Banebrydende bybusser
42 år efter sidste sporvognstur tilbageerobrer Københavns busser midterrabatten og overhaler trængslen.
Den kvikke vej
En bus rapid transit-forbindelse mellem Nørreport Station og Ryparken Station.
Betjener ruten Øster Voldgade - Sølvgade/Webersgade - Fredensgade - Tagensvej - Nørre Allé - Lyngbyvej.
Benyttes delvist eller i hele sin udstrækning af buslinjerne 6A, 42, 150S, 173E, 184, 185 og natbussen 94N. Tilsammen har de 15 millioner passagerer om året.
Anlagt i samarbejde mellem Københavns Kommune og Movia.
Regningen på 130 mio. kroner er delt lige over mellem kommunen og Trafikstyrelsens Fremkommelighedspulje.
Sporvogn uden skinner. +Way. U-landsletbane. Bus Rapid Transit eller bare BRT. Kær trafikløsning har mange navne, og for en sikkerheds skyld har Københavns første store satsning på separate hurtigbusbaner i gaderne også fået sin egen officielle titel oven i: Den kvikke vej.
Og kvikt, eller i hvert fald kvikkere går det nu med det offentlige på ruten mellem Nørreport og Ryparken, hvor bybusserne som det første sted i Danmark suser af sted i et fysisk adskilt spor midt ude på vejen. Ugeneret og uafhængigt af den øvrige trængsel. Altså stort set som en sporvogn eller letbane, bare uden skinner og strømførende kabler – og således meget billigere.
I dagtimerne kommer der nu en ny bus hver 2.-3. minut frem og tilbage mellem Indre By og det yderste Østerbro, og den har skåret tre minutter af rejsetiden, svarende til 20 procent. Da Magasinet KBH prøvekørte linje 150S, ramte vi præcis de lovede 12 minutter på turen ud, men blev desværre et par minutter forsinket på vejen hjem. Til gengæld føltes turen så behagelig, at vi faktisk glemte at stå af.
Grøn bølge og trygge perroner
Ud over den eksklusive ekspres-vejbane kan det mærkes, at bussen og dens passagerer prioriteres højest langs Den kvikke vej på de intelligente lyssignaler, der giver os grøn bølge gennem byen. Og ved stoppestederne, der ligger midt i gaderne som flisebelagte perroner, afskærmet med tryghedsskabende hegn og i niveau med bussen, så det er nemmere at komme ind og ud.
Selvom alle godt fem kilometer mellem Nørreport og Ryparken markedsføres som Den kvikke vej, er det dog kun hovedstykket fra Fredensbro til Haraldsgade, der er blevet ombygget til en fuld BRT-forbindelse. Det reserverede midterspor der skiller busserne fra bilerne med små forhøjninger, vejtræer eller hegn løber således igennem Fredensgade, Tagensvej, Nørre Allé og Lyngbyvej, mens vi i enderne af ruten stadig må tage til takke med at køre i blandet trafik eller almindelige optegnede busbaner.
Det skygger dog ikke for tilfredsheden hos vores sidekammerat i 150S, billisten Helle fra Kokkedal, der benytter sig af kollektiv trafik en enkelt gang om ugen, når hendes mand bruger bilen. Hendes oplevelse er blevet markant forbedret, siden Den kvikke vej åbnede sidst i september:
»Selvom jeg kun sparer omkring fem minutter i forhold til tidligere, føles det godt. Jeg tror, der er en god signalværdi i at vise, at der bliver gjort noget for dem, der rejser med det offentlige.«
Metroløs korridor
Når BRT'en nu drøner til Rigshospitalet, er det da blandt andet også fordi, at metroen er endt med at køre uden om. I en korridor i byen, der mangler både undergrundsbane og S-tog, er der i stedet kommet smæk på busserne ud til hele vidensbydelen omkring hospitalet kaldet Nørre Campus eller Copenhagen Science City.
Her har Københavns Universitet, Professionshøjskolen Metropol og Riget allerede 30.000 studerende og ansatte på spredte fakulteter og institutter, og der er yderligere fuldt tryk på det videnskabelige vokseværk omkring Nørre Allé med blandt andet Niels Bohr Science Park, den store udbygning af Rigshospitalet og Panums nye højhus Mærsk Bygningen.
For at optimere den kollektive betjening af Copenhagen Science City, må dem, der bare vil ud af byen, så tage en for holdet. Mens vores 150S'er og de øvrige buslinjer på Den kvikke vej er blevet hurtigere, er 173E nemlig blevet lidt langsommere. E'et står for ekspres, og linjen plejede at være helt uden stop mellem Nørreport og Ryparken. Men 173E må ikke overhale i BRT-sporet og er derfor nu begyndt at åbne dørene ved stoppestederne, når den alligevel skal vente bag de andre busser.
Next up 5A
Flere af byens midterrabatter, som den sidste københavnske sporvogn ellers forlod i 1972, kan godt begynde at forberede sig på at blive tilbageerobret af den kollektive trafik. For mens Hovedstadens omegnskommuner har fået en ægte letbane på skinner, har Københavns Kommune og trafikselskabet Movia udset sig selveste linje 5A som næste BRT-mål i 2017.
5A'eren er Nordeuropas travleste buslinje, der på sin berygtede rute mellem lufthavnen og Husum betjener Amagerbrogade, Nørrebrogade og Frederikssundsvej – og her er det planen, at konceptet opgraderes med lange specialdesignede ledbusser.