Bilejerskabet falder for første gang i årevis — men bilerne vinder alligevel frem

Men til gengæld er en langvarig trend med et støt stigende bilejerskab blandt københavnerne endelig knækket.

Dét, og meget mere, kan man læse i seneste udgave af Københavns Kommunes 'Mobilitetsredegørelse', der én gang om året samler op på det på det forgangne års trafiktal i hovedstaden.

Kommunens mål har i længere tid været, at mindst tre fjerdedele af alle rejser rundt i byen i 2025 skal foregå på cykel, gåben eller i kollektiv transport — og at maksimalt en fjerdedel skal ske i bil.

Og dér er vi ikke endnu.

Fire procentpoint flere bilture

Faktisk går det den helt forkerte vej, for andelen af bilture i byen er steget fra 25% i 2022 til hele 29% i 2023.

Inden covid-pandemien lå man på lidt over 30%, så den langsigtede trend bevæger sig dog i den rigtige retning — men altså kun marginalt.

Cyklernes andel af alle rejser rundt i byen lå i 2023 på 27%, hvilket er det samme som i 2022 — og en anelse lavere end før pandemien. Det lille fald er tidligere bleve tilskrevet åbningen af metrocityringen i 2019 — få måneder før Covid ramte verden.

Der er dog ingen bevægelse op eller ned i den kollektive transport, som i 2023 tog sig af 17% af turene — det samme som i 2022.

Imens er andelen af ture til fods samlet faldet fra 31% i 2022 til 27% i 2023 — stadig en anelse højere end før pandemien.

Så opsummerende kan man sige, at vi i 2023 nærmede os normalen før covid, og at byens beboere nu igen går mindre og kører mere bil.

Knækket bilkurve

Én ting er, hvor mange biler, der kører rundt i byen. Noget andet er, hvor mange af dem der rent faktisk "bor" i byen — altså er ejet af en beboer i Københavns Kommune. Og her går udviklingen faktisk den modsatte vej. I hvert fald lidt endnu.

Sidste år ejede københavnerne nemlig i alt 139.600 biler, hvilket faktisk en anelse lavere end i 2022, hvor tallet lå på 142.400 — et fald på omkring 2%.

Og ser vi på den særligt interessante opgørelse over bilejerskabet per 1.000 indbyggere, er en ellers meget stædig trend nu knækket.

De seneste 10 år er der på trods af mere metro og officiel cykelpolitik hvert eneste år kommet flere og flere biler på gaderne pr. 1.000 københavnere over 18 år. Og de seneste par år er trenden kun taget til i styrke.

Men i 2023 knækkede kurven. I 2022 var der 267 biler per 1.000 voksne indbyggere i Københavns Kommune, men sidste år var tallet faldet til 257 — et ganske markant fald.

Selvom kurven her og nu er knækket, lyder vurderingen dog, at det er en stakket frist, hvis man ønsker færre biler i byen.

Zoomer vi ud fra byens kerne og ser på hele hovedstadsområdet, lyder prognosen nemlig, at bilejerskabet pr. 1.000 indbyggere vil stige med ca. 3% frem til 2035.

Da befolkningen i samme periode vil vokse 6%, vil det betyde omkring 10% flere biler på vejene om godt 10 år — biltrafik som også vil bevæge sig rundt i Københavns smalle gader, hvis ikke den begrænses lokalt af Københavns og Frederiksberg Kommune.

559 procent flere elbiler siden 2020

Samtidig tyder noget dog på, at byens bilture forurener lidt mindre end før. Siden 2020 har københavnerne i hvert fald taget el-bilerne til sig for alvor. De seneste tre år er antallet af elbiler i kommunen således steget med 559%.

Sidste år udgjorde elbiler og plugin-hybridbiler tilsammen 8% af alle privatbiler i kommunen, og forventningen er, at det kun vil gå videre opad herfra. Med mere konkurrencedygtige priser på elbiler, bedre batterier og bedre ladeinfrastruktur i byen vil det blive lettere at køre elmotor på asfalt de kommende år.

Sidste år vedtog kommunen, at der de kommende år skal reserveres 7.300 parkeringspladser til delebiler og elbiler. Og dét er formentlig ikke nok, for allerede sidste år var der 6.500 private elbiler og 4.680 plugin-hybridbiler alene i Københavns Kommune. Dertil kommer alle pendlerne udefra.

Skulle nogen være i tvivl, holder københavnerne dog fortsat meget af deres cykler, og i 2023 ejede de anslået i alt 744.500 af dem. Det er knap 150.000 flere cykler end der er indbyggere i byen.

Også de tohjulede elcykler er populære. Siden 2020 er ejerskabet af elcykler vokset med 114%. Og i samme periode er ejerskabet af ladcykler — både med el og uden — vokset med 73%, så der anslået nu er 39.000 af dem i byen.

Drømmer byens politikere om en storby med færre biler, bør de nok spidse ører nu, for i den forbindelse nævner godt hver femte ladcykel-ejer, at ladcyklen for dem fungerer som en brugbar erstatning for bilen.

Mens cykelejerskabet fordeler sig stort set ens for mænd og kvinder, er der en del flere københavnske mænd end kvinder, der ejer en bil til daglig transport.

Flest biler i Brønshøj

Vender vi tilbage til bilen har faktorer som parkeringsafgifter, indkomst, familiesituation og afstand til kollektiv transport alt sammen betydning for bilejerskabet i de forskellige bydele.

Måske ikke så overraskende ejer man flere biler i de højere indkomstgrupper. Og det samme gælder i den ældre del af befolkningen i forhold til den yngre.

Andelen af københavnere, der bor stationsnært — dvs. med max. 600 meter til en metro- eller togstation — har mindre tilbøjelighed til bilejerskab. Og dette niveau af "stationsnære borgere" ligger over 50% i Indre by, Østerbro, Nørrebro og Vesterbro/Kongens Enghave.

I 2022 viste en separat undersøgelse, at man finder det allerlaveste bilejerskab i den ellers velstillede Middelalderbyen, hvor parkering er besværlig, og det meste ligger inden for gåafstand. Her er bilejejerskabet kun omkring 150 biler pr. 1.000 indbyggere over 18 år.

Anderledes er det for beboere i Brønshøj-Husum. Her er andelen, der kan nå metro eller tog indenfor 600 meter fra deres bolig blot 7%, og det er formentlig én af årsagerne til — konkluderer årets mobilitetsanalyse — at bilejerskabet i BrønshøjHusum er højere end i alle andre bydele, efterfulgt af Vanløse.