TOP+FLOP Linse Kessler

Linselusen Linse Kessler er for længst trådt ud af sin berømte boksebrors skygge. Først som kvinden bag Danmarks største bryster, og så som det altoverskyggende omdrejningspunkt i reality tv-serien 'Familien på Bryggen'. Snart checker hun ind på 'Paradise Hotel' med datteren Stephanie.

Til daglig er Linse medejer af stripklubben Copenhagen Red Light i Nyhavn, hvor dyr champagne langes over disken i stride strømme. Men det er Linse der sjældent til at opleve. Hun er nemlig A-menneske, og kan ikke holde natarbejdet ud. I stedet tager hun sig af klubbens daglige drift og hygger med vennerne – og familien – på Bryggen.

Og brysterne? De er nu blevet til Nordeuropas største. Bag de to styks to-liters silikonedunke gemmer sig et hjerte, dem banker hårdt for familien, for Amager og for muskelhunden Chino.

mKBH har bedt Linse Kessler fortælle, hvad hun synes er de tre bedste og de tre værste ting ved København.

TOP: At vågne med Bryggen

Amager er mit hjerte, selvfølgelig især Islands Brygge. Min yndlingsting i hele verden er at vågne op om morgenen, og sætte mig ud på altanen, med en kop kaffe, en morgensmøg og min elskede hund Chino. Jeg ELSKER København lige der.

Så sidder jeg bare... og smiler. Og nyder det! Jeg vinker til dem, der er tidligt oppe, og råber "Hej", både til folk jeg kender, og til helt tilfældige personer. Hej til folk, der skal på arbejde, og hej til bumserne, der møder ind på bænken. Bare de ser glade ud!

Den dér time mellem klokken 6.30 og 7.30 er – medmindre der sker et eller andet helt vildt i løbet af dagen – mit yndlingstidspunkt. Der er jeg bare helt mig selv. Ingen sms’er eller telefonsnak, bare total fred. Min familie og mine venner spørger tit hvordan jeg altid kan være så glad. Og det er netop derfor. Fordi jeg tager en time om morgenen, bare med mig selv, Chino og Bryggen.

TOP: Gasolin

Jeg elsker bare Gasolin, og det har jeg altid gjort. De er sådan et rigtigt københavnerband.

Lige siden jeg var helt lille, har jeg været stor fan. Da jeg var 9-10 år gammel rendte mine veninder og jeg rundt efter dem på Christiania, hvor de boede sammen i et hus. De spillede mange koncerter, og vi stod altid på forreste række.

Men også når de ikke spillede, fulgte vi dem. De syntes, vi var skide irriterende. Jeg husker tydeligt engang, hvor jeg spurgte Kim Larsen om en autograf, og han svarede ”Så lad gå, Lenina, vær så god!”. Jeg var lykkelig. Han kunne huske mit navn! Endelig betalte det sig, at vi kom hver eneste dag. Men så hev min veninde mig ned på jorden igen: ”Du' så dum – det står jo på din t-shirt!”. Og ganske rigtigt. Jeg havde min hjemmelavede, ”LENINA”-kartoffeltryk t-shirt på. Det havde jeg glemt. Der blev jeg skuffet.

TOP: Restaurant Vita

Jeg er ikke den store kok. Min datter er et restaurantbarn og har spist med kniv og gaffel, siden hun var meget lille.

Et sted jeg altid vender tilbage til er Restaurant Vita på Store Kongensgade – Faktisk kan jeg slet ikke forestille mig et København uden! Vita er et gammel apotek fra 1800-talllet, som er blevet bygget om til en restaurant. Indretningen er måske lidt kedelig ved første øjekast, men hvis man gider at kigge opad, er det faktisk rigtig fint. Oppe i loftet kan man nemlig stadigvæk se navnene på de gamle apotekere.

Der er hyggeligt – og så er det billigt! Det koster omkring 130 kroner for stegt flæsk ad libitum – og så spiser du bare! Det er den bedste stegt flæsk med persillesovs i hele byen. Og tro mig – jeg har spist på alle restauranter. Sovsen er så tyk at man kan skære den.

Vi henter eller spiser mad derfra rigtig, rigtig tit. Måske 2-3 gange om ugen. Som prikken over i’et er alt kød økologisk, og det gør mig endnu mere glad. For så har dyrene haft det godt! Jeg elsker det bare – det er helt perfekt.

FLOP: Cyklister på fortovet

Folk som cykler på fortovet - det er virkelig slemt. En ting er, når børn cykler rundt på de der små legecykler uden pedaler. Det er helt fint, jeg kan nå at springe til siden. Men når hele familier kommer cyklende - hvad fanden er det for noget at lære deres børn?

Hvis det er for farligt at cykle på vejen, ligesom alle andre gør, så må de tage bussen! De gør det skide farligt for os andre at gå på fortovet. Chino er blevet kørt ned af cyklister tre gange – sådan virkelig påkørt. Han er rædselsslagen for cykler nu.

Sidste gang det skete, smadrede jeg gerningsmandens cykel. Der blev jeg sgu sur! Jeg råbte og skreg så meget, at han faldt på sin cykel, og mens han sad dér på asfalten, trampede jeg på hans cykel. Vejen var helt tom! Hvorfor skal han køre der, hvor mig og Chino går?

FLOP: Fælledens forsvinden

Alle vores grønne områder på Amager forsvinder bare. Jeg forstår det ikke, for alle snakker om at bevare, frede, gøre byen grøn, osv. Men bid for bid bliver de snuppet væk fra os. Amager Fælled er jo snart så lille, at hvis man ser den fra en helikopter, er det jo bare en park!

Fælleden var fredet, men det dér fredning gælder åbenbart ikke, for nu har de bygget et helt nyt beboelsesområde. Fælleden startede jo engang lige hernede (Islands Brygge, red.). Den var frodig og kæmpestor - man kunne fare vild derude! Det kan man i hvert fald ikke længere. De har endda sat skilte op. Men man vil jo gerne fare vild på fælleden. Det gjorde vi da vi var små!

FLOP: Parkeringsvagter

Det er ingen hemmelighed, at jeg har det svært med parkeringsvagter. Faktisk er parkeringsvagter det, jeg hader allermest.

Kort sagt: Jeg kan godt forstå, vi skal have p-vagter. Men når de står og tjekker med et målebånd, om man er et par centimeter for tæt på hjørnet - og det gør de altså herude – er det for meget. Det kan jeg simpelthen ikke godtage. Det er bare for tarveligt.

Jeg har æg på radiatoren derhjemme, og de har ligget der, lige siden jeg tændte for varmen. Når de bliver rigtig, rigtig stinkende, ryger de efter parkeringsvagterne. Jeg ved godt at det er helt vildt barnligt, men jeg gør det hvert år. Det er min julehygge.

Det undrer mig egentligt, at de aldrig har ringet på min dør og skældt mig ud, men det er nok fordi, jeg er rigtig god til at gemme mig bag gardinet efter kastet. Til gengæld har jeg en meget lang ridse i min Mercedes fra en parkeringsvagts nøgle, der har skrabet hele siden. Men det skal lige siges, at jeg selv var uden om det.

Jeg er blevet bedre til at styre det med alderen. Men altså, når man er så glad som jeg er, så kan man også blive meget, meget sur en gang i mellem.