Forbind København med Europa med hyperloop-station ved Dybbølsbro
Fremtiden ankommer om et øjeblik til spor 1 med dette bud på et kommende trafikknudepunkt for grøn fjerntransport.
Globaliseringen har for mange af os gjort det til en almindelig hverdagsforteelse lige at hoppe på et fly og tage en smuttur til Amsterdam eller Berlin for at holde et møde eller nyde en forlænget weekend. Men de truende klimaforandringer har samtidig gjort det at flyve til en så skyldbetynget affære, at følelsen har fået sit eget navn — flyskam.
Men hvad hvis man kunne undgå flyskammen uden at skulle undvære sine smutture til europæiske storbyer? Det spørgsmål stillede den nyudklækkede arkitekt Anton Ling sig selv, da han skulle lave sit afgangsprojekt fra Det Kongelige Danske Kunstakademis arkitektskole.
Overordnet er hans projekt et bud på, hvordan man i en nær fremtid kan transportere mennesker hurtigt rundt mellem Europas storbyer i et såkaldte hyperloop-netværk.
Hyperloop er en eksperimentel transportform, undfanget af et forskerteam fra Tesla og Space X, som meget groft fortalt går ud på at bruge lufttomme tunneler til at transportere “kapsler” med passagerer over lange afstande ved meget høj fart.
På grund af vakuumforseglingen i rørene kan man ikke bare opnå en potentiel hastighed på niveau med rutefly, men også holde et meget lavt energiforbrug og støjniveau.
Helt ind i bykernen
Anton Ling har undersøgt, hvordan et hyperloopnetværk kan erstatte flytrafikken fra København til Stockholm, Oslo og Amsterdam, og hvodan det kan kobles på den eksisterende infrastruktur — og til forskel fra fly bringe folk helt ind i bykernerne.
Til det formål skal der naturligvis etableres nye stationer, og hovednummeret i Anton Lings afgangsprojekt er netop et bud på en københavnsk hyperloopstation ved Dybbølsbro.
Han forestiller sig stationen opført på den indtil videre ubebyggede grund, hvor IKEA’s kommende byvarehus efter planen skal åbne i 2024.
Lokationen er valgt, fordi området er på vej til at blive et af Københavns vigtigste trafikknudepunkter med S-togsstationen, den kommende Metro-station ved Fisketorvet, den planlagte fjernbusterminal og den lette adgang for bilister og ikke mindst cyklister.
Naturen ind i bygningen
Det faktum, at en hyperloopstation til forskel fra en lufthavn kan ligge centralt i byen, medfører, at mange flere mennesker vil komme tilfældigt forbi, og derfor har Anton Ling forsøgt at skabe et projekt, der sammensmelter station og aktivt byrum.
Det sker primært via en grøn park på taget, der dels kobler sig på det planlagte “grønne strøg” langs bygningerne ved Kalvebod Brygge, dels breder sig ind i selve stationsbygningen via blandt andet to store atriummer.
Det grønne element forstærkes af, at hyperloop kører på vedvarende energi og er langt mere støjsvag end traditionelle tog og ikke mindst fly. Det skaber en mere rolig atmosfære til at nyde bynaturen.
Derudover forestiller Anton Ling sig, at den grønne beplantning i stationens to terminaler skal afspejle, hvilke destinationer de dækker. I den nordgående terminal, hvor man kan gå ombord i et hyperloop-tog til Oslo eller Stockholm, vil man således kunne kigge på vegetation fra de nordiske lande, mens den sydgående terminal vil være begrønnet med planter fra for eksempel Sydeuropa.
Endelig vil stationen fungere som et samlende element for hele området omkring Dybbølsbro, idet bygningen via en diagonal gennemgang gør det nemt for fodgængere at spadsere fra toppen af broen og videre langs det grønne strøg til den kommende bydel på Postgrunden.
“The Fifth Mode of Transportation” er arkitekt Anton Lings afgangsprojekt fra KADK, 2020. Se hans portfolio her.