsats, hvis andelen skal nedbringes til maksimalt 25% på blot tre år. Samtidig kniber det med at leve op til en anden målsætning om, at andelen af ture foretaget på cykel og med kollektiv trafik som minimum hver skal udgøre 25 procent.
Særligt den kollektive trafik halter bagefter 2025-målsætningen. Både tog, bus og metrokørsel blev ramt af COVID-19-restriktioner og hjemsendelse af københavnere. Før pandemiårene lå turandelen nogenlunde stabilt omkring 20 procent, men faldt dramatisk til blot 13 procent i 2020 og 14 procent i 2021.
I dag er det kun den gående trafik, der lever op til målsætningen i Kommuneplan 2019. Andelen af ture foretaget til fods lå i 2021 på 35 procent.
Det er en stigning fra 21 procent i 2019 og 30 procent i 2020. Årsagen til den markante stigning skal ifølge Københavns Kommune selv særligt findes i de COVID-19-relaterede nedlukninger i både 2020 og 2021. Her blev hjemmearbejde suppleret af flere rekreative gang- og løbeture i lokalområdet. I gennemsnit gik københavnerne 1,69 ture om dagen i 2021 — en stigning på knap 36 procent fra 2017.
Cyklister tager nu metro
På trods af, at cyklismen i København nyder bred politisk opbakning, er cyklismen i byen på tilbagetog.
Dét bekræfter tallene i redegørelsen, hvor andelen af alle ture til, i og fra København foretaget på cykel er beregnet til 21 procent i 2021. Det er den foreløbigt laveste turfordeling på cykel under corona-pandemien.
I 2019 lå andelen af ture til og fra hjemmet på 28 procent, og i coronoåret 2020 faldt tallet til 26 procent, før det altså sidste år dykkede helt ned på 21.
Siden 2012 har cyklen ellers generelt stået for mellem 25 og 31 procent af alle ture i København. Men med 21 procent ligger andelen nu fire procentpoint under målsætningen 25 procent i 2025.
En del af forklaringen på faldet af cykelpendlere er — ifølge Københavns Kommune — at byen har en høj koncentration af offentlige forvaltninger og uddannelsesinstitutioner, som har været særligt omfattet af hjemsendelser i både 2020 og 2021. Disse hjemsendelser har medvirket til faldet i cykelture til både arbejde og uddannelse.
En anden forklaring, der spiller en mere permanent rolle i cykeltrafikkens fald, er åbningen af mere metro fra efteråret 2019. Dét har fået flere til at vælge cyklen fra, fordi der er kommet nye metro-alternativer til den korte, lokale transport.
Stadig verdens bedste cykelby?
Sideløbende med målsætningen om 25 procent cyklister, når vi kigger på al trafik ind i, ud af og rundt i byen, har Københavns Kommune også en endnu mere specifik målsætning: Nemlig at halvdelen af alle ture 'til arbejde og uddannelse internt i byen' skal ske på cykel.
Det er en målsætning, der også har til formål at bevare byens position som en af verdens bedste cykelbyer.
I 2021 blev 35 procent af turene til og fra arbejde og uddannelse foretaget på cykel. Det er næsten det samme procenttal som for 10 år siden — og et fald på 7 procentpoint i forhold til 2020, hvor tallet lå på 42 procent — og på hele 9 procentpoint fra 2019, hvor 44 procent af alle ture til arbejde og uddannelse foregik på cykel.
Fra 44 til 35 procent på to år. Det er et dramatisk dyk i cyklismen, og status er derfor lige nu, at der er 15 procentpoint op til målsætningen om, at halvdelen af turene til og fra arbejde skal ske på cykel i 2025.
Beboere vil have bedre forhold
Det ligner en svær opgave for politikerne på Københavns Rådhus at vende den negative, københavnske cykeltrend.
Hvis udviklingen skal gå i den anden retning, så cykeltrafikken igen stiger, peger Vejdirektoratet på, at det skal gøres mere attraktivt, trygt og sikkert at cykle — blandt andet ved at fjerne tung trafik fra skoler og boligområder og sørge for bedre vejbelægning til cyklerne.
I forbindelse med staatens "Infrastrukturplan 2035" er der blevet afsat 200 millioner kroner til at skabe nye cykelstier og forbedre vilkårene for de to-hjulede i hele landet. Kun en lille del af den pulje går dog til København — blandt andet til Torvegade på Christianshavn.
Spørger man københavnerne, er de ganske enige om, at cyklismen skal have bedre kår fremover.
I en YouGov-undersøgelse fra oktober 2019 blev 1.000 københavnske borgere spurgt, og 87 procent ønsker, at der bliver etableret bedre infrastruktur for cyklerne.
76 procent er enige i at ændre bilkørebaner til cykel- og gåzoner — men det er en udvikling, der går uhyre langsomt med i dag kun et par cykelgader i hele København.
67 procent ønsker i samme undersøgelse bilparkeringspladser lavet om til plads til cykler og grønne områder. I dag optages cirka 66 procent af byens samlede vejareal af bilbaner eller bilparkering.
Trods beboernes ønsker stiger bilejerskabet altså blot støt, og der cykles mindre og mindre i byen.
Få adgang som medlem eller abonnent
Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.
Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.
Allerede medlem? Log ind her!
Kan en del af den faldne cyklisme ikke tilskrives det tiltagende antal fodgængere ifm. coronaen? Hvis man kigger på graferne, er antallet af fodgængere siden 2019 steget over 50%, mens der i samme periode har været et markant fald i cyklismen.
Jeg er selv en af dem, der i langt højere grad er begyndt at gå frem for at cykle. Cyklen har ellers altid været mit primære transportmiddel til mit kontorfællesskab. Under coronanen, hvor jeg arbejdede hjemmefra, gjorde jeg det til fast rutine at gå en tur hver dag på 45-60 min. (hvor jeg i øvrigt brugte artikler fra Magasinet KBH som udflugtsmål for at se noget nyt hver dag). Nu hvor mit kontorfællesskab er åbent igen, går jeg fortsat de 25 min. hver vej, og kan lytte til podcasts imens.Problemet med faldende cyklisme er nok påvirket af at. Cyklisterne presses af dels knallerter på cykelstier og dels hurtige cyklister samt en agressiv cykel kultur, hvor cyklister kører uden hensyn til andre både fodgængere bilister og andre cyklister.
Der bør gøres en indsats imod cyklisters adfærd hvor de mener at have forret i gadebilledet.
Kommunen kunne også forbyde de osende forurenende og klima skadelige knallerter som især benyttes af wolt og som kører ulovligt feks på cykelbroerne.
Mvh
Lars Philipsen Prahm