Ud med gamle grimme vejnavne
Lossepladsvej er en nedgørende adresse, mener Venstres gruppe på Rådhuset. Partiet vil have den kilometerlange, men stort set øde vej langs udkanten af Amager Fælled omdøbt til noget pænere og mere tidsvarende, nu hvor Lossepladsen, den førte til, for længst er nedlagt.
Boldklubben Hekla og kolonialhandlen Hos Rigmor er blandt de ganske få, der risikerer at blive mobbet med den vej, de bor på.